Sådan fik seks naturelskere Frank Jensen til at vende kajakken

Den lille forening bag protesterne om Amager Fælled fortæller om kampen og deres metoder. Vi har hverken kontonummer eller mobilepay, til gengæld arbejder vi sammen, fortæller stifteren.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Seks naturelskere var imod et byggeri på Amager Fælled i begyndelsen af 2016. 16 måneder senere trækker overborgmesteren i København stikket til byggeriet efter et ekstremt pres fra borgerne.

De seks naturelskere er blevet til en borgergruppe med en underskriftindsamling på godt 50.000 og 2275 omtaler i danske medier af deres sag på et år. Gruppen hedder Amager Fælleds Venner, og de har hverken kontonummer eller Mobilepay. Til gengæld arbejder de hurtigt, strategisk og med stor frihed, og det kan andre organisationer måske lære noget af.

Seks mand blev til en bevægelse
I marts 2016 skrev Klaus Mygind et læserbrev i Islands Brygges lokalavis, Bryggebladet. Her kritiserede han det planlagte byggeri på Amager Fælled. Han var dybt indigneret over planerne om at bygge boliger på en grund, der emmer af historie og sjælden natur. I læserbrevet opfordrede han til en fælles opstand og inviterede samtidig til et møde for at planlægge modstanden. 15 personer mødte op, og seks af dem gik derefter ind i kampen om at bevare Amager Fælled. De dannede arbejdsgrupper og organiserede sig efter interesse og kompetencer, og så gik det ellers stærkt.

“Vi holdt kort tid efter et offentligt møde, hvor der kom 50 personer. Så fordelte vi folk i forskellige arbejdsgrupper, og pludselig var vi en kæmpe flok med alle mulige kompetencer. Det har været fantastisk,” siger Klaus Mygind, der er medlem af borgerrepræsentationen i København for SF og samtidig er initiativtager til borgergruppen, der senere skulle komme til at hedde Amager Fælleds Venner.

7500 venner med fart på
Foreningens arbejde har været en bærende drivkraft i den opstand, der har været over det planlagte byggeri. Og i slutningen af august meddelte overborgmester Frank Jensen (S) ud, at han ikke længere ville bygge boliger på den gamle strandeng på Amager Fælled. Samme melding kom fra Venstre, og den lille forening kunne derfor fejre en stor sejr med deres 7500 venner i facebookgruppen “Amager Fælleds Venner”. Men kampen om Amager Fælled er ikke slut endnu, fortæller Klaus Mygind. En havnetunnel er muligvis på trapperne, og tidligere planer har været at placere tilkørsler på Amager Fælled. Derfor fortsætter foreningen sit pres på politikerne for at bevare det store naturområde tæt på København.

Klaus Mygind og foreningen mener selv, at opskriften på deres succes har været en blanding af god timing og gode strategiske valg. Altinget har derfor bedt foreningen komme med seks gode råd til andre foreninger, der ønsker at råbe politikerne op og starte en koordineret protest.

Amager Fælleds Venners bedste råd:

1. Sagen skal berøre andet end end den enkelte sag
En enkeltsag skal have noget principielt i sig for at nå bredt ud. Mange flere kobler sig på initiativet, fordi de går ind i en debat, der ikke bare omhandler København. Debatten berører også, hvordan vi i det hele taget skaber grønne byer andre steder. Gennem vores arbejde har vi både talt om de konkrete områder, men vi har hele tiden forsøgt at tale mere bredt om, hvordan vi skal have natur i byen. Folk interesserer sig for klimadebatten og de grønne dagsordener, det er vigtigt for dem, at de ser et perspektiv i vores sag.

2. Vær lavpraktisk
Vi slog første gang ring om byggeområdet klokken 10 en søndag morgen i 2016. Det er en konkret handling, som alle kan deltage i - også børnefamilierne. Normalt er det svært at mobilisere protester søndag morgen, men vi vurderede, at det var det rette tidspunkt for os. Og det har vi fortsat med. For vi ville ikke få noget ud af at stå på rådhuspladsen. Vi har gjort det nært ved at få folk ud på det sted, som vi kæmper for. Det skaber en tilknytning og et sammenhold, som har udviklet hele initiativet.

3. Slip energien løs hos de frivillige
Vi har haft diskussioner ved hver aktivitet, men vi har vedtaget, at alle skal kunne markere sig i debatten. Vi er drevet af frivillige, og det bliver kun en succes, hvis folk bliver hørt og får rum til at bevæge sig i. Men vi har koordinationsgruppe, som selvfølgelig træffer nogle valg og uddelegerer opgaver. Det er en kæmpe styrke, når gruppens medlemmer er så aktive. Samtidig har vi sikret os, at vores facebookside og anden kommunikation var præget af et rimeligt debatniveau.

4. Find kendisfaktor
Kokken Nikolaj Kirk kom hurtigt med i vores koordinationsgruppe og har været en stor styrke. Han kan tage selvstændige initiativer og er også aktivist som os andre. Han er selvfølgelig kendt, men vi har været i et ligeværdigt forhold. Han kom derfor også med i vores koordinationsgruppe, for han er en god kommunikator, og så er der andre, der er gode organisatorer.

5. De bedste kompetencer har andre
En af stifterne har sin gang på rådhuset og gode politiske forbindelser. Han kender processerne på rådhuset og ved, hvad der sker på gangene. Det er vigtigt at vide, hvordan man spiller bedst muligt ind i politik. Men den gode synergi kom først rigtigt i spil, da vi fik den gode dialog med pressen kombineret med vigtige kompetencer på sociale medier, organisering og grafisk design. Alt sammen fra frivillige folk, som kunne byde ind med vidt forskellige ting.

6. Find økonomien bagefter
Vi havde i starten ingen økonomi, men det forhindrer dig ikke i at organisere dig. Når vi skulle hyre en lydmand, kostede det jo et par tusinde kroner. Her har vi hver især lagt ud og bagefter søgt penge hos lokaludvalgets aktivitetspuljer. Efterfølgende har vi så lavet en støttegruppe, så vi kan få oprettet en bankkonto og noget mobilepay, for det bliver man jo nødt til at have. Men det er ikke afgørende for at komme i gang.

Forrige artikel I Hedensted blev politikerne forstyrret - nu skaber de velfærd sammen med borgerne I Hedensted blev politikerne forstyrret - nu skaber de velfærd sammen med borgerne Næste artikel Nyt partnerskab ændrede Roskilde Festivals ledelsesstil Nyt partnerskab ændrede Roskilde Festivals ledelsesstil
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?