Sådan får I succes med årets generalforsamling

VIDEN UDEFRA: Foråret er højsæson for generalforsamlinger i foreningslivet. Men hvad kræver det egentlig at holde en god generalforsamling? Center for Frivilligt Socialt Arbejde lister her de vigtigste punkter.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Suzette Frovin 
Kommunikationskonsulent, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Generalforsamlingen er foreningens øverste demokratiske myndighed. Det er her jeres medlemmer har mulighed for at være med til at bestemme, hvordan jeres forening skal udvikle sig, og hvad bestyrelsen skal arbejde med i det kommende år.

At holde en vellykket generalforsamling kræver planlægning – og vi anbefaler jer at gå i gang med forberedelserne i god tid før mødet.

Inden generalforsamlingen
Sørg for at indkalde til generalforsamling og send dagsorden, bilag mv. ud i god tid. Som minimum skal I overholde de tidsfrister, der er beskrevet i jeres vedtægter, men jo før jeres medlemmer kan skrive datoen i kalenderen, jo bedre.

Sæt tid af i bestyrelsen til at diskutere, hvordan I gerne vil have, generalforsamlingen skal foregå. I skal blandt andet finde en dygtig dirigent og en god referent. Hvis I ved, at der kan opstå konflikter eller ophedede diskussioner på generalforsamlingen, kan det være en fordel at vælge en dirigent udefra.

Det kan være en udfordring at få medlemmerne til at møde op. Erfaringerne viser, at flere får lyst til at deltage, hvis I kombinerer generalforsamlingen med et socialt arrangement som for eksempel fællesspisning, et foredrag eller en filmaften.

På generalforsamlingen skal formanden aflægge beretning. Brug tid i bestyrelsen på at definere de emner, som I synes, er særligt vigtige at fremhæve i beretningen.

På generalforsamlingen
Hvis der opstår tvivl om procedurer eller lignende, så vær ikke nervøs for at holde en kort pause, hvor I kan få styr på, hvordan I går videre.

Sørg også for, at konklusionerne er klare og udtalte, så alle deltagere ved, hvad de siger ja og nej til.

Begge dele skaber ro og giver deltagerne på generalforsamlingen en god oplevelse og motiverer deres lyst til at deltage aktivt.

Husk i øvrigt at have stemmesedler klar, hvis det skulle blive nødvendigt med skriftlige afstemninger undervejs.

Efter generalforsamlingen
Det er god stil at få referatet godkendt og udsendt så hurtigt som muligt, mens deltagerne stadig har generalforsamlingen frisk i erindringen.

Umiddelbart efter generalforsamlingen er slut, bør bestyrelsen samles og aftale, hvornår det første møde skal finde sted. På det første bestyrelsesmøde er det en god ide at bruge god tid på at diskutere, hvordan I bedst muligt kan arbejde videre med beslutninger og diskussioner fra generalforsamlingen.

Ligesom I løbende bør holde medlemmerne orienteret om jeres arbejde, så de frem mod næste års generalforsamling har en god fornemmelse af, hvad I arbejder med. Det motiverer medlemmerne til at deltage aktivt i foreningsdemokratiet og giver flere lyst til at gøre deres stemme gældende.

Forrige artikel Byhaver bygger bro i belastede boligområder – sådan går I til opgaven Byhaver bygger bro i belastede boligområder – sådan går I til opgaven Næste artikel Sådan sammensætter I en god bestyrelse Sådan sammensætter I en god bestyrelse
To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.