Sådan bliver jeres forening et deltagerdrevet handlefællesskab

HANDLEFÆLLESSKAB: Mangler jeres forening inspiration til at pifte jeres foreningsarbejde op og blive bedre til at engagere og fastholdelse jeres medlemmer? DeltagerDanmark har udviklet seks trin til, hvordan I kan blive et stærkt handlefællesskab.

"Det er godt på CV'et".

Den sætning genkender mange. Den beskriver det velkendte bytteforhold mellem foreninger og frivillige. De frivillige lægger tid og kræfter. De belønnes med anerkendelse og noget på CV'et til deres videre færd i livet.

Men det er ikke nok. Hvert fald ikke til at motivere, engagere og fastholde frivillige i foreninger i det lange løb. Eller forløse deres fulde potentialer for at bidrage til foreningens formål, mener DeltagerDanmark.

De har hjulpet Sind Ungdom med at indarbejde udvalgte metoder fra community organising med det formål at hjælpe foreningen med at blive bedre til at engagere de frivillige og styrke foreningens formål og handlekraft.

DeltagerDanmark har sat Sind Ungdoms erfaringer på formel, som I nu kan tilgå her i seks trin.

1. Motivér gennem fortællinger
Det kan virke helt banalt men historiefortælling er faktisk en af de stærkeste og vigtigste redskaber, I kan gøre brug af til at gøre jeres foreningsformål mere vedkommende. For at I kan skabe forandring, skal I først skabe en stærk fortælling. Fortællingen om, hvem I er, og hvad I ønsker at opnå gennem jeres arbejde.

Fortællinger vækker følelser, der er med til at muliggøre handling. Fortællinger hjælper os til at forstå og sætte ord på den dybere mening med foreningens formål.


















Det deles henholdsvis op i tre: Historien om mig, historien om os og historien om nu.

Arrangér workshops internt, hvor I kan arbejde med det her punkt og gør det til en integreret del af foreningens møder mellem frivillige og medarbejdere. Som figuren viser, er det her, I skal kunne fortælle jeres historier og mikse dem.

Historien om os skal forvandles til en stærk ressource i jeres arbejde med at motivere, skabe tilknytning og samhørighed og ikke mindst give retning.

Det handler ikke om jer som organisation, men om de mennesker, I ønsker at bygge på – deres historier, værdier, interesser og ressourcer.

DeltagerDanmarks værktøj til at arbejde med historiefortælling kan I få adgang til kvit og frit her.

2. Lyt og byg relationer

Det er vigtigt at begynde med fortællingerne, men det er lige så vigtigt at lytte, bygge stærke relationer og meningsfulde strukturer. Tilsammen er det krumtappen i fællesskaber.

Det er her afgørende at indarbejde det som den amerikanske community organiser Michael Gecan kalder the habbit of relating. Det kan hjælpe foreninger af enhver slags til at gå fra en mere driftorienteret kultur til en rig relationskultur, hvor medlemmer og frivilliges ressourcer er i centrum.

Der tales også her om såkaldte tykke og tynde relationer.

De tykke eller stærke relationer er baseret på engagement, tillid og motivation og følelsen af et fælles formål, hvor de tynde og svage relationer er adgangen til læring, vigtig information og ressourcer, for eksempel gennem en ny frivillig, som gerne vil bidrage til jeres kampagne.

Kombinationen af de to typer af relationer kan hjælpe jer i retningen mod at gøre relationer til omdrejningspunktet i jeres arbejde.

Relationsarbejde er alfa og omega i community organising, og det er derfor en god idé at sætte det øverst på listen i jeres arbejde med jeres frivillige.

Helt praktisk kan I opnå det ved hjælp af 1:1-møder og lyttemøder, hvor I får afklaret, hvilke interesser, værdier og sidst, men ikke mindst, ressourcer I har som fællesskab. Det er her vigtigt, at I går efter at udvikle gensidigt forpligtende relationer.

1:1 møder kan deles op i fem trin.

 
DeltagerDanmark har også til dette trin udviklet et værktøj til, hvordan I kan bygge relationer med 1:1-møder. I kan få adgang til det kvit og frit her.

3. Organisér frivillige i teams
Medejerskab er her nøgleordet. I en driftskultur er der en tendens til, at man for eksempel gennem en koordinator rammesætter og uddelegerer opgaver til de frivillige. Koordinatoren driver og bestemmer altså arbejdet. De frivillige kan af og til opleve at skulle løse opgaver for ansattes skyld og ikke deres egen eller sagen.

Det afgørende her er at skabe en fælles ansvarsfølelse og engagerer de frivillige til at være mere kreative og involverende. Men hvordan gør man så det?

Det kan virke en smule banalt, men det har ikke desto mindre stor virkning.

Organisér de frivillige i teams og gentænk rollerne og arbejdsopgaverne. Vær ikke bange for at eksperimentere med at overlade større ansvar til teamet.

Helt lavpraktisk anbefales I at lave lokale workshops i teamdannelse, hvor I finder ud af, hvad jeres frivillige er gode til og kan lide at lave. Dernæst skal I hjælpe jeres frivillige team med at at definere et engagerende formål og få styr på roller. Teamet skal slutteligt have nedsat nogle regler for, hvordan de vil holde deres aftaler.

Det er dog vigtigt, at I ikke giver helt slip for jeres overordnede ansvar for de frivillige. Det anbefales derfor, at I understøtter teamet med coaching løbende.

Du kan læse meget mere om den delikate proces i DeltagerDanmarks metodecase, som kan tilgås i dokumentationsboksen til højre på desktopversionen og i bunden af artiklen, hvis du læser på din smartphone. 

4. Uddan lederskabstrænere
Kursuskataloger findes der mange af. Træn i stedet en andel af jeres ansatte specifikt at arbejde med opbygning af kapacitet blandt de frivillige. Ellers vil de fleste organisationer løbe ind i ressourceproblemer, hvis relationsdannelse, coaching og historiefortælling kun foregår, når der er en ansat til stede.

Hvordan gør I så det?

Uddan et hold af lederskabstrænere til at understøtte de lokale teams. Træn hele teams frem for en af gangen.

Besøger I jeres klubber eller lokale foreninger, så lav det om til aktionslæring, hvor læring, planlægning og handling smelter sammen.

5. Engagér folk i handlinger
En af de vigtigste læresætninger i community organising er, at handling er organisationers ilt.

Sørg for at blive mere effektive i jeres arbejde gennem konkret handling. Det gør I ved at skabe en kultur med kort fra tanke til handling.

Tænk i engagerende aktiviteter frem for kedelige møder. Sæt klare mål og sørg for, at de er målbare. Kun på den måde kan I hjælpe jer selv med at blive klogere på jeres arbejde og justere, når det ikke kører som smurt.

Tænk jeres tid som en pil og sæt jeres måske velkendte årshjul på pause for en periode. Sæt et ambitiøst mål og engager og mobiliser jeres folk. Hvem og hvad har I brug for? Få styr på det og sæt handlingen i gang – sammen.

6. Identificer, rekruttér og træn ledere
Hvordan leder I? Beder i frivillige løse afgrænsede opgaver, eller hjælper i dem med at tage ansvar for at opnå fælles resultater?

Meget tyder nemlig på, at den klassiske form for ledelse, hvor man har en (flere) centrale ledere og koordinatorer, ikke er lige så effektiv til at styrke fællesskabet, som det ellers er, når man arbejder med at fordele lederskabet.

Community organiser, professor ved Harvard University Kennedy School of Government, Marshall Ganz, foreslår, at man kan se udviklingen af lederskab som et snefnug.

Lederskab forstås her som det at hjælpe andre til at handle sammen på fælles mål, og snefnugget beskriver en velegnet struktur til at udvikle ansvar og lederskab hos de mange og ikke kun hos de få.

Hvert eneste snefnug har sit unikke mønster, som starter fra midten og vokser ud i et forbundet ornament.

Forestil dig så, at et projekt i jeres forening er et snefnug, hvor den typiske leder eller koordinator er placeret i midten, og resten af mønsteret er de nye ledere, der er trænet.

I modsætning til et traditionelt organisationsdiagram skal relationerne i snefnugget ses som coaching- og udviklingsrelationer og ikke som kommandoveje.

Den vigtigste rolle for nøglepersonerne er her at bygge andres kapacitet til at handle, øge deres motivation – og ikke gøre alting selv.

Jeres succes er knyttet til udviklingen af nye folk, der tager delt lederskab over en del af projektet.

Alle de, I har involveret i jeres arbejde, bør inviteres til at tage lederskab – uanset rolle. Det gælder altså både frivillige og ansatte såvel som medlemmer eller støtter.  

I skal helst løbende identificere, rekruttere og udvikle lederskab på alle niveauer.

Helt lavpraktisk kan I gøre det ved at lave evalueringer ved alle jeres aktiviteter med spørgsmål såsom:

  • Gav aktiviteten plads til lederskab blandt deltagerne?
  • Hvem trådte frem og tog ansvar?
  • Hvordan kan vi hjælpe dem til deres nærmeste næste skridt?

For at få et stærkt handlefællesskab skal I altså arbejde ihærdigt med at motivere og engagere jeres stab.

Skab fælles ansvar og fordel lederskabet. Tal sammen og lyt. På den måde kan I komme tættere på en relationskultur og væk fra en driftskultur.

Forrige artikel Gode råd: Sådan får I succes med kendis-ambassadører Gode råd: Sådan får I succes med kendis-ambassadører Næste artikel 5 tips: Sådan kan kommuner fremme socialøkonomien 5 tips: Sådan kan kommuner fremme socialøkonomien
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.