Sådan hentede Andreas Kamm 380 millioner i EU-funding

BEST PRACTICE: I 2015 hentede Dansk Flygtningehjælp omkring 380 millioner kroner i EU. Det er næsten halvdelen af det samlede støttebeløb, som danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer fik fra EU samme år. Den afgående generalsekretær giver her sine råd til at gøre dem kunsten efter.

Du skal være til stede i Bruxelles, og du skal holde møder med de rigtige folk. Det er nogle af de mange råd man får, når man snakker med organisationer, der søger funding i EU. Men en af organisationerne har haft en særlig tilgang, der har gjort dem til mestre i EU-funding. Nemlig Dansk Flygtningehjælp.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm offentliggjorde for kort tid siden, at han efter godt 20 år på posten stopper som generalsekretær til efteråret. Men inden han overdrager nøglerne til sin afløser, har han indvilget i at løfte lidt af sløret for, hvordan han og organisationen har båret sig ad med at gå fra at hente 113 millioner kroner i EU i 2010 til at hente 380 millioner kroner i 2015.

Betragt EU som en kunde
“Vi betragter vores samarbejde med EU som et kundeforhold. Det er du nødt til. Jeg plejer at sige til mine medarbejdere, at hvis vi ikke leverer høj kvalitet, så er der ingen grund til at tro, at de ringer igen. Og hvis vi ikke rapporterer ordentligt og er svære at kommunikere med, så slider det på en kunderelation,” siger Andreas Kamm, der i 2016 kunne præsentere en rekordomsætning på 2,6 milliarder kroner for regnskabsåret 2015.

Generalsekretæren understreger derfor, at organisationen er blevet gradvist professionaliseret over de sidste 10 år. Og at de på det sidste har intensiveret deres fokus på de enkelte donorers krav i både samarbejdsrelationen og i de individuelle rapporteringskrav. For en rapportering er ikke bare en rapportering.

“Det er jo ingen hemmelighed, at der er ganske mange krav til eksempelvis rapportering for at leve op til EU's standarder, og sådan er det bare. Det skal man acceptere og favne. Punktum,” siger generalsekretæren.

"Vi måtte oppe os"
Dansk Flygtningehjælp har derfor øvet sig i at være særlig omhyggelig med alle processer, der vedrører EU.

“Vi indså, at vi simpelthen måtte oppe os og demonstrere den fornødne omhyggelighed og kvalitet i både det, vi leverer, og i vores samarbejdsrelation. Det er ikke nogen nyhed, men det handler om at organisere sin egen organisation, så medarbejderne er skarpe på ikke bare vores arbejde i felten, men i høj grad også samarbejdet med EU,” siger generalsekretæren og fortæller, at de derfor har oprettet en særlig enhed for at sikre, at relationen mellem dem og EU er optimal.

Dansk Flygtningehjælp har med en særlig enhed gjort sig umage med at ansætte folk, der har et specifikt ansvar. Simpelthen for at være sikre på, at de ikke snubler eller fumler med noget. Det er folk med et særligt ansvar for at følge, at de har den rigtige kvalitet i deres rapporteringer og samarbejdsrelationer. Samarbejdet og det administrative skal have et helt særligt fokus, hvis de vil fastholde deres samarbejde med EU, fortæller Andreas Kamm.

Men selvom EU er en stor donor for Dansk Flygtningehjælp, så har organisationen mange andre donorer, og de har alle forskellige rapporteringskrav, der varierer meget. Derfor skal de hver gang være omhyggelige og ramme hver enkel donors specifikke ønsker om, hvordan det skal se ud.

“Specialisterne på eksempelvis EU-relationen er derfor kvalitetssikringspersoner, der kan sikre, at når vi søger, så er vi præcise nok til at ansøgningen opfattes rigtigt. Og når vi rapporterer, så er vi dygtige nok til at ramme de rapporteringskrav, som lige præcis denne EU-enhed har,” understreger generalsekretæren.

Lille kontor, men meget kaffe
Andreas Kamm opfordrer derfor til, at man som organisation stiller sig selv spørgsmålet, om ens organisation er gearet til at arbejde på det samarbejdsniveau, som en maskine som EU kræver. Selv har Dansk Flygtningehjælp etableret sig med et kontor i Bruxelles. Det giver dem en unik mulighed for at netværke, men også for at justere, når samarbejdet går skævt.

“Vi er i Bruxelles for at være tilgængelige. Man skal kunne komme og drikke en kop kaffe eller invitere til en kop kaffe, hvis der er ting, der skal diskuteres. Det handler både om fremtidige mulige indsatsområder og strategier, men det handler også om, at hvis der er ting, vi ser forskelligt på eller misforstår, så kan vi hurtigt komme rundt om de hjørner, der skal køres rundt om,” siger Andreas Kamm.

Men det handler ikke om, hvor stort kontoret er, fortæller han. Selv har Dansk Flygtningehjælp et lille kontor med to personer ansat. En har ansvar for de internationale operationers samarbejde med EU's fundingstruktur. Den anden drøfter især asylspørgsmål i forhold til den europæiske asylpolitik.

“Mere er der ikke brug for. Men det kræver jo en vis styrke i organisationen at have en særlig ansvarlig for EU's relation. Det kræver også en styrke at være til stede i Bruxelles. Men kan man ikke gøre det, så kan man jo også købe en billet og rejse derned og være til stede og tilgængelig. Det vi gør, og som de mindre organisationer også kan, er at være meget omhyggelige med samarbejdsrelationen i form af ansøgning, afrapportering og kvalitet.”

Opskriften på succes
I Dansk Flygtningehjælps bestræbelser på at komme tættere på EU er det blandt andet lykkedes at få en partnerskabsaftale med EU's humanitære organisation ECHO. Det vil sige, at Flygtningehjælpen har en forhåndsgodkendelse på de akutte humanitære indsatsområder, så de ikke skal igennem en længere procedure for at blive godkendt, når det brænder på. De kan derfor rykke hurtigt ud, når der er behov for det ude i verden. Samtidig får de også penge til de mere langsigtede indsatser fra EuropeAid.

Det nyeste, som Dansk Flygtningehjælp har bevæget sig ind på, er de såkaldte Trust Funds. Det er en krisefond med krisemidler, som appellerer mere til større konsortier. Her forklarer Andreas Kamm, at man også afsætter ressourcer til netop samarbejdet i konsortiet.

“Her er det igen et krav, at man organiserer sig, så man kan komme i nærheden af den måde, man kanaliserer de penge ud på ved disse Trust Funds. Så her gør vi os igen umage med at stille op sammen med andre, der i en konsortiesammenhæng kan løse de opgaver, der skal løses. Og dermed gøre det nemt for EU's fundingmekanisme at kanalisere ressourcer på en enkel måde til nogen, der i samarbejde varetager operationen. Samarbejde og kommunikation er altafgørende for vores succes med at søge funding,” siger generalsekretæren.

Opsang til medarbejderne
I 38 år har Andreas Kamm haft sin gang i Dansk Flygtningehjælp, og i næsten 20 af dem har han siddet ved rorpinden som generalsekretær. Han har truffet de vigtigste beslutninger og sat kursen i en tid, hvor konkurrencen om fundingen aldrig har været større. Det stiller krav, fortæller han. Ikke bare til ham selv, men også til hans medarbejdere. Og selvom den af mange betegnes som en af de dygtigste til at søge midler, så kan organisationen stadig gøre det bedre, mener den afgående generalsekretær.

“Jeg har for nylig sagt til vores finansafdeling og vores revision, at vi må sikre, at vi afleverer vores projektafslutninger til tiden. Det er vigtigt for donor, og det er vigtigt for hele projektet, at tidsfrister overholdes. Punktum. Det er på toppen af vores prioriteringsliste ikke at blive forsinket med afleveringer af reviderede regnskaber til vores donorer. Det er både for EU og for andre donorer. For det kan sommetider knibe,” siger Andreas Kamm og uddyber:

“Verden er jo mangfoldig. Men det må ikke gå ud over vores deadline. Det her er bare ét punkt blandt mange, som man skal leve op til, hvis man vil samarbejde med EU og andre professionelle donorer. Betragt det som en kunderelation, det får man mest ud af.”

Forrige artikel Best practise: Lynvurdering af fondsansøgninger gavner alle parter Best practise: Lynvurdering af fondsansøgninger gavner alle parter Næste artikel Lokalmusikere lobbyer kommunen for 10 millioner og 3 bunkere Lokalmusikere lobbyer kommunen for 10 millioner og 3 bunkere
Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

#FMDK: Har I fået bestilt de nye visitkort, planlagt den hæsblæsende debat og gjort klar til en SoMe-storm med vilde videoer, så har I forberedt jer helt forkert til årets folkemøde. Det mener den digitale ekspert Benjamin Rud Elberth, der her kommer med ti gode råd til et folkemøde nede i gear.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

UDDRAG: Efter aftale med Hans Reitzels Forlag bringer Altinget en smagsprøve fra bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Uddraget er skrevet af professor Lars Skov Henriksen og lektor Klaus Levinsen og handler om udviklingen i frivilligt arbejde.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.