Sådan får I succes med årets generalforsamling

VIDEN UDEFRA: Foråret er højsæson for generalforsamlinger i foreningslivet. Men hvad kræver det egentlig at holde en god generalforsamling? Center for Frivilligt Socialt Arbejde lister her de vigtigste punkter.

Af Suzette Frovin 
Kommunikationskonsulent, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Generalforsamlingen er foreningens øverste demokratiske myndighed. Det er her jeres medlemmer har mulighed for at være med til at bestemme, hvordan jeres forening skal udvikle sig, og hvad bestyrelsen skal arbejde med i det kommende år.

At holde en vellykket generalforsamling kræver planlægning – og vi anbefaler jer at gå i gang med forberedelserne i god tid før mødet.

Inden generalforsamlingen
Sørg for at indkalde til generalforsamling og send dagsorden, bilag mv. ud i god tid. Som minimum skal I overholde de tidsfrister, der er beskrevet i jeres vedtægter, men jo før jeres medlemmer kan skrive datoen i kalenderen, jo bedre.

Sæt tid af i bestyrelsen til at diskutere, hvordan I gerne vil have, generalforsamlingen skal foregå. I skal blandt andet finde en dygtig dirigent og en god referent. Hvis I ved, at der kan opstå konflikter eller ophedede diskussioner på generalforsamlingen, kan det være en fordel at vælge en dirigent udefra.

Det kan være en udfordring at få medlemmerne til at møde op. Erfaringerne viser, at flere får lyst til at deltage, hvis I kombinerer generalforsamlingen med et socialt arrangement som for eksempel fællesspisning, et foredrag eller en filmaften.

På generalforsamlingen skal formanden aflægge beretning. Brug tid i bestyrelsen på at definere de emner, som I synes, er særligt vigtige at fremhæve i beretningen.

På generalforsamlingen
Hvis der opstår tvivl om procedurer eller lignende, så vær ikke nervøs for at holde en kort pause, hvor I kan få styr på, hvordan I går videre.

Sørg også for, at konklusionerne er klare og udtalte, så alle deltagere ved, hvad de siger ja og nej til.

Begge dele skaber ro og giver deltagerne på generalforsamlingen en god oplevelse og motiverer deres lyst til at deltage aktivt.

Husk i øvrigt at have stemmesedler klar, hvis det skulle blive nødvendigt med skriftlige afstemninger undervejs.

Efter generalforsamlingen
Det er god stil at få referatet godkendt og udsendt så hurtigt som muligt, mens deltagerne stadig har generalforsamlingen frisk i erindringen.

Umiddelbart efter generalforsamlingen er slut, bør bestyrelsen samles og aftale, hvornår det første møde skal finde sted. På det første bestyrelsesmøde er det en god ide at bruge god tid på at diskutere, hvordan I bedst muligt kan arbejde videre med beslutninger og diskussioner fra generalforsamlingen.

Ligesom I løbende bør holde medlemmerne orienteret om jeres arbejde, så de frem mod næste års generalforsamling har en god fornemmelse af, hvad I arbejder med. Det motiverer medlemmerne til at deltage aktivt i foreningsdemokratiet og giver flere lyst til at gøre deres stemme gældende.

Forrige artikel Byhaver bygger bro i belastede boligområder – sådan går I til opgaven Byhaver bygger bro i belastede boligområder – sådan går I til opgaven Næste artikel Sådan sammensætter I en god bestyrelse Sådan sammensætter I en god bestyrelse
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.