Roskilde Festival: Vores samarbejde med foreningerne skal ændres fundamentalt

KURSSKIFTE: Direktøren for Roskilde Festival har bebudet en gennemgribende analyse af festivalens samarbejde med foreninger. Målet er større synergier og bedre samarbejder.

Roskilde Festival vil lave omfattende om på deres samarbejde med foreningerne i civilsamfundet. Dialog, buddy-ordninger og facilitering af netværk er blot nogle af initiativerne.

Det fortæller Signe Lopdrup, administrerende direktør i Roskilde Festival-Gruppen.

"Vi har kunnet se, at der var noget strukturelt, som gjorde, at foreningerne ikke følte sig som en del af det store fællesskab. Det har vi taget fat på og vil gennemføre nogle fundamentale ændringer" siger Signe Lopdrup.

Fra leverandører til samarbejdspartnere
Med finansiering fra Tuborgfondet fik Roskilde Festival i 2017 kortlagt, hvordan forholdet mellem festivalen og civilsamfundsforeningerne kunne forbedres hen over de kommende år. Kortlægningen mundede ud i, at direktøren for Roskilde Festival, Signe Lopdrup bebudede, at festivalens relation til de mere end 200 samarbejdende foreningerne skulle ændres. Leverandørforholdet til foreningerne skulle erstattes af et tættere samarbejde, og festivallen igangsatte derfor et dialogarbejde, hvor der blev høstet erfaringer fra 25 foreninger.

Resultaterne af det arbejde kommer først senere på året, men direktøren har store forventninger til resultaterne.

"Vi skal blive klogere på, hvilke udfordringer foreningerne har, så vi kan prioritere indsatserne frem mod næste års festival, siger Signe Lopdrup.

Foreningsledere skal tættere på festivalen
Allerede efter sidste års festival påbegyndte Signe Lopdrup i samarbejde med foreningerne at ændre sproget i deres aftaler, så det ikke længere er en kontrakt, men en samarbejdsaftale.

Men det er ikke nok bare at ændre i ordlyden i en aftale. Der skal mere til, siger Signe Lopdrup.

"Nu står vi med den helt store opgave frem mod næste års festival. Vi skal sikre, hvordan vi får foreningslederne inkluderet i vores planlægning i løbet af året, så de kan bidrage med den viden, de har om at løse opgaver, for den struktur har vi ikke i dag," siger Signe Lopdrup og tilføjer.

"Lige nu kommer foreningerne og løser en opgave som eksempelvis en madbod eller en serviceopgave, men vi har ikke haft dialogen med foreningernes ledere om, hvordan vi løser opgaverne bedre. Det laver vi nu en struktur for."

Det kræver en ændring i organiseringen af hele festivalen og dens planlægning, fortæller direktøren. Men det er nødvendigt, hvis foreningerne og festivalen skal tættere på hinanden, mener Signe Lopdrup.

Slut med forskelsbehandling
Direktøren fortæller også, at festivalen er kommet langt med at udjævne forskellen på, om du er frivillig i foreningen Roskilde Festival eller i en anden forening, der løser opgaver for Roskilde Festival. En forskel, der tidligere har affødt en del kritik af festivalen.

"Alle frivillige kan nu blive medlem af Roskilde Festival og alle har nu lige adgang til det fælles bagområde på festivalen. Derudover har alle frivillige fået den samme type T-shirts for at synliggøre, at alle er lige. Små, men vigtige skridt," siger Signe Lopdrup.

Erfarne foreninger skal oplære nye
I en årrække har Roskilde Festival arbejdet med en såkaldt buddy-ordning, hvor erfarne ledere deler ud af deres erfaring til unge og nye frivilligledere. Det har været så stor en succes, at festivalen nu overfører konceptet til foreningerne.

"Vi har nogle foreninger, som vi har samarbejdet med i årtier. De er meget erfarne i at løse opgaver på en festival. Men vi vil gerne give nye og unge foreninger muligheden for at være med på festivalen, og der vil en erfaren forening kunne bidrage med meget viden til gavn for alle," fortæller direktøren og nævner, at de allerede i år har kørt et succesfuldt testforløb mellem to foreninger.

Nyt netværk skal styrke samarbejdet mellem foreningerne
For at styrke foreningerne yderligere har festivalen siden sidste års åbenbaringer ønsket at skabe et netværk på tværs af alle foreningerne.

"For når du laver en aftale med Roskilde Festival om at gå ind og løse en opgave, så har du ikke nødvendigvis et fællesskab med alle de andre foreninger, som løser opgaver. Så vi kommer til at facilitere et stærkt netværk, hvor man kan dele erfaringer som forening," siger Signe Lopdrup og tilføjer.

"Det har vi store forventninger til, for i vores arbejde med Tuborgfondet og de mange foreninger, der var med i det samarbejde, kunne vi jo pludselig se, hvordan de begyndte at dele erfaringer på alt fra vagtplanlægning til rekruttering og frivilligledelse til forplejning," siger Signe Lopdrup.

Roskilde Festivals indsats for at styrke organisationen og samarbejdet på tværs er en flerårig indsats, understreger direktøren, der langtfra mener, at festivalen er nået i mål – endnu.

Forrige artikel Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser Næste artikel Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.