Sådan får I succes med årets generalforsamling

VIDEN UDEFRA: Foråret er højsæson for generalforsamlinger i foreningslivet. Men hvad kræver det egentlig at holde en god generalforsamling? Center for Frivilligt Socialt Arbejde lister her de vigtigste punkter.

Af Suzette Frovin 
Kommunikationskonsulent, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Generalforsamlingen er foreningens øverste demokratiske myndighed. Det er her jeres medlemmer har mulighed for at være med til at bestemme, hvordan jeres forening skal udvikle sig, og hvad bestyrelsen skal arbejde med i det kommende år.

At holde en vellykket generalforsamling kræver planlægning – og vi anbefaler jer at gå i gang med forberedelserne i god tid før mødet.

Inden generalforsamlingen
Sørg for at indkalde til generalforsamling og send dagsorden, bilag mv. ud i god tid. Som minimum skal I overholde de tidsfrister, der er beskrevet i jeres vedtægter, men jo før jeres medlemmer kan skrive datoen i kalenderen, jo bedre.

Sæt tid af i bestyrelsen til at diskutere, hvordan I gerne vil have, generalforsamlingen skal foregå. I skal blandt andet finde en dygtig dirigent og en god referent. Hvis I ved, at der kan opstå konflikter eller ophedede diskussioner på generalforsamlingen, kan det være en fordel at vælge en dirigent udefra.

Det kan være en udfordring at få medlemmerne til at møde op. Erfaringerne viser, at flere får lyst til at deltage, hvis I kombinerer generalforsamlingen med et socialt arrangement som for eksempel fællesspisning, et foredrag eller en filmaften.

På generalforsamlingen skal formanden aflægge beretning. Brug tid i bestyrelsen på at definere de emner, som I synes, er særligt vigtige at fremhæve i beretningen.

På generalforsamlingen
Hvis der opstår tvivl om procedurer eller lignende, så vær ikke nervøs for at holde en kort pause, hvor I kan få styr på, hvordan I går videre.

Sørg også for, at konklusionerne er klare og udtalte, så alle deltagere ved, hvad de siger ja og nej til.

Begge dele skaber ro og giver deltagerne på generalforsamlingen en god oplevelse og motiverer deres lyst til at deltage aktivt.

Husk i øvrigt at have stemmesedler klar, hvis det skulle blive nødvendigt med skriftlige afstemninger undervejs.

Efter generalforsamlingen
Det er god stil at få referatet godkendt og udsendt så hurtigt som muligt, mens deltagerne stadig har generalforsamlingen frisk i erindringen.

Umiddelbart efter generalforsamlingen er slut, bør bestyrelsen samles og aftale, hvornår det første møde skal finde sted. På det første bestyrelsesmøde er det en god ide at bruge god tid på at diskutere, hvordan I bedst muligt kan arbejde videre med beslutninger og diskussioner fra generalforsamlingen.

Ligesom I løbende bør holde medlemmerne orienteret om jeres arbejde, så de frem mod næste års generalforsamling har en god fornemmelse af, hvad I arbejder med. Det motiverer medlemmerne til at deltage aktivt i foreningsdemokratiet og giver flere lyst til at gøre deres stemme gældende.

Forrige artikel Byhaver bygger bro i belastede boligområder – sådan går I til opgaven Byhaver bygger bro i belastede boligområder – sådan går I til opgaven Næste artikel Sådan sammensætter I en god bestyrelse Sådan sammensætter I en god bestyrelse
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.