Sådan bliver du en god ngo-lobbyist

MAGTMANØVRER: De ngo'er, der formår at flashe deres samfundsværdi og alliere sig med modstanderen, rykker foran i indflydelseskøen. Men hvordan? Det giver en ny bog seks bud på.

Lobbyistens smalle sti kan være vanskelig at betræde. For hvad er den gode taktik, når man som ngo skal have magthavernes opmærksomhed; brok eller ros? Og hvordan ved man, at ngo'en internt stiller med det rigtige mandskab? Og en tilpas agil bestyrelse?

De spørgsmål – og en række andre – svarer Susanne Hegelund og Peter Mose, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse, på i deres seneste bogudgivelse “Flyt magten – sådan bliver du en god lobbyist”.

Civilsamfundets videnscenter har set nærmere på de kapitler, der handler om ngo'ernes lobbyarbejde. Her kommer seks konkrete tips fra bogen til, hvordan man som ngo får mere indflydelse:

1. Professionaliser bestyrelsen
Ngo’erne kommer til at arbejde med at professionalisere deres bestyrelser. Den veldrevne ngo tager fat på interne samtaler om, hvad det vil sige at sidde i en bestyrelse, og hvilket ansvar der følger med det.

Et godt eksempel er COOP, som i samarbejde med CBS har lavet en ngo-bestyrelsesuddannelse. At få et sådan brush up vil både gavne den professionelle styring af organisationen og tiltrække nye og yngre kræfter, som kan se cv-fordele i at deltage i frivilligt bestyrelsesarbejde.

Professionaliseringen understøtter også, at der bliver skabt en klokkeklar arbejdsdeling mellem direktør og bestyrelse, hvilket er uhyre vigtigt. Børns Vilkår er lykkes med det. Her var det i gamle dage bestyrelsesformanden, der gik i medierne, mens at det i dag er direktør, Rasmus Kjeldahl, der tager sig af al medieopmærksomhed.

2. Beløn beslutningstagerne
En ngo har to muligheder: At skælde politikerne ud for at gøre for lidt. Eller at gå i dialog og opdrage lidt på dem, for eksempel ved at opfinde et fredeligt, men virksomt koncept, som stiller politikerne i et godt lys.

Sidstnævnte – belønningsmetoden – er blevet in – og virker. Især har formen slået igennem i kommunerne, som i stor stil i dag deltager i kapløb om at blive årets ungdomskommune eller opnå certifikat som klimakommune eller friluftskommune.

Fordelen ved denne form for opmærksomhed er, at ngo’en selv definerer spillepladen og samtidig gør sig selv til dommer overfor beslutningstagerne. Det er en måde at udvide lobbyværktøjskassen på.

3. Dan alliancer – også med fjenden
Fremtidens lobbyisme er ikke en solistsport, men en holdsport. Derfor skal ngo’erne væk fra kun at tænke i fætre og kusiner til også at se på alliancemuligheder på tværs af hele aktørkorpset.

Går en organisation for eksempel sammen med en modstander, bliver projektet svært at afvise. Et umage par står alt andet lige stærkere.  

Et eksempel er samarbejdet mellem friluftsorganisationer, kommuner og landbruget, der med “Spor i Landskabet” efterhånden har etableret omkring 200 vandreruter i det åbne land. Et projekt, som har ramt lige ned i Nordea-fondens bevillingssmag.

Danmarks Naturfredningsforening og gigantmejeriet Arla har også haft fundet sammen om at indsamle hundredetusindvis af bortkomne mælkekasser – til gavn for naturen såvel som Arlas bundlinje.

4. Stil med dreamteamet
Ngo'erne kommer til at tage fat på et ømt punkt frem mod 2025; Det er ikke (længere) nok at have hjertet på rette sted, organisationen skal have helt styr på sine analytiske kompetencer og være ekspert inden for sit felt for at kunne skabe værdi for beslutningstagerne.

Kort sagt, skal ngo'en overveje, om den har det rigtige mandskab – og hvordan den i så fald skaffer det. Og den øvelse vil for en del organisationer føre frem til erkendelsen af, at de er for små og for inkompetente. Derfor vil fusioner og nye alliancer være at finde i glaskuglen frem mod 2025.

5. Flash samfundsbidraget
For mange organisationer formår ikke at skrive sig selv ind i en grundfortælling om, hvordan man bidrager til samfundet og løfter sit område. Og det er et problem, for det er i høj grad det, som politikere, embedsfolk og fonde kigger efter.

I praksis er mange ngo'er dygtige til at fortælle om deres aktiviteter på de sociale medier, mens de er knapt så gode til at skilte med sejrene. Dét skal der laves om på.

Husk at flashe, hvordan og hvorfor organisationen gør en positiv forskel for naturen, de syge, de fattige – og dermed også for Danmark.

6. Lær af mediernes news room
De dygtigste ngo'er arbejder i dag med news rooms; altså en nyhedstankegang og -praksis, der i høj grad ligner mediernes. Disse organisationer analyserer hver morgen, hvordan mediebilledet tegner sig, hvad der er på vej politisk, og hvordan organisationens mærkesager kan versioneres og passes ind i dagsordenen.

I stedet for at vente på det sjældne opkald fra TV-Avisen eller Politiken, sætter organisationen selv strøm til sine budskaber. Det sker på egne platforme som hjemmesider og sociale medier, hvilket er både billigt og effektivt.

At arbejde med news rooms kræver, at alle i organisationen tænker i kommunikation – fagmedarbejdere såvel som direktør. Alle ressourcer skal puljes, og alle skal så at sige opfatte historien som “deres chef” – ligesom man gør det i medieverdenen.

Forrige artikel Lynguide til opstart af en forening Lynguide til opstart af en forening Næste artikel Lynguide: Kom godt i gang med collective impact Lynguide: Kom godt i gang med collective impact
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.