Sådan bliver du en god ngo-lobbyist

MAGTMANØVRER: De ngo'er, der formår at flashe deres samfundsværdi og alliere sig med modstanderen, rykker foran i indflydelseskøen. Men hvordan? Det giver en ny bog seks bud på.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Lobbyistens smalle sti kan være vanskelig at betræde. For hvad er den gode taktik, når man som ngo skal have magthavernes opmærksomhed; brok eller ros? Og hvordan ved man, at ngo'en internt stiller med det rigtige mandskab? Og en tilpas agil bestyrelse?

De spørgsmål – og en række andre – svarer Susanne Hegelund og Peter Mose, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse, på i deres seneste bogudgivelse “Flyt magten – sådan bliver du en god lobbyist”.

Civilsamfundets videnscenter har set nærmere på de kapitler, der handler om ngo'ernes lobbyarbejde. Her kommer seks konkrete tips fra bogen til, hvordan man som ngo får mere indflydelse:

1. Professionaliser bestyrelsen
Ngo’erne kommer til at arbejde med at professionalisere deres bestyrelser. Den veldrevne ngo tager fat på interne samtaler om, hvad det vil sige at sidde i en bestyrelse, og hvilket ansvar der følger med det.

Et godt eksempel er COOP, som i samarbejde med CBS har lavet en ngo-bestyrelsesuddannelse. At få et sådan brush up vil både gavne den professionelle styring af organisationen og tiltrække nye og yngre kræfter, som kan se cv-fordele i at deltage i frivilligt bestyrelsesarbejde.

Professionaliseringen understøtter også, at der bliver skabt en klokkeklar arbejdsdeling mellem direktør og bestyrelse, hvilket er uhyre vigtigt. Børns Vilkår er lykkes med det. Her var det i gamle dage bestyrelsesformanden, der gik i medierne, mens at det i dag er direktør, Rasmus Kjeldahl, der tager sig af al medieopmærksomhed.

2. Beløn beslutningstagerne
En ngo har to muligheder: At skælde politikerne ud for at gøre for lidt. Eller at gå i dialog og opdrage lidt på dem, for eksempel ved at opfinde et fredeligt, men virksomt koncept, som stiller politikerne i et godt lys.

Sidstnævnte – belønningsmetoden – er blevet in – og virker. Især har formen slået igennem i kommunerne, som i stor stil i dag deltager i kapløb om at blive årets ungdomskommune eller opnå certifikat som klimakommune eller friluftskommune.

Fordelen ved denne form for opmærksomhed er, at ngo’en selv definerer spillepladen og samtidig gør sig selv til dommer overfor beslutningstagerne. Det er en måde at udvide lobbyværktøjskassen på.

3. Dan alliancer – også med fjenden
Fremtidens lobbyisme er ikke en solistsport, men en holdsport. Derfor skal ngo’erne væk fra kun at tænke i fætre og kusiner til også at se på alliancemuligheder på tværs af hele aktørkorpset.

Går en organisation for eksempel sammen med en modstander, bliver projektet svært at afvise. Et umage par står alt andet lige stærkere.  

Et eksempel er samarbejdet mellem friluftsorganisationer, kommuner og landbruget, der med “Spor i Landskabet” efterhånden har etableret omkring 200 vandreruter i det åbne land. Et projekt, som har ramt lige ned i Nordea-fondens bevillingssmag.

Danmarks Naturfredningsforening og gigantmejeriet Arla har også haft fundet sammen om at indsamle hundredetusindvis af bortkomne mælkekasser – til gavn for naturen såvel som Arlas bundlinje.

4. Stil med dreamteamet
Ngo'erne kommer til at tage fat på et ømt punkt frem mod 2025; Det er ikke (længere) nok at have hjertet på rette sted, organisationen skal have helt styr på sine analytiske kompetencer og være ekspert inden for sit felt for at kunne skabe værdi for beslutningstagerne.

Kort sagt, skal ngo'en overveje, om den har det rigtige mandskab – og hvordan den i så fald skaffer det. Og den øvelse vil for en del organisationer føre frem til erkendelsen af, at de er for små og for inkompetente. Derfor vil fusioner og nye alliancer være at finde i glaskuglen frem mod 2025.

5. Flash samfundsbidraget
For mange organisationer formår ikke at skrive sig selv ind i en grundfortælling om, hvordan man bidrager til samfundet og løfter sit område. Og det er et problem, for det er i høj grad det, som politikere, embedsfolk og fonde kigger efter.

I praksis er mange ngo'er dygtige til at fortælle om deres aktiviteter på de sociale medier, mens de er knapt så gode til at skilte med sejrene. Dét skal der laves om på.

Husk at flashe, hvordan og hvorfor organisationen gør en positiv forskel for naturen, de syge, de fattige – og dermed også for Danmark.

6. Lær af mediernes news room
De dygtigste ngo'er arbejder i dag med news rooms; altså en nyhedstankegang og -praksis, der i høj grad ligner mediernes. Disse organisationer analyserer hver morgen, hvordan mediebilledet tegner sig, hvad der er på vej politisk, og hvordan organisationens mærkesager kan versioneres og passes ind i dagsordenen.

I stedet for at vente på det sjældne opkald fra TV-Avisen eller Politiken, sætter organisationen selv strøm til sine budskaber. Det sker på egne platforme som hjemmesider og sociale medier, hvilket er både billigt og effektivt.

At arbejde med news rooms kræver, at alle i organisationen tænker i kommunikation – fagmedarbejdere såvel som direktør. Alle ressourcer skal puljes, og alle skal så at sige opfatte historien som “deres chef” – ligesom man gør det i medieverdenen.

Forrige artikel Lynguide til opstart af en forening Lynguide til opstart af en forening Næste artikel Lynguide: Kom godt i gang med collective impact Lynguide: Kom godt i gang med collective impact
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?