Sådan hentede Andreas Kamm 380 millioner i EU-funding

BEST PRACTICE: I 2015 hentede Dansk Flygtningehjælp omkring 380 millioner kroner i EU. Det er næsten halvdelen af det samlede støttebeløb, som danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer fik fra EU samme år. Den afgående generalsekretær giver her sine råd til at gøre dem kunsten efter.

Du skal være til stede i Bruxelles, og du skal holde møder med de rigtige folk. Det er nogle af de mange råd man får, når man snakker med organisationer, der søger funding i EU. Men en af organisationerne har haft en særlig tilgang, der har gjort dem til mestre i EU-funding. Nemlig Dansk Flygtningehjælp.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm offentliggjorde for kort tid siden, at han efter godt 20 år på posten stopper som generalsekretær til efteråret. Men inden han overdrager nøglerne til sin afløser, har han indvilget i at løfte lidt af sløret for, hvordan han og organisationen har båret sig ad med at gå fra at hente 113 millioner kroner i EU i 2010 til at hente 380 millioner kroner i 2015.

Betragt EU som en kunde
“Vi betragter vores samarbejde med EU som et kundeforhold. Det er du nødt til. Jeg plejer at sige til mine medarbejdere, at hvis vi ikke leverer høj kvalitet, så er der ingen grund til at tro, at de ringer igen. Og hvis vi ikke rapporterer ordentligt og er svære at kommunikere med, så slider det på en kunderelation,” siger Andreas Kamm, der i 2016 kunne præsentere en rekordomsætning på 2,6 milliarder kroner for regnskabsåret 2015.

Generalsekretæren understreger derfor, at organisationen er blevet gradvist professionaliseret over de sidste 10 år. Og at de på det sidste har intensiveret deres fokus på de enkelte donorers krav i både samarbejdsrelationen og i de individuelle rapporteringskrav. For en rapportering er ikke bare en rapportering.

“Det er jo ingen hemmelighed, at der er ganske mange krav til eksempelvis rapportering for at leve op til EU's standarder, og sådan er det bare. Det skal man acceptere og favne. Punktum,” siger generalsekretæren.

"Vi måtte oppe os"
Dansk Flygtningehjælp har derfor øvet sig i at være særlig omhyggelig med alle processer, der vedrører EU.

“Vi indså, at vi simpelthen måtte oppe os og demonstrere den fornødne omhyggelighed og kvalitet i både det, vi leverer, og i vores samarbejdsrelation. Det er ikke nogen nyhed, men det handler om at organisere sin egen organisation, så medarbejderne er skarpe på ikke bare vores arbejde i felten, men i høj grad også samarbejdet med EU,” siger generalsekretæren og fortæller, at de derfor har oprettet en særlig enhed for at sikre, at relationen mellem dem og EU er optimal.

Dansk Flygtningehjælp har med en særlig enhed gjort sig umage med at ansætte folk, der har et specifikt ansvar. Simpelthen for at være sikre på, at de ikke snubler eller fumler med noget. Det er folk med et særligt ansvar for at følge, at de har den rigtige kvalitet i deres rapporteringer og samarbejdsrelationer. Samarbejdet og det administrative skal have et helt særligt fokus, hvis de vil fastholde deres samarbejde med EU, fortæller Andreas Kamm.

Men selvom EU er en stor donor for Dansk Flygtningehjælp, så har organisationen mange andre donorer, og de har alle forskellige rapporteringskrav, der varierer meget. Derfor skal de hver gang være omhyggelige og ramme hver enkel donors specifikke ønsker om, hvordan det skal se ud.

“Specialisterne på eksempelvis EU-relationen er derfor kvalitetssikringspersoner, der kan sikre, at når vi søger, så er vi præcise nok til at ansøgningen opfattes rigtigt. Og når vi rapporterer, så er vi dygtige nok til at ramme de rapporteringskrav, som lige præcis denne EU-enhed har,” understreger generalsekretæren.

Lille kontor, men meget kaffe
Andreas Kamm opfordrer derfor til, at man som organisation stiller sig selv spørgsmålet, om ens organisation er gearet til at arbejde på det samarbejdsniveau, som en maskine som EU kræver. Selv har Dansk Flygtningehjælp etableret sig med et kontor i Bruxelles. Det giver dem en unik mulighed for at netværke, men også for at justere, når samarbejdet går skævt.

“Vi er i Bruxelles for at være tilgængelige. Man skal kunne komme og drikke en kop kaffe eller invitere til en kop kaffe, hvis der er ting, der skal diskuteres. Det handler både om fremtidige mulige indsatsområder og strategier, men det handler også om, at hvis der er ting, vi ser forskelligt på eller misforstår, så kan vi hurtigt komme rundt om de hjørner, der skal køres rundt om,” siger Andreas Kamm.

Men det handler ikke om, hvor stort kontoret er, fortæller han. Selv har Dansk Flygtningehjælp et lille kontor med to personer ansat. En har ansvar for de internationale operationers samarbejde med EU's fundingstruktur. Den anden drøfter især asylspørgsmål i forhold til den europæiske asylpolitik.

“Mere er der ikke brug for. Men det kræver jo en vis styrke i organisationen at have en særlig ansvarlig for EU's relation. Det kræver også en styrke at være til stede i Bruxelles. Men kan man ikke gøre det, så kan man jo også købe en billet og rejse derned og være til stede og tilgængelig. Det vi gør, og som de mindre organisationer også kan, er at være meget omhyggelige med samarbejdsrelationen i form af ansøgning, afrapportering og kvalitet.”

Opskriften på succes
I Dansk Flygtningehjælps bestræbelser på at komme tættere på EU er det blandt andet lykkedes at få en partnerskabsaftale med EU's humanitære organisation ECHO. Det vil sige, at Flygtningehjælpen har en forhåndsgodkendelse på de akutte humanitære indsatsområder, så de ikke skal igennem en længere procedure for at blive godkendt, når det brænder på. De kan derfor rykke hurtigt ud, når der er behov for det ude i verden. Samtidig får de også penge til de mere langsigtede indsatser fra EuropeAid.

Det nyeste, som Dansk Flygtningehjælp har bevæget sig ind på, er de såkaldte Trust Funds. Det er en krisefond med krisemidler, som appellerer mere til større konsortier. Her forklarer Andreas Kamm, at man også afsætter ressourcer til netop samarbejdet i konsortiet.

“Her er det igen et krav, at man organiserer sig, så man kan komme i nærheden af den måde, man kanaliserer de penge ud på ved disse Trust Funds. Så her gør vi os igen umage med at stille op sammen med andre, der i en konsortiesammenhæng kan løse de opgaver, der skal løses. Og dermed gøre det nemt for EU's fundingmekanisme at kanalisere ressourcer på en enkel måde til nogen, der i samarbejde varetager operationen. Samarbejde og kommunikation er altafgørende for vores succes med at søge funding,” siger generalsekretæren.

Opsang til medarbejderne
I 38 år har Andreas Kamm haft sin gang i Dansk Flygtningehjælp, og i næsten 20 af dem har han siddet ved rorpinden som generalsekretær. Han har truffet de vigtigste beslutninger og sat kursen i en tid, hvor konkurrencen om fundingen aldrig har været større. Det stiller krav, fortæller han. Ikke bare til ham selv, men også til hans medarbejdere. Og selvom den af mange betegnes som en af de dygtigste til at søge midler, så kan organisationen stadig gøre det bedre, mener den afgående generalsekretær.

“Jeg har for nylig sagt til vores finansafdeling og vores revision, at vi må sikre, at vi afleverer vores projektafslutninger til tiden. Det er vigtigt for donor, og det er vigtigt for hele projektet, at tidsfrister overholdes. Punktum. Det er på toppen af vores prioriteringsliste ikke at blive forsinket med afleveringer af reviderede regnskaber til vores donorer. Det er både for EU og for andre donorer. For det kan sommetider knibe,” siger Andreas Kamm og uddyber:

“Verden er jo mangfoldig. Men det må ikke gå ud over vores deadline. Det her er bare ét punkt blandt mange, som man skal leve op til, hvis man vil samarbejde med EU og andre professionelle donorer. Betragt det som en kunderelation, det får man mest ud af.”

Forrige artikel Best practise: Lynvurdering af fondsansøgninger gavner alle parter Best practise: Lynvurdering af fondsansøgninger gavner alle parter Næste artikel Lokalmusikere lobbyer kommunen for 10 millioner og 3 bunkere Lokalmusikere lobbyer kommunen for 10 millioner og 3 bunkere
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.