Partier enige om økonomisk håndsrækning til hjemløse

AFTALE: Et enigt Folketing har afsat 5,5 millioner kroner til trængte organisationer, der arbejder med hjemløse. Kirkens Korshær roser initiativet, men efterlyser mere hjælp. 

Der er 5,5 millioner kroner på vej til i alt ni organisationer, der arbejder med hjemløse. 

Det er samtlige partier i Folketinget netop blevet enige om.

Organisationerne oplever en presset økonomi på grund af coronakrisen, og flere har eksempelvis måttet drosle ned for aktiviteter på varmestuer og herberger for at mindske smitterisikoen.

Pengene skal ifølge aftalen gå til, at organisationerne kan udvide deres eksisterende tilbud eller til at leje værelser til hjemløse, der har behov for at komme i coronakarantæne. Sidstnævnte har tidligere været et ønske fra DF, Venstre og Konservative. Pengene kan også gå til madpakker til hjemløse.

"Sårbare mennesker som hjemløse bliver dobbelt sårbare under coronakrisen. Derfor hjælper vi nu organisationerne direkte, så flere hjemløse kan få tag over hovedet og et måltid mad. Tak til alle partierne, som endnu en gang har handlet hurtigt for at hjælpe udsatte mennesker i en svær situation," lyder det fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i en pressemeddelelse.

Falder på et tørt sted
Kirkens Korshær er en af de organisationer, der får del i den økonomiske håndsrækning. Organisationen, der driver varmestuer og herberger i 29 danske byer, kan se frem til at modtage én million kroner i støtte.

“Pengene falder på et tørt sted. Vi holder vores steder åbne for de mest udsatte mennesker på gaden, så det er godt, at man politisk har set et behov for at støtte den indsats,” siger Helle Christiansen, der er chef i Kirkens Korshærs.

Flere sociale organisationer bløder i øjeblikket millioner, da de på grund af coronavirussen ikke får deres budgetterede indtjening fra arrangementer og salg i genbrugsbutikker. Det er blandt andet tilfældet hos Kirkens Korshær, der anslår, at de taber mellem 2 og 2,5 millioner kroner om ugen, som ellers skal drive eksempelvis varmestuer for hjemløse.

Den blandede økonomi hos flere af organisationer, der både modtager penge fra eksempelvis finansloven og har egen indtjening ved siden af, betyder, at de ikke kan få del i den lønkompensationspakke, som Folketinget vedtog sidste onsdag.

Derfor appellerer Kirkens Korshær til, at der fra politisk side laves en hjælpepakke målrettet de sociale organisationer, der ikke kan gøre brug af de eksisterende hjælpepakker.

“Vi har svært ved at få tilstrækkeligt udbytte af redningspakkerne. Det har vi gjort politikerne opmærksomme på. Der er brug for, at der enten bliver justeret på nogle af de eksisterende krav i lønkompensationspakken, eller at der bliver lavet en ordning, der bedre passer til at understøtte indsatserne hos de frivillige organisationer i civilsamfundet," siger Helle Christiansen.

Minister undersøger behov 
Social- og indenrigsminister Astrid Krag har tidligere oplyst til Altinget, at hun er i gang med at afdække behovet for yderligere kompensation til sociale organisationer med en særlig blandingsøkonomi. 

”Regeringen er ved at afdække, om der er foreninger, hvor det offentlige tilskud udgør mere end halvdelen, der har behov for kompensation på linje med de virksomheder, som er omfattet af de omtalte kompensationsordninger. Hvis det er tilfældet, må vi overveje at udvide ordningen, så de berørte organisationer er omfattet," har ministeren tidligere forklaret.

Forrige artikel Afdæmpet festdag i krisens skygge Afdæmpet festdag i krisens skygge Næste artikel Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.