Sådan booster du omtale og indtjening i en lille forening

INDFLYDELSE: Kan man ikke selv skabe store bølger, må man blive god til at ride med på andres. Og stop så med at have ondt af jer selv. Det er to af otte gode råd, den lille patientforening Cystisk Fibrose Foreningen har til andre små foreninger, der vil lære af foreningens succes.

Det går godt for den lille patientforening Cystisk Fibrose Foreningen, og det er ikke bare en farvet udtalelse fra foreningens direktør Helle Ousted eller paraplyorganisationen Sjældne Diagnoser.

Foreningen har på fire år tredoblet dens indsamlede midler fra en til tre millioner og dermed næsten fordoblet dens samlede indtjening fra to til knap fire millioner, og på de sociale medier er foreningen gået fra 300 følgere til næsten 5000 på fem år. Samtidig har foreningen i dag 2100 medlemmer og bidragydere, selvom blot 500 danskere lider af den sjældne medfødte og livstruende sygdom.

Helle Ousted overtog for fem år siden stillingen som direktør i den lille forening efter at have tilbragt 20 år i spidsen for marketing hos større organisationer som Scleroseforeningen og Astma-Allergi Danmark. Siden sin tiltrædelse har Helle Ousted systematiseret Cystisk Fibrose Foreningens fundraisingindsats. Det er den systematisering, der i dag giver gode resultater, som både ses på tallene og i medlemmernes energi og opbakning, mener hun selv.

Her er Helle Ousted bedste råd til andre små foreninger.

1. Systematiser fundraising
Da jeg startede i jobbet, satte jeg en fast dag af til at skrive fondsansøgninger. Jeg travede fondslisterne fra A-Z igennem for at finde de fonde, der kunne være relevante for os.

Som lille forening skal man tænke stort, men starte småt. Hvis man spænder buen for hårdt uden at kunne indfri forventningerne, taber man på sigt modet.

For små foreninger handler det om at ride på succeshistorier – uanset hvor små de successer måtte være. Man skal huske, at det er en selv, der skaber rammerne for succes, det er ikke noget, der bare sker. Derfor skal man sørge for at finde de fonde, hvis støtteformål passer til ens profil, så man ikke skal bruge tid på at forklare, hvorfor man er et match, eller bruge en masse tid på at tænke, hvordan man som organisation kan tilpasse sig fonden. Man skal søge flere fonde samtidig og både søge store og små beløb. Med tiden kan man tage større og større mundfulde og søge bredere.

2. Lad medlemmerne være budbringerne
Vi er meget bevidste om, at cystisk fibrose er en ukendt sygdom, som kan være svær at forklare. Derfor holder vi os i vores kommunikation fra at tale for teknisk om sygdommen. I stedet fokuserer vi meget på at fortælle, hvordan det er at leve med sygdommen. Det gør vi ved at lade vores medlemmer få ordet og fortælle deres egen historier. Det resulterer i en god dobbelteffekt.

På den ene side føler vores medlemmer, at vi spejler dem. Vi er ikke blot en forening, der repræsenterer cystisk fibrose, vi er deres forening. På den anden side møder modtagerne ikke en organisation, der taler nogens sag. De møder rigtige mennesker, der fortæller om deres hverdag og kamp med en livstruende sygdom. Det skaber en helt anden relation og bånd.

Vi bruger de sociale medier meget aktivt til at dele vores medlemmers historier, samtidig støtter vores medlemmer facebook-indsatsen meget aktivt. De deler og liker, hvilket betyder, at vi kommer langt med budskaberne. Vi når deres netværk, som bliver rørt, viser støtte og endda starter indsamlinger for os.

Og så skal man huske ikke kun at dele de svære historier. Når det går godt, skal man også dele, for det er med til at vise modtagerne, at engagementet nytter, og at deres indsats gør en forskel.

3. Rid på andres bølger eller skab dem sammen i fællesskab
Store fundraisingevents og aktiviteter kræver mange ressourcer. Derfor skal man som lille forening holde sig fra det. Det er oftest ikke det værd fra et cost-benefit-synspunkt, for den indtjening, man kan hente hjem, opvejer sjældent det store arbejde og de ressourcer, det kræver for en lille organisation at stable egne store events på benene.

Vores strategi er derfor, når man ikke er stor nok til at skabe store bølger selv, må man blive god til at ride på andres eller skabe dem i fælleskab med andre. For eksempel er der Tour de Sjælland, der er et velgørenhedscykelløb, som har valgt at donere overskuddet fra løbet til Cystisk Fibrose Foreningens arbejde. Det er Tour de Sjælland, der gør det store arbejde med at arrangere og finde sponsorater. Det er altså dem, der skaber bølgen, men vi rider med ved at bakke op og vise, hvor stor betydning det har for vores medlemmer, når de overrækker en check på 130.000 kroner, som de gjorde sidste år.

Sidste år deltog vi også i You Run, der er et velgørenhedsløb, hvor 120 af vores støtter deltog, og hvor de indsamlede over 280.000 kroner, men hvor vi ikke er arrangør.

Det handler om at tænke stort indenfor klart definerede rammer og at være meget klar over sine begrænsninger. Når det for eksempel handler om sponsorater, skal man som lille ukendt forening ikke bruge mange ressourcer på at gå efter store sponsorer. De store firmaer går som regel efter de store, kendte organisationer, fordi de gennem deres sponsorater gerne vil støtte formål, som en bredere befolkning kan forholde sig til. Til gengæld kan man satse på virksomheder i medlemmernes lokalområder, som har en relation til medlemmerne.

4. Gå sammen med andre om jeres fælles mærkesager
Flere patienter med cystisk fibrose får på et tidspunkt brug for en organtransplantation. Derfor er en af foreningens mærkesager at oplyse og skabe dialog om organdonation, så flere tager stilling til emnet.

Det er jo en mærkesag, som vi deler med flere andre organisationer, derfor samarbejder vi med de organisationer, som vi også laver kampagner sammen med. I de kampagner deler vi de fælles budskaber, og vi gør det nærværende ved at bringe historier, hvor personer med cystisk fibrose fortæller om deres liv efter en organtransplantation, eller deres liv imens de venter på nye organer. Og netop organdonation er noget, der vedrører hele befolkningen, så derfor kan vi komme ud med vigtige budskaber om en vigtig mærkesag for foreningen og samtidig skabe kendskab til cystisk fibrose.

5. Kig uden for landets grænser
Se jer omkring. Måske er der nogle søsterorganisationer i andre lande, som har en god idé. I England har en gruppe frivillige strikket gule ænder for at sætte fokus på organdonation med stor succes.

Det projekt har vi fået lov til at adoptere. Under organdonationsdagen har vi derfor opfordret frivillige til at strikke ænder. Sidste år var der over 100 frivillige, som var med til hækle og strikke 1500 gule ænder. Ænderne bliver spredt rundt på offentlige steder med et budskab om at tage stilling til organdonation. Samtidig delte vi en lille historie om Jonas, som har cystisk fibrose og fik en ny lever, da han var 11 år. De små gule ænder skabte god opmærksomhed. Det første facebook-opslag sidste år blev set af 70.000. Det skabte andrehistorier i flere medier, og flere kendte mennesker hjalp med at sprede budskabet.

6. Det koster penge at tjene penge
Hvis der er luft i økonomien, skal man huske, at det koster penge at tjene penge. Vi har for eksempel afsat midler til vores kommunikationsindsats. Nogen kunne argumentere for, at de penge var bedst givet ud et andet sted, men oplysning og information om cystisk fibrose er også et af foreningens formål, og vores strategi er at sprede budskabet ved at fortælle vores medlemmers historier. Det skal gøres professionelt og systematisk, fordi det i sidste ende hjælper os med at tjene flere penge til vores mærkesager og øvrige formål.

7. Pengene skal ud
Man skal have en meget klar målsætning for, hvad de penge, man samler ind, skal gå til. Det er meget vigtigt for fonde og andre bidragsydere at have et klart billede af, hvad de støtter. Og for de ansatte er det også en motivationsfaktor at vide, hvad man konkret arbejder hen imod.

Og når der kommer penge ind, så skal de ud og rulle. Det giver ikke ens medlemmer bedre livskvalitet, at foreningen har flere og flere penge på bankkontoen. Det skal bruges på noget, som medlemmerne kan mærke. Det giver medlemmerne energi og motivation, når de kan mærke, at deres indsat gør en forskel og foreningen udvikler sig.

Tidligere havde vi en socialrådgiver ansat til at vejlede vores medlemmer. Da vi øgede vores indtjening, ansatte vi også en psykolog, der kan rådgive vores medlemmer i svære situationer. Det er en vigtig og konkret forbedring for vores medlemmer. Vi bruger også flere midler på at støtte forskning.

8. Det er ikke synd for os
Mange foreninger kan forfalde til fortællingen om, at det er synd for dem, fordi de har få ressourcer. Det skal man stoppe med. Man skal fokusere på de resultater, man formår at skabe, og den hjælp man giver sine medlemmer.

Man skal være meget opmærksom på den måde, man italesætter sig selv på. Mange taler sig ned ved at fremhæve begrænsninger og manglende opmærksomhed. Fortællingen skal handle om de mennesker, som foreningen hjælper – uanset antal.

Forrige artikel Paraplyorganisation til små foreninger: Drop kendskab og fokuser på kerneforretningen Paraplyorganisation til små foreninger: Drop kendskab og fokuser på kerneforretningen Næste artikel Social entreprenør: Det kræver mod at skalere Social entreprenør: Det kræver mod at skalere
CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH. 

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

LISTE: Impact-investering, demokratisering af data og gratis velgørenhedsmidler. Altinget skaber her et overblik over de 10 mest iøjnefaldende muligheder, teknologien bringer med sig.

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

HYPE: Blockchain belaster klimaet, skaber udfordringer i forhold til privatlivslovgivning og sikrer ikke nødvendigvis mod menneskeligt fusk. Trods hypen er teknologien endnu præget af meget usikkerhed, fordi den endnu er på et tidligt stadie. Altinget gennemgår en række svagheder, du skal være opmærksom på. 

Forstå blockchain på tre minutter

Forstå blockchain på tre minutter

GUIDE: Har du styr på Smart Contracts, krypterede blokke og distribuerede netværk? Hvis ikke, så læs med, og lad os føre dig ind i en verden af blockchains − en teknologi, der måske vil revolutionere civilsamfundet.

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

DIGITALT TRYLLERI: En platform, hvor man kan donere kryptovaluta til fattige børn helt gratis og en digital møntenhed, hvor værdien bestemmes af gode gerninger. Læs med om de største udfordringer, Unicef har løst med blockchain.