Foråret er i luften, dagene bliver længere, og 11. marts - på årsdagen for nedlukningen - meldte Mette Frederiksen ud, at årets festivaler synes at være inden for rækkevidde.

Men blot få timer senere samme dag blev håbet mudret til af dårlige nyheder om, at vaccinen fra AstraZeneca sættes på pause.

Årsdagen symboliserer på ironisk vis, hvordan det er at danse med corona: Fremtidsforhåbninger skifter på et splitsekund, og hver gang den normale verden kan skues i horisonten, meldes der om nye muterede virusvarianter og udskudte vacciner.

Ud fra en ren og skær økonomisk betragtning er det de store organisationer, der skal satse på at tage til den fysiske del af Folkemødet.

Benjamin Rud Elberth
Rådgiver, Elberth Kommunikation

Usikkerheden gør det svært at vurdere, om man skal købe flybilletter til sommerferien, festivalbilletter eller melde sig til Folkemødet.

Selv om Folkemødet har meldt ud, at der i år bliver et folkemøde på Bornholm, venter både arrangører og potentielle gæster svar på, hvilket folkemøde der er i vente.

Hos civilsamfundets organisationer er tvivlen stor: De fleste ved endnu ikke, om de skal tage på Folkemødet eller ej.

“Det er risikabelt at tage med til Folkemødet i år. For hvis man ikke gør det helhjertet og laver en grundig analyse af de muligheder, man har, risikerer man at bruge en masse kræfter på at lave et projekt, der ikke virker,” siger Benjamin Rud Elberth, rådgiver i politisk kommunikation på digitale og sociale medier.

“Det har aldrig været sværere at få effekt fra Folkemødet, end det er i år.”

Med digital lobbyisme i sigte guider rådgiveren her om, hvem der bør melde sig til som arrangører - og hvem der bør deltage hjemme fra computeren. 

Risikabelt for små organisationer at satse
Det handler om at analysere på Folkemødet og finde ud af, hvordan din organisation får en effekt ud af at deltage.

“Der er mange muligheder for at deltage. I virkeligheden handler det – som altid for en kommunikatør – om at knække mediebilledet. Hvad er det for nogle muligheder, der er i det setup?” forklarer Benjamin Rud Elberth.

Hvorvidt du skal satse på den fysiske del af mødet handler, ifølge Benjamin Rud Elberth, om størrelsen på din organisation.

“Jeg synes, det er for risikabelt for små organisationer at tage på Folkemødet i år. Som en mindre organisation ville jeg ikke satse på det fysiske møde på Bornholm. Det er forbundet med en meget stor usikkerhed. Du kan risikere at spilde rigtig mange penge på at planlægge noget, der slet ikke fungerer.”

“Ud over at du har problemet med, at alting er usikkert, så er Bornholm meget dyr. Der er en voldsom prisstruktur – flybillet frem og tilbage, forplejning, overnatning.”

“Det fysiske mødes grundstruktur fungerer ved, at man på Bornholm kan mødes mere uformelt til en frokost, i baren, på Gæstgiveren eller til en gåtur. Man risikerer, at det bliver aflyst – selv om de siger, det ikke gør – for vi risikerer, at politikerne eller samarbejdspartnerne synes, det er for risikabelt, og så vil man komme over til en halvdød fest, hvor du kunne have brugt pengene bedre.”

Det betyder dog ikke, at man skal lægge andre planer i de dage. For der er rig mulighed for at deltage i det hybride folkemøde på anden vis.

“Jeg vil sige, man skal gå med det sikre og deltage digitalt. Der er masser af muligheder, men man skal virkelig vide, hvad man gør og afkode, hvor effekten den ligger henne.“

De digitale muligheder
Ifølge Benjamin Rud Elberth er der mange forskellige muligheder for at deltage digitalt.

“I laveste ambitionsniveau kan man deltage på Twitter og LinkedIn og deltage på de digitale møder.”

Men det handler ikke “bare” om at deltage. Igen skal du analysere, hvad din organisation kan få ud af forskellige typer af events og kunne afkode, hvilket setup mødet eller eventet har, påpeger han.

“Man kan ikke sidde på et digitalt møde og tweete undervejs, som man typisk gør som tilskuer til fysiske events på Folkemødet. For du bruger den skærm, du skulle tweete med til at se debatten. Der er ikke nogen i et digitalt møde – en politiker – og både kigger på sin skærm og på twitter.”

Desuden mener Benjamin Rud Elberth, at de forskellige sociale medieplatforme vil ændre karakter til årets hybride folkemøde i forhold til tidligere år.

“Twitter er normalt en understøttelse af, hvad der sker fysisk. De hårde punchlines bliver tweetet, og folk byder ind med pointer for at understøtte debatten. Men Twitter kan ikke understøtte, hvad der sker digitalt på samme måde. For du har ikke to skærme.”

Men alligevel vil Twitter stadig have en vigtig rolle, mener han: “Det er stadig vigtigt, at man bruger Twitter til den uformelle interaktion og Twitter-hygge før, under og efter, som stadig er der.”

De store organisationer skal trække læsset
Til de store organisationer lyder anbefalingen dog anderledes: De skal træde i karakter som arrangører til Folkemødet og melde sig til det fysiske møde. Både for at støtte Folkemødet, men også for deres egen skyld.

“Ud fra en ren og skær økonomisk betragtning er det de store organisationer, der skal satse på at tage til den fysiske del af Folkemødet.”

“De store organisationer vil stadig kunne få meget ud af at satse på Folkemødet, for i øjeblikket er det lang tid siden, de har mødtes uformelt med politikerne. Og Folkemødet kan én bestemt ting, og det er, at man mødes uformelt med politikerne.”

“Hvis man er sælger, ved man, at de fleste handler laves på cyklen eller golfbanen, ikke i mødelokalet. Det er det samme med politik og politiske ideer. Vi ved godt, der er formelle lobbymøder og officielle høringer, men den uformelle interaktion, der er på Folkemødet, er bare second to none. Det er der, man får skabt en relation til alt fra en minister til en ung kandidat.”

Ingen kan skabe juleaften alene
De fleste organisationer har skabt deres egne digitale events og møder det seneste år - hvorfor lave det i regi af Folkemødet?

“Hvorfor sætter man ikke et juletræ op 27. december i stedet for 24.? Folkemødet er et format i sig selv. En forventning. Ligesom hvis vi havde aftalt at gå ind i ét stort lobbymøde, hvor vi mødes uformelt og diskuterer ideer og inspiration,” svarer Benjamin Rud Elberth.

“Det format kan du ikke selv skabe. Uanset hvor mange folkemøder, de laver i Jylland, på Fyn og Ærø, så kan de ikke kopiere Folkemødet. Folkemødet har en helt særlig aftale omkring sit format. Om at mødes uformelt og veksle ideer. Vi skal påvirke hinanden.”

“Hele humlen er, at Folkemødet er i samme format. Men nu er der en masse andre koder, som skal knækkes for at få effekten,” siger rådgiveren.