Sådan bliver du en god ngo-lobbyist

MAGTMANØVRER: De ngo'er, der formår at flashe deres samfundsværdi og alliere sig med modstanderen, rykker foran i indflydelseskøen. Men hvordan? Det giver en ny bog seks bud på.

Lobbyistens smalle sti kan være vanskelig at betræde. For hvad er den gode taktik, når man som ngo skal have magthavernes opmærksomhed; brok eller ros? Og hvordan ved man, at ngo'en internt stiller med det rigtige mandskab? Og en tilpas agil bestyrelse?

De spørgsmål – og en række andre – svarer Susanne Hegelund og Peter Mose, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse, på i deres seneste bogudgivelse “Flyt magten – sådan bliver du en god lobbyist”.

Civilsamfundets videnscenter har set nærmere på de kapitler, der handler om ngo'ernes lobbyarbejde. Her kommer seks konkrete tips fra bogen til, hvordan man som ngo får mere indflydelse:

1. Professionaliser bestyrelsen
Ngo’erne kommer til at arbejde med at professionalisere deres bestyrelser. Den veldrevne ngo tager fat på interne samtaler om, hvad det vil sige at sidde i en bestyrelse, og hvilket ansvar der følger med det.

Et godt eksempel er COOP, som i samarbejde med CBS har lavet en ngo-bestyrelsesuddannelse. At få et sådan brush up vil både gavne den professionelle styring af organisationen og tiltrække nye og yngre kræfter, som kan se cv-fordele i at deltage i frivilligt bestyrelsesarbejde.

Professionaliseringen understøtter også, at der bliver skabt en klokkeklar arbejdsdeling mellem direktør og bestyrelse, hvilket er uhyre vigtigt. Børns Vilkår er lykkes med det. Her var det i gamle dage bestyrelsesformanden, der gik i medierne, mens at det i dag er direktør, Rasmus Kjeldahl, der tager sig af al medieopmærksomhed.

2. Beløn beslutningstagerne
En ngo har to muligheder: At skælde politikerne ud for at gøre for lidt. Eller at gå i dialog og opdrage lidt på dem, for eksempel ved at opfinde et fredeligt, men virksomt koncept, som stiller politikerne i et godt lys.

Sidstnævnte – belønningsmetoden – er blevet in – og virker. Især har formen slået igennem i kommunerne, som i stor stil i dag deltager i kapløb om at blive årets ungdomskommune eller opnå certifikat som klimakommune eller friluftskommune.

Fordelen ved denne form for opmærksomhed er, at ngo’en selv definerer spillepladen og samtidig gør sig selv til dommer overfor beslutningstagerne. Det er en måde at udvide lobbyværktøjskassen på.

3. Dan alliancer – også med fjenden
Fremtidens lobbyisme er ikke en solistsport, men en holdsport. Derfor skal ngo’erne væk fra kun at tænke i fætre og kusiner til også at se på alliancemuligheder på tværs af hele aktørkorpset.

Går en organisation for eksempel sammen med en modstander, bliver projektet svært at afvise. Et umage par står alt andet lige stærkere.  

Et eksempel er samarbejdet mellem friluftsorganisationer, kommuner og landbruget, der med “Spor i Landskabet” efterhånden har etableret omkring 200 vandreruter i det åbne land. Et projekt, som har ramt lige ned i Nordea-fondens bevillingssmag.

Danmarks Naturfredningsforening og gigantmejeriet Arla har også haft fundet sammen om at indsamle hundredetusindvis af bortkomne mælkekasser – til gavn for naturen såvel som Arlas bundlinje.

4. Stil med dreamteamet
Ngo'erne kommer til at tage fat på et ømt punkt frem mod 2025; Det er ikke (længere) nok at have hjertet på rette sted, organisationen skal have helt styr på sine analytiske kompetencer og være ekspert inden for sit felt for at kunne skabe værdi for beslutningstagerne.

Kort sagt, skal ngo'en overveje, om den har det rigtige mandskab – og hvordan den i så fald skaffer det. Og den øvelse vil for en del organisationer føre frem til erkendelsen af, at de er for små og for inkompetente. Derfor vil fusioner og nye alliancer være at finde i glaskuglen frem mod 2025.

5. Flash samfundsbidraget
For mange organisationer formår ikke at skrive sig selv ind i en grundfortælling om, hvordan man bidrager til samfundet og løfter sit område. Og det er et problem, for det er i høj grad det, som politikere, embedsfolk og fonde kigger efter.

I praksis er mange ngo'er dygtige til at fortælle om deres aktiviteter på de sociale medier, mens de er knapt så gode til at skilte med sejrene. Dét skal der laves om på.

Husk at flashe, hvordan og hvorfor organisationen gør en positiv forskel for naturen, de syge, de fattige – og dermed også for Danmark.

6. Lær af mediernes news room
De dygtigste ngo'er arbejder i dag med news rooms; altså en nyhedstankegang og -praksis, der i høj grad ligner mediernes. Disse organisationer analyserer hver morgen, hvordan mediebilledet tegner sig, hvad der er på vej politisk, og hvordan organisationens mærkesager kan versioneres og passes ind i dagsordenen.

I stedet for at vente på det sjældne opkald fra TV-Avisen eller Politiken, sætter organisationen selv strøm til sine budskaber. Det sker på egne platforme som hjemmesider og sociale medier, hvilket er både billigt og effektivt.

At arbejde med news rooms kræver, at alle i organisationen tænker i kommunikation – fagmedarbejdere såvel som direktør. Alle ressourcer skal puljes, og alle skal så at sige opfatte historien som “deres chef” – ligesom man gør det i medieverdenen.

Forrige artikel Lynguide til opstart af en forening Lynguide til opstart af en forening Næste artikel Lynguide: Må du arbejde frivilligt? Lynguide: Må du arbejde frivilligt?
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.