Roskilde Festival: Vores samarbejde med foreningerne skal ændres fundamentalt

KURSSKIFTE: Direktøren for Roskilde Festival har bebudet en gennemgribende analyse af festivalens samarbejde med foreninger. Målet er større synergier og bedre samarbejder.

Roskilde Festival vil lave omfattende om på deres samarbejde med foreningerne i civilsamfundet. Dialog, buddy-ordninger og facilitering af netværk er blot nogle af initiativerne.

Det fortæller Signe Lopdrup, administrerende direktør i Roskilde Festival-Gruppen.

"Vi har kunnet se, at der var noget strukturelt, som gjorde, at foreningerne ikke følte sig som en del af det store fællesskab. Det har vi taget fat på og vil gennemføre nogle fundamentale ændringer" siger Signe Lopdrup.

Fra leverandører til samarbejdspartnere
Med finansiering fra Tuborgfondet fik Roskilde Festival i 2017 kortlagt, hvordan forholdet mellem festivalen og civilsamfundsforeningerne kunne forbedres hen over de kommende år. Kortlægningen mundede ud i, at direktøren for Roskilde Festival, Signe Lopdrup bebudede, at festivalens relation til de mere end 200 samarbejdende foreningerne skulle ændres. Leverandørforholdet til foreningerne skulle erstattes af et tættere samarbejde, og festivallen igangsatte derfor et dialogarbejde, hvor der blev høstet erfaringer fra 25 foreninger.

Resultaterne af det arbejde kommer først senere på året, men direktøren har store forventninger til resultaterne.

"Vi skal blive klogere på, hvilke udfordringer foreningerne har, så vi kan prioritere indsatserne frem mod næste års festival, siger Signe Lopdrup.

Foreningsledere skal tættere på festivalen
Allerede efter sidste års festival påbegyndte Signe Lopdrup i samarbejde med foreningerne at ændre sproget i deres aftaler, så det ikke længere er en kontrakt, men en samarbejdsaftale.

Men det er ikke nok bare at ændre i ordlyden i en aftale. Der skal mere til, siger Signe Lopdrup.

"Nu står vi med den helt store opgave frem mod næste års festival. Vi skal sikre, hvordan vi får foreningslederne inkluderet i vores planlægning i løbet af året, så de kan bidrage med den viden, de har om at løse opgaver, for den struktur har vi ikke i dag," siger Signe Lopdrup og tilføjer.

"Lige nu kommer foreningerne og løser en opgave som eksempelvis en madbod eller en serviceopgave, men vi har ikke haft dialogen med foreningernes ledere om, hvordan vi løser opgaverne bedre. Det laver vi nu en struktur for."

Det kræver en ændring i organiseringen af hele festivalen og dens planlægning, fortæller direktøren. Men det er nødvendigt, hvis foreningerne og festivalen skal tættere på hinanden, mener Signe Lopdrup.

Slut med forskelsbehandling
Direktøren fortæller også, at festivalen er kommet langt med at udjævne forskellen på, om du er frivillig i foreningen Roskilde Festival eller i en anden forening, der løser opgaver for Roskilde Festival. En forskel, der tidligere har affødt en del kritik af festivalen.

"Alle frivillige kan nu blive medlem af Roskilde Festival og alle har nu lige adgang til det fælles bagområde på festivalen. Derudover har alle frivillige fået den samme type T-shirts for at synliggøre, at alle er lige. Små, men vigtige skridt," siger Signe Lopdrup.

Erfarne foreninger skal oplære nye
I en årrække har Roskilde Festival arbejdet med en såkaldt buddy-ordning, hvor erfarne ledere deler ud af deres erfaring til unge og nye frivilligledere. Det har været så stor en succes, at festivalen nu overfører konceptet til foreningerne.

"Vi har nogle foreninger, som vi har samarbejdet med i årtier. De er meget erfarne i at løse opgaver på en festival. Men vi vil gerne give nye og unge foreninger muligheden for at være med på festivalen, og der vil en erfaren forening kunne bidrage med meget viden til gavn for alle," fortæller direktøren og nævner, at de allerede i år har kørt et succesfuldt testforløb mellem to foreninger.

Nyt netværk skal styrke samarbejdet mellem foreningerne
For at styrke foreningerne yderligere har festivalen siden sidste års åbenbaringer ønsket at skabe et netværk på tværs af alle foreningerne.

"For når du laver en aftale med Roskilde Festival om at gå ind og løse en opgave, så har du ikke nødvendigvis et fællesskab med alle de andre foreninger, som løser opgaver. Så vi kommer til at facilitere et stærkt netværk, hvor man kan dele erfaringer som forening," siger Signe Lopdrup og tilføjer.

"Det har vi store forventninger til, for i vores arbejde med Tuborgfondet og de mange foreninger, der var med i det samarbejde, kunne vi jo pludselig se, hvordan de begyndte at dele erfaringer på alt fra vagtplanlægning til rekruttering og frivilligledelse til forplejning," siger Signe Lopdrup.

Roskilde Festivals indsats for at styrke organisationen og samarbejdet på tværs er en flerårig indsats, understreger direktøren, der langtfra mener, at festivalen er nået i mål – endnu.

Forrige artikel Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser Næste artikel Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb
Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.