Sådan hjælper civilsamfundet den grønne omstilling på vej

Når kriser rammer, trækker civilsamfundet i arbejdstøjet. Derfor er det helt naturligt, at det civile Danmark også går målrettet ind i klimakampen. Men hvad gør man strategisk, for at hjælpe et bæredygtigt mindset på vej, og hvad kan vi gøre her og nu i den nære hverdag? Et nyt katalog fra DeltagerDanmark og Tænketanken Concito giver inspiration. 

Når der indtages fælles måltider i foreningsregi, er der mange muligheder for at 'skrue op' for klimavenligheden. <i>Arkivfoto</i>
Når der indtages fælles måltider i foreningsregi, er der mange muligheder for at 'skrue op' for klimavenligheden. ArkivfotoFoto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Med energiske ildsjæle og en stærk lokal ramme er foreninger et godt handlingsfællesskab at tappe ned i, når danskerne skal inspireres til, hvordan vi kan bremse Co2-udledning og den globale opvarmning. For netop i Foreningsdanmark mødes mange forskellige mennesker og her får dygtige ildsjæle dagligt ting til at ske. 

Et nyt idekatalog fra Tænketanken Concito og DeltagerDanmark sætter blandt andet spot på, hvad fællesskaber kan gøre i den grønne sags tjeneste. Civilsamfundets Videnscenter har fået lov at smuglæse og bringer her en koncentreret guide til dig, der tripper for at komme i gang. - Og bare rolig; selvom vi i det følgende taler om idrætsforeninger, kan andre organisationer i civilsamfundet også finde inspiration. 

Den fulde version af idékataloget findes her

Hvem kan tage initiativet? 

Alle idrætsforeninger har en bestyrelse, som er med til at bestemme retning og økonomi. Bestyrelsen er central for at lykkedes med projektet, men det kan være relevant at gå i dialog med andre medlemmer i din idrætsforening, der også er interesseret i at gøre jeres forening grønnere, først. Alt efter foreningens sammensætning kan det måske give mere mening at nedsætte et grønt råd, der skal stille forslag om en række initiativer. 

Uanset om det er bestyrelsen, et grønt råd, grønne ambassadører eller en fjerde konstellation, der har serveretten, er det vigtigt, at I tager en grundig snak med hinanden om, hvad der motiverer jer i forhold til klima og hvad jeres ambitioner er. 

Udnyt at I er forskellige. Det betyder, at I har forskellige kompetencer og ressourcer. Det er nemlig ofte manglen på forskellige ressourcer som gør, at projekter og fællesskaber sander til. 

Idrætsforeninger kan sagtens have en række af grønne aktiviteter.Det kan eksempelvis være inden for transport, mad, arrangementer, indkøb, energi og varme. 

Nedenfor har vi samlet nogle evergreens. 

Transport

Tal cykling og samkørsel op. Det kan for eksempel være ved at lave konkurrencer om, hvem der oftest cykler til aktiviteterne i jeres forening. Mere cykling giver samtidig også mere sundhed.

I mange idrætsforeninger er der allerede en god kultur for samkørsel til og fra træning, arrangementer og stævner. Netop derfor er der potentiale til at medlemmer tager tanken om samkørsel med i livet udenfor foreningsengagementet. I kan i jeres idrætsforening også udbrede kendskabet til samkørselsordninger. Her kan I eksempelvis kontakte Ta’Med eller nabogo og spørge, om de kan lave kampagner eller konkurrencer for samkørsel i jeres forening. 

Mad

Mere grøn mad, mere sundhed. Når der laves mad i store mængder, som ofte er tilfældet til arrangementer og i kantiner, er der en betydelig forskel på, om I serverer kød eller plantebaseret mad. Sørg eksempelvis for, at der altid er mulighed for et plantebaseret måltid og en plantebaseret snack i kantinen. 

Råd til at fremme plantebaseret mad:

  • Sørg for at der altid er mulighed for vegetarisk mad
  • Gør det synligt, stil det forrest, gør det lækkert
  • Hæv prisen en smule på kødretter og sænk den for vegetarretter. 
  • Minimer mængden af kød på kødretten
  • Undgå oksekød og brug primært kylling som kødmulighed. 
  • Undgå madspild ved at bruge madspildsordning, eksempelvis GratisMad.dk eller Stop Spild af Mad
  • Mindre engangsforbrug

Ved mange sportsarrangementer trykkes arrangementets navn, deltagerens navn, dato eller andet på tøj og bannere. 

Overvej gerne: 

  • Kan der benyttes papir frem for stofbannere? 
  • Kan deltagerne få et klistermærke på tøjet frem for, at der produceres nye t-shirts? 
  • Kan man undgå at skrive steds-/tids/personbestemt tekst, så tøj og bannere kan bruges til mange arrangementer? 
  • Kan der bruges genbrugsmaterialer så som genbrugsplastik til medaljer?

Det betyder meget at have disse overvejelser, inden man køber nyt. Der er gode råd og inspiration til grønne indkøb at hente hos DIF, som også har lavet en Eventguide for grønne & bæredygtige events med information, inspiration og tjeklister til arrangementer. 

Byttebazar og reparationsklub

Er ungerne vokset ud af fodboldstøvlerne eller kan din aflagte ketcher være en god start for en nybegynder? I et fællesskab som en forening giver det god mening, at ting og sager skifter hænder, hvis de stadig kan have værdi for andre i foreningen. Nogle sportsgrene kræver meget udstyr og måske kan det endda være en idé at arrangere en reperationscafé, hvor trænede hænder i at sy, svejse eller på anden måde reparere underviser andre i, hvordan man forlænger livet på de materielle goder.  

Nedbring energiforbruget

Det kan også være en idé at gå energiregnskabet efter i jeres forening. Får lys lov til at brænde unødvendigt og udviser medlemmer almindelig omtanke med vandet? Måske vil I arbejde med simpelt adfærdsdesign og hænge skilte over eksempelvis stikkontakter, hvor I minder medlemmer om at huske at slukke for lyset. 

Kræver jeres grønne aktivitet finansiering? Så arranger et klubløb... 

… hvor der samles ind til grønne initiativer i foreningen. Få sponsorer, der er interesseret i at sponsorere grønt til at give et beløb pr. kilometer, der bliver løbet, cyklet, sejlet eller andet. Brug evt. de indsamlede penge til at energirenovere jeres bygning eller til investering i grøn varmeforsyning.

Yderligere handling! 

Foreslå jeres kommune at bakke op om og bidrage til grøn omstilling i idrætten. 

Det kan eksempelvis være en konkurrence eller fælles indsats mellem idrætsforeninger i kommunen om, hvem der kan reducere deres klimaaftryk mest.

Sådan gjorde de i Sønderborg: 

Sønderborg Kommune har initiativet ZEROsport, hvor sportsfaciliteter ved at reducerer deres CO2-aftryk kan blive “ZEROsport-certificeret”. Alt efter omfanget af reduktionen kan foreningen få tildelt forskellige diplomer. Foreningen får et hvidt diplom for 10-20% reduktion, som er det laveste, mens 70+% reduktion, som det højeste, giver et grønt certifikat. Gennem foreningernes indsats sparer fællesskabet CO2, ressourcer og penge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00