Sådan fik seks naturelskere Frank Jensen til at vende kajakken

Den lille forening bag protesterne om Amager Fælled fortæller om kampen og deres metoder. Vi har hverken kontonummer eller mobilepay, til gengæld arbejder vi sammen, fortæller stifteren.

Seks naturelskere var imod et byggeri på Amager Fælled i begyndelsen af 2016. 16 måneder senere trækker overborgmesteren i København stikket til byggeriet efter et ekstremt pres fra borgerne.

De seks naturelskere er blevet til en borgergruppe med en underskriftindsamling på godt 50.000 og 2275 omtaler i danske medier af deres sag på et år. Gruppen hedder Amager Fælleds Venner, og de har hverken kontonummer eller Mobilepay. Til gengæld arbejder de hurtigt, strategisk og med stor frihed, og det kan andre organisationer måske lære noget af.

Seks mand blev til en bevægelse
I marts 2016 skrev Klaus Mygind et læserbrev i Islands Brygges lokalavis, Bryggebladet. Her kritiserede han det planlagte byggeri på Amager Fælled. Han var dybt indigneret over planerne om at bygge boliger på en grund, der emmer af historie og sjælden natur. I læserbrevet opfordrede han til en fælles opstand og inviterede samtidig til et møde for at planlægge modstanden. 15 personer mødte op, og seks af dem gik derefter ind i kampen om at bevare Amager Fælled. De dannede arbejdsgrupper og organiserede sig efter interesse og kompetencer, og så gik det ellers stærkt.

“Vi holdt kort tid efter et offentligt møde, hvor der kom 50 personer. Så fordelte vi folk i forskellige arbejdsgrupper, og pludselig var vi en kæmpe flok med alle mulige kompetencer. Det har været fantastisk,” siger Klaus Mygind, der er medlem af borgerrepræsentationen i København for SF og samtidig er initiativtager til borgergruppen, der senere skulle komme til at hedde Amager Fælleds Venner.

7500 venner med fart på
Foreningens arbejde har været en bærende drivkraft i den opstand, der har været over det planlagte byggeri. Og i slutningen af august meddelte overborgmester Frank Jensen (S) ud, at han ikke længere ville bygge boliger på den gamle strandeng på Amager Fælled. Samme melding kom fra Venstre, og den lille forening kunne derfor fejre en stor sejr med deres 7500 venner i facebookgruppen “Amager Fælleds Venner”. Men kampen om Amager Fælled er ikke slut endnu, fortæller Klaus Mygind. En havnetunnel er muligvis på trapperne, og tidligere planer har været at placere tilkørsler på Amager Fælled. Derfor fortsætter foreningen sit pres på politikerne for at bevare det store naturområde tæt på København.

Klaus Mygind og foreningen mener selv, at opskriften på deres succes har været en blanding af god timing og gode strategiske valg. Altinget har derfor bedt foreningen komme med seks gode råd til andre foreninger, der ønsker at råbe politikerne op og starte en koordineret protest.

Amager Fælleds Venners bedste råd:

1. Sagen skal berøre andet end end den enkelte sag
En enkeltsag skal have noget principielt i sig for at nå bredt ud. Mange flere kobler sig på initiativet, fordi de går ind i en debat, der ikke bare omhandler København. Debatten berører også, hvordan vi i det hele taget skaber grønne byer andre steder. Gennem vores arbejde har vi både talt om de konkrete områder, men vi har hele tiden forsøgt at tale mere bredt om, hvordan vi skal have natur i byen. Folk interesserer sig for klimadebatten og de grønne dagsordener, det er vigtigt for dem, at de ser et perspektiv i vores sag.

2. Vær lavpraktisk
Vi slog første gang ring om byggeområdet klokken 10 en søndag morgen i 2016. Det er en konkret handling, som alle kan deltage i - også børnefamilierne. Normalt er det svært at mobilisere protester søndag morgen, men vi vurderede, at det var det rette tidspunkt for os. Og det har vi fortsat med. For vi ville ikke få noget ud af at stå på rådhuspladsen. Vi har gjort det nært ved at få folk ud på det sted, som vi kæmper for. Det skaber en tilknytning og et sammenhold, som har udviklet hele initiativet.

3. Slip energien løs hos de frivillige
Vi har haft diskussioner ved hver aktivitet, men vi har vedtaget, at alle skal kunne markere sig i debatten. Vi er drevet af frivillige, og det bliver kun en succes, hvis folk bliver hørt og får rum til at bevæge sig i. Men vi har koordinationsgruppe, som selvfølgelig træffer nogle valg og uddelegerer opgaver. Det er en kæmpe styrke, når gruppens medlemmer er så aktive. Samtidig har vi sikret os, at vores facebookside og anden kommunikation var præget af et rimeligt debatniveau.

4. Find kendisfaktor
Kokken Nikolaj Kirk kom hurtigt med i vores koordinationsgruppe og har været en stor styrke. Han kan tage selvstændige initiativer og er også aktivist som os andre. Han er selvfølgelig kendt, men vi har været i et ligeværdigt forhold. Han kom derfor også med i vores koordinationsgruppe, for han er en god kommunikator, og så er der andre, der er gode organisatorer.

5. De bedste kompetencer har andre
En af stifterne har sin gang på rådhuset og gode politiske forbindelser. Han kender processerne på rådhuset og ved, hvad der sker på gangene. Det er vigtigt at vide, hvordan man spiller bedst muligt ind i politik. Men den gode synergi kom først rigtigt i spil, da vi fik den gode dialog med pressen kombineret med vigtige kompetencer på sociale medier, organisering og grafisk design. Alt sammen fra frivillige folk, som kunne byde ind med vidt forskellige ting.

6. Find økonomien bagefter
Vi havde i starten ingen økonomi, men det forhindrer dig ikke i at organisere dig. Når vi skulle hyre en lydmand, kostede det jo et par tusinde kroner. Her har vi hver især lagt ud og bagefter søgt penge hos lokaludvalgets aktivitetspuljer. Efterfølgende har vi så lavet en støttegruppe, så vi kan få oprettet en bankkonto og noget mobilepay, for det bliver man jo nødt til at have. Men det er ikke afgørende for at komme i gang.

Forrige artikel I Hedensted blev politikerne forstyrret - nu skaber de velfærd sammen med borgerne I Hedensted blev politikerne forstyrret - nu skaber de velfærd sammen med borgerne Næste artikel Nyt partnerskab ændrede Roskilde Festivals ledelsesstil Nyt partnerskab ændrede Roskilde Festivals ledelsesstil
  • Anmeld

    Frej Pries Schmedes · Filminstruktør, i Amager Fælleds Venners Koordinationsgruppe

    Amager Fælled er IKKE redet fra byggeplaner om “Ørestad Fælled Kvarter”

    Amager Fælled er IKKE redet fra byggeplaner om “Ørestad Fælled Kvarter”.

    #AmagerFælledsVenner har ikke vundet.

    Jeg ser det som en valgtaktisk manøvre fra de der vil bebygge på Strandengen, at sætte en undersøgelse igang der først er færdig på den anden side af valget.
    Denne undersøgelse vil vise at der ikke er samme økonomi i at flytte byggeriet fra jomfruelig jord, tæt på metro.
    Dette er #Venstre og #Konservatives forudsætning for at flytte byggeriet.

    #Socialdemokratiet kan ikke svare klart på om partiet ikke vil stemme for byggeriet på strandengen når og hvis flertallet vender tilbage, efter valget.
    Hvem er #Fælledbeskytter ?

    Stem grønt ved #kv17
    #Naturensstemmer den 21. Nov.

  • Anmeld

    Villo Sigurdsson · Fhv. byplanborgmester, København

    Kan de rød-grønne stole på socialdemokraten Frank Jensen?

    Kan de rød-grønne stole på socialdemokraten Frank Jensen?

    af Villo Sigurdsson, fhv. borgmester i København.

    Skal der bygges 2000 boliger på strandengen på Amager Fælled eller skal der ikke?
    For ikke så længe siden stod overborgmester Frank Jensen på socialdemokratiets kongres og gjorde grin med de grønne romantikere, der foretrak bevaringsværdig botanik frem for boliger.
    Idag har Frank Jensen skiftet holdning og nu skal der ikke bygges på strandengen!
    Det er ikke fordi overborgmesteren har skiftet mening!
    Det er kun fordi det er lykkedes aktivisterne at skabe så meget demokratisk debat om problemet, at også de borgerlige partier i borgerrepræsentationen har skiftet mening og ikke går ind for byggeriet.
    Så stod Frank Jensen alene og havde ikke længere en miljøfjentlig flertal bag sig.
    Og meningsmålingerne viser, at han er ved at miste den politisk vigtige post som overborgmester ved kommunevalget i november.
    Hvad gør man så?
    Man skifter holdning og proklamerer, at nu går man ikke længere ind for, at der skal bygges på strandengen!
    Det hedder opportunisme og har kun til formål, at han tror han kan blive genvalgt til november.
    Og når journalisten i DR2 Deadline spørger ham om, hvorfor han har ændret standpunkt, så er overborgmesterens svar, at der ikke længere er flertal i borgerrepræsentationen for byggeriet.
    Altså har Frank Jensen ikke ændret standpunkt og havde der stadig været flertal ville han selvfølgelig gennemføre byggeriet.
    Er det så muligt for de rød-grønne at stole på socialdemokraten Frank Jensen?
    Skulle det lykkes ham at få et flertal efter valget, er der så nogen, der er i tvivl om, at han vil gennemføre byggeriet?
    Nej, man kan hverken stole på Frank Jensen eller på socialdemokraterne i borgerrepræsentationen!
    Derfor er det vigtigt, at de rød-grønne får flertallet ved kommunevalget i november!
    Men pas på!
    Socialdemokraterne vil gøre alt for at splitte sammenholdet i den rød-grønne gruppe!
    De vil lukke op for godteposen og love de enkelte medlemmer af den rød-grønne gruppe guld og grønne strandenge, hvis de vil pege på Frank Jensen som overborgmester!
    Så pas på I rød-grønne medlemmer af borgerrepræsentationen!
    Gå sammen om at kæmpe for et rødt-grønt flertal!
    Og aftal fordeling af borgmesterposter inden valget, så I ikke på valgnatten bliver taget på sengen og forspilder en historisk chance!
    København vil elske at blive Europas første rød-grønne hovedstad!

  • Anmeld

    Birger Andersen · Gammel bydels aktivist på Amagerbro

    Historie-løshed, historien gentager sig

    Frank Jensen blev overborgmester, fordi Ritt ikke turde stille op igen. Hun forlod byen, da SF sprang fra et budgetforlig om byggeri på Kløvermarken - og for at "straffe" de grøn-røde det sidste år skiftede Ritt til Venstre som budgetpartner.
    Nu 8 år efter sætter Frank Jensen så overborgmesterposten på "højkant" - mit bedste bud er, at han også må "forlade byen", når han har sat den over styr, og dermed "fuldender" hvad borgmesterkandidater taget udefra lige så stille har "arbejdet" på siden byens sidste "lokale" overborgmester måtte gå af for 12 år siden.

    Nu er det et andet grønt åndehul på den i tidens løb mere og mere bebyggede del af Amager, der bliver "kæppen i hjulet".
    Denne forudsigelse kræver dog, at alle borgere i København til kommunevalget går til stemmeurnerne og stemmer på andre kandidater end dem fra S.
    Der skal stemmes på kandidater fra andre partier, der reelt tør vælte S dominansen - og ikke er til købs for andre "vigtige" mærkesager ved konstitueringsforhandlingerne.

    I historisk tilbageblik kan man se, at Ritt havde snævert parløb med R, der fik borgmester med højhus byggetrang og ønske om cykelstier. Så skidt med friluftsliv og boliger i farlig kort afstand til Benzinøen.
    For nyligt forsøgte man så i BR at placere en ny skole på grunden fra det gamle Sund-By Gasværk - kun ihærdighed fra borgere med 10 år gammel "historisk" viden fik drejet beslutningen til at få skolen hen på en grund i Holmbladsgade.
    Så københavnere, lad jer ikke tage på sengen, grib chancen og få en grønnere by. Lad os bruge penge på metrogæld og købe jord til grønn bevarelse af strandengen og resten af Amager Fælled.
    Og måske vi samtidig kunne forlange boliger, som passer til behov for byens nuværende indbyggere og lad alle de, som har råd til store dyre lejligheder og sommerhus i provinsen få mindre del i byens goder.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    En helt igennem kedelig sag

    Ja, det er da et imponerende stykke arbejde "de 6 naturelskere" har fået succes med, men ærlig talt: Det havde været bedre om de havde brugt energien på noget bedre end at ødelægge en rigtig god byudviklingsplan med gode boliger tæt ved kollektiv trafik.

    Sagen er et skoleeksempel på hvorledes minoriteter tyranniserer flertallet ved at råbe højest og udnytte politikeres vægelsindethed, der jo stiger markant hen imod et valg.

    Og helt gotesk bliver sagen jo, når de aktive borgere foreslår at vi skal bruge pengene på at betale Metroselskabets gæld - og købe mere natur. De velmenende borgere har tilsyneladende ikke forstået, at når pengene er brugt på at betale Metroselskabets gæl, kan de ikke også bruges til at købe natur for, og Metroselskabet vil ud i al fremtid mangle de kunder der så ikke kommer til at bo på den gamle losseplads som lige pludselig af uvidende journalister blev omdøbt til "uerstattelig natur."

    Vi må håbe at Villo Sigurdsson får ret: At Socialdemokraterne genoptager sagen efter kommunevalget.

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.