Sådan øger I chancerne for at få fondsmidler med fællesansøgninger

SAMARBEJDE: Når organisationer går sammen om at lave fællesprojekter, kan det øge chancerne for at få fondsstøtte. Men hvis fællesansøgninger skal lykkes, kræver det blandt andet en klar rolle- og ansvarsfordeling. Her får I Egmont Fonden og Nordea-fondens råd til, hvordan I får succes med at søge fondsmidler i fællesskab.

Hos Nordea-fonden og Egmont Fonden ser man positivt på, at flere organisationer og foreninger i disse år slår pjalterne sammen og udvikler fællesprojekter og -indsatser.

"Vi er tilhængere af den samarbejdende tilgang, hvor organisationer går sammen om at skabe fælles indsatser frem for at arbejde med hver deres projekt med samme målgruppe og problematik," siger Jakob Roepstorff, som er programchef hos Egmont Fonden:

"Vi siger ikke, at vi nu kun vil støtte organisationer, der arbejder sammen, men vi ser gerne flere ansøgninger til fælles indsatser."

Hos Nordea-fonden ser de også store fordele ved, at organisationer og foreninger er fælles om indsatser, forklarer projektchef for naturområdet, Frans Richard Bach.

"Samarbejde styrker projekter og organisationer, og fondens midler får større almennyttig effekt. Når det gælder egentlige udviklingsprojekter, er der mere behov for samarbejde end for for eksempel ti projekter, der til forveksling ligner hinanden", siger Frans Richard Bach.

Her giver Egmont Fonden og Nordea-fondens fire gode råd til organisationer, der overvejer at gå sammen om at udvikle fællesprojekter og søge fondsmidler sammen. Det første råd lyder: Gør det!

Råd 1: Led efter samarbejdspartnere
Både Egmont Fonden og Nordea-fonden opfordrer organisationer til at lade være med at se hinanden som konkurrenter, der kæmper om de samme midler. Organisationerne skal hellere se hinanden som sparringspartnere, der sammen kan bage en bedre kage.

Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden råder organisationerne til at løfte blikket fra deres egen daglige praksis, når de udvikler nye projekter og indsatser.

"Gør det til en vane i projektudviklingsfasen at spørge jer selv: Hvem arbejder ellers med målgruppen og problematikken, og hvordan kan vi bruge hinanden?", siger Jakob Roepstorff.

Ifølge Frans Richard Bach fra Nordea-fonden øger samarbejde organisationers chancer for at få fondsstøtte – selvom det kan betyde, at andelen af midlerne, der går til den enkelte organisation bliver mindre.

"Der findes ingen organisation, der er bedst til det hele. Derfor ser vi det som en styrke, at organisationer anerkender, at der er opgaver, som en anden organisation er mere kompetent til. I stedet for at se den anden organisation som en konkurrent, bør man gå sammen. På den måde forøger man ikke alene chancerne for at få fondsmidler, men skaber også bedre resultater og større forandring," siger Frans Richard Bach.

Råd 2: Sørg for en klar rollefordeling, for der kan kun være én projektejer
Selvom to eller flere organisationer udvikler et projekt sammen og søger fondsmidler i fællesskab, kan der rent juridisk kun kan være én projektejer, som administrerer budgettet. Det betyder, at kun én organisation rent formelt vil være ejer af projektet og ansvarlig for at fordele midlerne mellem samarbejdspartnerne.

Derfor er det vigtigt at have en klar rollefordeling og projektstruktur, inden man søger fondsmidler i fællesskab, lyder det fra Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden.

Råd 3: Brug god tid på forventningsafstemning, før I henvender jer til fondene
En af de vigtigste faktorer for, at et samarbejde kan lykkes, er ifølge Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden, at forudsætningerne for en åben dialog er til stede. Organisationer, der ønsker at arbejde med fælles indsatser, skal være parate til fra starten at være ærlige over for hinanden. Der skal være gennemsigtighed om, hvilke interesser der er på spil – både mellem de samarbejdende organisationer og over for fondene.

At skabe et godt samarbejde og en god dialog omkring et fællesprojekt er tidskrævende. Der er mange processer, som ikke må forhastes, understreger Jakob Roepstorff. Det er vigtigt, at man tager sig god tid til at lære hinanden at kende, skabe en åben dialog, fordele roller og afstemme forventninger og tale åbent omkring økonomi. Det er vigtigt, at disse processer sker, før man inviterer fondene indenfor i projektet, råder Jakob Roepstorff til.

Råd 4: Vær ærlige om udfordringer og konflikter
Hvis der opstår uenighed i løbet af projektperioden, efter man har fået tildelt fondsmidlerne, er det vigtigt at være ærlig og åben over for fondene omkring udfordringerne.

"Mange er påpasselige med at fortælle fondene om de udfordringer og konflikter, der opstår i løbet af et samarbejde. Men vi ved efter mange års erfaring, at det kan være vanskeligt at forene forskellige interesser og arbejdskulturer. Det er vigtigt, at man ser fondene som mere end dem med pengene. Vi er også samarbejdspartnere og kan være med til at løse udfordringer," forklarer Jakob Roepstorff.

Forrige artikel Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet Næste artikel Undgå klassiske faldgruber i fondsansøgninger Undgå klassiske faldgruber i fondsansøgninger
Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Q&A: Lukkede grænser, nedlukning og digital omstilling har defineret 2020. Men året bød også på et boom i frivillighed og fællesskab, ekstra puljer, borgerrettighedsprotester og ikke mindst globalt sammenhold. Læs her, hvad fem af de største NGO’er tager med fra det forgangne år.

Sådan kommer du i gang med corporate volunteering

Sådan kommer du i gang med corporate volunteering

FRIVILLIG I ARBEJDSTIDEN: En stærk fortælling, fleksibilitet og forståelse er vigtigt, når du skal overbevise en virksomhed om at investere tid i dit projekt. Læs med og lær, hvordan du skaber corporate volunteering.

Tre eksempler på corporate volunteering

Tre eksempler på corporate volunteering

INSPIRATION: Mentorordninger, undervisning og en hel fridag til at være frivillig. Corporate volunteering kommer i mange modeller og afskygninger. Her er tre eksempler på, hvordan erhvervslivet hjælper civilsamfundet.

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

FORANKRING: I civilsamfundet er man ofte så fokuseret på sin opgave, at man først tænker på forankring, kort tid før fondsmidlerne løber ud. Projekter skal se fremad og turde være mere som en forretning, siger organisatorer bag webinar om forankring.