Sådan booster du omtale og indtjening i en lille forening

INDFLYDELSE: Kan man ikke selv skabe store bølger, må man blive god til at ride med på andres. Og stop så med at have ondt af jer selv. Det er to af otte gode råd, den lille patientforening Cystisk Fibrose Foreningen har til andre små foreninger, der vil lære af foreningens succes.

Det går godt for den lille patientforening Cystisk Fibrose Foreningen, og det er ikke bare en farvet udtalelse fra foreningens direktør Helle Ousted eller paraplyorganisationen Sjældne Diagnoser.

Foreningen har på fire år tredoblet dens indsamlede midler fra en til tre millioner og dermed næsten fordoblet dens samlede indtjening fra to til knap fire millioner, og på de sociale medier er foreningen gået fra 300 følgere til næsten 5000 på fem år. Samtidig har foreningen i dag 2100 medlemmer og bidragydere, selvom blot 500 danskere lider af den sjældne medfødte og livstruende sygdom.

Helle Ousted overtog for fem år siden stillingen som direktør i den lille forening efter at have tilbragt 20 år i spidsen for marketing hos større organisationer som Scleroseforeningen og Astma-Allergi Danmark. Siden sin tiltrædelse har Helle Ousted systematiseret Cystisk Fibrose Foreningens fundraisingindsats. Det er den systematisering, der i dag giver gode resultater, som både ses på tallene og i medlemmernes energi og opbakning, mener hun selv.

Her er Helle Ousted bedste råd til andre små foreninger.

1. Systematiser fundraising
Da jeg startede i jobbet, satte jeg en fast dag af til at skrive fondsansøgninger. Jeg travede fondslisterne fra A-Z igennem for at finde de fonde, der kunne være relevante for os.

Som lille forening skal man tænke stort, men starte småt. Hvis man spænder buen for hårdt uden at kunne indfri forventningerne, taber man på sigt modet.

For små foreninger handler det om at ride på succeshistorier – uanset hvor små de successer måtte være. Man skal huske, at det er en selv, der skaber rammerne for succes, det er ikke noget, der bare sker. Derfor skal man sørge for at finde de fonde, hvis støtteformål passer til ens profil, så man ikke skal bruge tid på at forklare, hvorfor man er et match, eller bruge en masse tid på at tænke, hvordan man som organisation kan tilpasse sig fonden. Man skal søge flere fonde samtidig og både søge store og små beløb. Med tiden kan man tage større og større mundfulde og søge bredere.

2. Lad medlemmerne være budbringerne
Vi er meget bevidste om, at cystisk fibrose er en ukendt sygdom, som kan være svær at forklare. Derfor holder vi os i vores kommunikation fra at tale for teknisk om sygdommen. I stedet fokuserer vi meget på at fortælle, hvordan det er at leve med sygdommen. Det gør vi ved at lade vores medlemmer få ordet og fortælle deres egen historier. Det resulterer i en god dobbelteffekt.

På den ene side føler vores medlemmer, at vi spejler dem. Vi er ikke blot en forening, der repræsenterer cystisk fibrose, vi er deres forening. På den anden side møder modtagerne ikke en organisation, der taler nogens sag. De møder rigtige mennesker, der fortæller om deres hverdag og kamp med en livstruende sygdom. Det skaber en helt anden relation og bånd.

Vi bruger de sociale medier meget aktivt til at dele vores medlemmers historier, samtidig støtter vores medlemmer facebook-indsatsen meget aktivt. De deler og liker, hvilket betyder, at vi kommer langt med budskaberne. Vi når deres netværk, som bliver rørt, viser støtte og endda starter indsamlinger for os.

Og så skal man huske ikke kun at dele de svære historier. Når det går godt, skal man også dele, for det er med til at vise modtagerne, at engagementet nytter, og at deres indsats gør en forskel.

3. Rid på andres bølger eller skab dem sammen i fællesskab
Store fundraisingevents og aktiviteter kræver mange ressourcer. Derfor skal man som lille forening holde sig fra det. Det er oftest ikke det værd fra et cost-benefit-synspunkt, for den indtjening, man kan hente hjem, opvejer sjældent det store arbejde og de ressourcer, det kræver for en lille organisation at stable egne store events på benene.

Vores strategi er derfor, når man ikke er stor nok til at skabe store bølger selv, må man blive god til at ride på andres eller skabe dem i fælleskab med andre. For eksempel er der Tour de Sjælland, der er et velgørenhedscykelløb, som har valgt at donere overskuddet fra løbet til Cystisk Fibrose Foreningens arbejde. Det er Tour de Sjælland, der gør det store arbejde med at arrangere og finde sponsorater. Det er altså dem, der skaber bølgen, men vi rider med ved at bakke op og vise, hvor stor betydning det har for vores medlemmer, når de overrækker en check på 130.000 kroner, som de gjorde sidste år.

Sidste år deltog vi også i You Run, der er et velgørenhedsløb, hvor 120 af vores støtter deltog, og hvor de indsamlede over 280.000 kroner, men hvor vi ikke er arrangør.

Det handler om at tænke stort indenfor klart definerede rammer og at være meget klar over sine begrænsninger. Når det for eksempel handler om sponsorater, skal man som lille ukendt forening ikke bruge mange ressourcer på at gå efter store sponsorer. De store firmaer går som regel efter de store, kendte organisationer, fordi de gennem deres sponsorater gerne vil støtte formål, som en bredere befolkning kan forholde sig til. Til gengæld kan man satse på virksomheder i medlemmernes lokalområder, som har en relation til medlemmerne.

4. Gå sammen med andre om jeres fælles mærkesager
Flere patienter med cystisk fibrose får på et tidspunkt brug for en organtransplantation. Derfor er en af foreningens mærkesager at oplyse og skabe dialog om organdonation, så flere tager stilling til emnet.

Det er jo en mærkesag, som vi deler med flere andre organisationer, derfor samarbejder vi med de organisationer, som vi også laver kampagner sammen med. I de kampagner deler vi de fælles budskaber, og vi gør det nærværende ved at bringe historier, hvor personer med cystisk fibrose fortæller om deres liv efter en organtransplantation, eller deres liv imens de venter på nye organer. Og netop organdonation er noget, der vedrører hele befolkningen, så derfor kan vi komme ud med vigtige budskaber om en vigtig mærkesag for foreningen og samtidig skabe kendskab til cystisk fibrose.

5. Kig uden for landets grænser
Se jer omkring. Måske er der nogle søsterorganisationer i andre lande, som har en god idé. I England har en gruppe frivillige strikket gule ænder for at sætte fokus på organdonation med stor succes.

Det projekt har vi fået lov til at adoptere. Under organdonationsdagen har vi derfor opfordret frivillige til at strikke ænder. Sidste år var der over 100 frivillige, som var med til hækle og strikke 1500 gule ænder. Ænderne bliver spredt rundt på offentlige steder med et budskab om at tage stilling til organdonation. Samtidig delte vi en lille historie om Jonas, som har cystisk fibrose og fik en ny lever, da han var 11 år. De små gule ænder skabte god opmærksomhed. Det første facebook-opslag sidste år blev set af 70.000. Det skabte andrehistorier i flere medier, og flere kendte mennesker hjalp med at sprede budskabet.

6. Det koster penge at tjene penge
Hvis der er luft i økonomien, skal man huske, at det koster penge at tjene penge. Vi har for eksempel afsat midler til vores kommunikationsindsats. Nogen kunne argumentere for, at de penge var bedst givet ud et andet sted, men oplysning og information om cystisk fibrose er også et af foreningens formål, og vores strategi er at sprede budskabet ved at fortælle vores medlemmers historier. Det skal gøres professionelt og systematisk, fordi det i sidste ende hjælper os med at tjene flere penge til vores mærkesager og øvrige formål.

7. Pengene skal ud
Man skal have en meget klar målsætning for, hvad de penge, man samler ind, skal gå til. Det er meget vigtigt for fonde og andre bidragsydere at have et klart billede af, hvad de støtter. Og for de ansatte er det også en motivationsfaktor at vide, hvad man konkret arbejder hen imod.

Og når der kommer penge ind, så skal de ud og rulle. Det giver ikke ens medlemmer bedre livskvalitet, at foreningen har flere og flere penge på bankkontoen. Det skal bruges på noget, som medlemmerne kan mærke. Det giver medlemmerne energi og motivation, når de kan mærke, at deres indsat gør en forskel og foreningen udvikler sig.

Tidligere havde vi en socialrådgiver ansat til at vejlede vores medlemmer. Da vi øgede vores indtjening, ansatte vi også en psykolog, der kan rådgive vores medlemmer i svære situationer. Det er en vigtig og konkret forbedring for vores medlemmer. Vi bruger også flere midler på at støtte forskning.

8. Det er ikke synd for os
Mange foreninger kan forfalde til fortællingen om, at det er synd for dem, fordi de har få ressourcer. Det skal man stoppe med. Man skal fokusere på de resultater, man formår at skabe, og den hjælp man giver sine medlemmer.

Man skal være meget opmærksom på den måde, man italesætter sig selv på. Mange taler sig ned ved at fremhæve begrænsninger og manglende opmærksomhed. Fortællingen skal handle om de mennesker, som foreningen hjælper – uanset antal.

Forrige artikel Paraplyorganisation til små foreninger: Drop kendskab og fokuser på kerneforretningen Paraplyorganisation til små foreninger: Drop kendskab og fokuser på kerneforretningen Næste artikel Social entreprenør: Det kræver mod at skalere Social entreprenør: Det kræver mod at skalere
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.