Roskilde Festival: Vores samarbejde med foreningerne skal ændres fundamentalt

KURSSKIFTE: Direktøren for Roskilde Festival har bebudet en gennemgribende analyse af festivalens samarbejde med foreninger. Målet er større synergier og bedre samarbejder.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Roskilde Festival vil lave omfattende om på deres samarbejde med foreningerne i civilsamfundet. Dialog, buddy-ordninger og facilitering af netværk er blot nogle af initiativerne.

Det fortæller Signe Lopdrup, administrerende direktør i Roskilde Festival-Gruppen.

"Vi har kunnet se, at der var noget strukturelt, som gjorde, at foreningerne ikke følte sig som en del af det store fællesskab. Det har vi taget fat på og vil gennemføre nogle fundamentale ændringer" siger Signe Lopdrup.

Fra leverandører til samarbejdspartnere
Med finansiering fra Tuborgfondet fik Roskilde Festival i 2017 kortlagt, hvordan forholdet mellem festivalen og civilsamfundsforeningerne kunne forbedres hen over de kommende år. Kortlægningen mundede ud i, at direktøren for Roskilde Festival, Signe Lopdrup bebudede, at festivalens relation til de mere end 200 samarbejdende foreningerne skulle ændres. Leverandørforholdet til foreningerne skulle erstattes af et tættere samarbejde, og festivallen igangsatte derfor et dialogarbejde, hvor der blev høstet erfaringer fra 25 foreninger.

Resultaterne af det arbejde kommer først senere på året, men direktøren har store forventninger til resultaterne.

"Vi skal blive klogere på, hvilke udfordringer foreningerne har, så vi kan prioritere indsatserne frem mod næste års festival, siger Signe Lopdrup.

Foreningsledere skal tættere på festivalen
Allerede efter sidste års festival påbegyndte Signe Lopdrup i samarbejde med foreningerne at ændre sproget i deres aftaler, så det ikke længere er en kontrakt, men en samarbejdsaftale.

Men det er ikke nok bare at ændre i ordlyden i en aftale. Der skal mere til, siger Signe Lopdrup.

"Nu står vi med den helt store opgave frem mod næste års festival. Vi skal sikre, hvordan vi får foreningslederne inkluderet i vores planlægning i løbet af året, så de kan bidrage med den viden, de har om at løse opgaver, for den struktur har vi ikke i dag," siger Signe Lopdrup og tilføjer.

"Lige nu kommer foreningerne og løser en opgave som eksempelvis en madbod eller en serviceopgave, men vi har ikke haft dialogen med foreningernes ledere om, hvordan vi løser opgaverne bedre. Det laver vi nu en struktur for."

Det kræver en ændring i organiseringen af hele festivalen og dens planlægning, fortæller direktøren. Men det er nødvendigt, hvis foreningerne og festivalen skal tættere på hinanden, mener Signe Lopdrup.

Slut med forskelsbehandling
Direktøren fortæller også, at festivalen er kommet langt med at udjævne forskellen på, om du er frivillig i foreningen Roskilde Festival eller i en anden forening, der løser opgaver for Roskilde Festival. En forskel, der tidligere har affødt en del kritik af festivalen.

"Alle frivillige kan nu blive medlem af Roskilde Festival og alle har nu lige adgang til det fælles bagområde på festivalen. Derudover har alle frivillige fået den samme type T-shirts for at synliggøre, at alle er lige. Små, men vigtige skridt," siger Signe Lopdrup.

Erfarne foreninger skal oplære nye
I en årrække har Roskilde Festival arbejdet med en såkaldt buddy-ordning, hvor erfarne ledere deler ud af deres erfaring til unge og nye frivilligledere. Det har været så stor en succes, at festivalen nu overfører konceptet til foreningerne.

"Vi har nogle foreninger, som vi har samarbejdet med i årtier. De er meget erfarne i at løse opgaver på en festival. Men vi vil gerne give nye og unge foreninger muligheden for at være med på festivalen, og der vil en erfaren forening kunne bidrage med meget viden til gavn for alle," fortæller direktøren og nævner, at de allerede i år har kørt et succesfuldt testforløb mellem to foreninger.

Nyt netværk skal styrke samarbejdet mellem foreningerne
For at styrke foreningerne yderligere har festivalen siden sidste års åbenbaringer ønsket at skabe et netværk på tværs af alle foreningerne.

"For når du laver en aftale med Roskilde Festival om at gå ind og løse en opgave, så har du ikke nødvendigvis et fællesskab med alle de andre foreninger, som løser opgaver. Så vi kommer til at facilitere et stærkt netværk, hvor man kan dele erfaringer som forening," siger Signe Lopdrup og tilføjer.

"Det har vi store forventninger til, for i vores arbejde med Tuborgfondet og de mange foreninger, der var med i det samarbejde, kunne vi jo pludselig se, hvordan de begyndte at dele erfaringer på alt fra vagtplanlægning til rekruttering og frivilligledelse til forplejning," siger Signe Lopdrup.

Roskilde Festivals indsats for at styrke organisationen og samarbejdet på tværs er en flerårig indsats, understreger direktøren, der langtfra mener, at festivalen er nået i mål – endnu.

Forrige artikel Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser Næste artikel Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb
Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.