Roskilde Festival: Vores samarbejde med foreningerne skal ændres fundamentalt

KURSSKIFTE: Direktøren for Roskilde Festival har bebudet en gennemgribende analyse af festivalens samarbejde med foreninger. Målet er større synergier og bedre samarbejder.

Roskilde Festival vil lave omfattende om på deres samarbejde med foreningerne i civilsamfundet. Dialog, buddy-ordninger og facilitering af netværk er blot nogle af initiativerne.

Det fortæller Signe Lopdrup, administrerende direktør i Roskilde Festival-Gruppen.

"Vi har kunnet se, at der var noget strukturelt, som gjorde, at foreningerne ikke følte sig som en del af det store fællesskab. Det har vi taget fat på og vil gennemføre nogle fundamentale ændringer" siger Signe Lopdrup.

Fra leverandører til samarbejdspartnere
Med finansiering fra Tuborgfondet fik Roskilde Festival i 2017 kortlagt, hvordan forholdet mellem festivalen og civilsamfundsforeningerne kunne forbedres hen over de kommende år. Kortlægningen mundede ud i, at direktøren for Roskilde Festival, Signe Lopdrup bebudede, at festivalens relation til de mere end 200 samarbejdende foreningerne skulle ændres. Leverandørforholdet til foreningerne skulle erstattes af et tættere samarbejde, og festivallen igangsatte derfor et dialogarbejde, hvor der blev høstet erfaringer fra 25 foreninger.

Resultaterne af det arbejde kommer først senere på året, men direktøren har store forventninger til resultaterne.

"Vi skal blive klogere på, hvilke udfordringer foreningerne har, så vi kan prioritere indsatserne frem mod næste års festival, siger Signe Lopdrup.

Foreningsledere skal tættere på festivalen
Allerede efter sidste års festival påbegyndte Signe Lopdrup i samarbejde med foreningerne at ændre sproget i deres aftaler, så det ikke længere er en kontrakt, men en samarbejdsaftale.

Men det er ikke nok bare at ændre i ordlyden i en aftale. Der skal mere til, siger Signe Lopdrup.

"Nu står vi med den helt store opgave frem mod næste års festival. Vi skal sikre, hvordan vi får foreningslederne inkluderet i vores planlægning i løbet af året, så de kan bidrage med den viden, de har om at løse opgaver, for den struktur har vi ikke i dag," siger Signe Lopdrup og tilføjer.

"Lige nu kommer foreningerne og løser en opgave som eksempelvis en madbod eller en serviceopgave, men vi har ikke haft dialogen med foreningernes ledere om, hvordan vi løser opgaverne bedre. Det laver vi nu en struktur for."

Det kræver en ændring i organiseringen af hele festivalen og dens planlægning, fortæller direktøren. Men det er nødvendigt, hvis foreningerne og festivalen skal tættere på hinanden, mener Signe Lopdrup.

Slut med forskelsbehandling
Direktøren fortæller også, at festivalen er kommet langt med at udjævne forskellen på, om du er frivillig i foreningen Roskilde Festival eller i en anden forening, der løser opgaver for Roskilde Festival. En forskel, der tidligere har affødt en del kritik af festivalen.

"Alle frivillige kan nu blive medlem af Roskilde Festival og alle har nu lige adgang til det fælles bagområde på festivalen. Derudover har alle frivillige fået den samme type T-shirts for at synliggøre, at alle er lige. Små, men vigtige skridt," siger Signe Lopdrup.

Erfarne foreninger skal oplære nye
I en årrække har Roskilde Festival arbejdet med en såkaldt buddy-ordning, hvor erfarne ledere deler ud af deres erfaring til unge og nye frivilligledere. Det har været så stor en succes, at festivalen nu overfører konceptet til foreningerne.

"Vi har nogle foreninger, som vi har samarbejdet med i årtier. De er meget erfarne i at løse opgaver på en festival. Men vi vil gerne give nye og unge foreninger muligheden for at være med på festivalen, og der vil en erfaren forening kunne bidrage med meget viden til gavn for alle," fortæller direktøren og nævner, at de allerede i år har kørt et succesfuldt testforløb mellem to foreninger.

Nyt netværk skal styrke samarbejdet mellem foreningerne
For at styrke foreningerne yderligere har festivalen siden sidste års åbenbaringer ønsket at skabe et netværk på tværs af alle foreningerne.

"For når du laver en aftale med Roskilde Festival om at gå ind og løse en opgave, så har du ikke nødvendigvis et fællesskab med alle de andre foreninger, som løser opgaver. Så vi kommer til at facilitere et stærkt netværk, hvor man kan dele erfaringer som forening," siger Signe Lopdrup og tilføjer.

"Det har vi store forventninger til, for i vores arbejde med Tuborgfondet og de mange foreninger, der var med i det samarbejde, kunne vi jo pludselig se, hvordan de begyndte at dele erfaringer på alt fra vagtplanlægning til rekruttering og frivilligledelse til forplejning," siger Signe Lopdrup.

Roskilde Festivals indsats for at styrke organisationen og samarbejdet på tværs er en flerårig indsats, understreger direktøren, der langtfra mener, at festivalen er nået i mål – endnu.

Forrige artikel Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser Næste artikel Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.