Sådan øger I chancerne for at få fondsmidler med fællesansøgninger

SAMARBEJDE: Når organisationer går sammen om at lave fællesprojekter, kan det øge chancerne for at få fondsstøtte. Men hvis fællesansøgninger skal lykkes, kræver det blandt andet en klar rolle- og ansvarsfordeling. Her får I Egmont Fonden og Nordea-fondens råd til, hvordan I får succes med at søge fondsmidler i fællesskab.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Hos Nordea-fonden og Egmont Fonden ser man positivt på, at flere organisationer og foreninger i disse år slår pjalterne sammen og udvikler fællesprojekter og -indsatser.

"Vi er tilhængere af den samarbejdende tilgang, hvor organisationer går sammen om at skabe fælles indsatser frem for at arbejde med hver deres projekt med samme målgruppe og problematik," siger Jakob Roepstorff, som er programchef hos Egmont Fonden:

"Vi siger ikke, at vi nu kun vil støtte organisationer, der arbejder sammen, men vi ser gerne flere ansøgninger til fælles indsatser."

Hos Nordea-fonden ser de også store fordele ved, at organisationer og foreninger er fælles om indsatser, forklarer projektchef for naturområdet, Frans Richard Bach.

"Samarbejde styrker projekter og organisationer, og fondens midler får større almennyttig effekt. Når det gælder egentlige udviklingsprojekter, er der mere behov for samarbejde end for for eksempel ti projekter, der til forveksling ligner hinanden", siger Frans Richard Bach.

Her giver Egmont Fonden og Nordea-fondens fire gode råd til organisationer, der overvejer at gå sammen om at udvikle fællesprojekter og søge fondsmidler sammen. Det første råd lyder: Gør det!

Råd 1: Led efter samarbejdspartnere
Både Egmont Fonden og Nordea-fonden opfordrer organisationer til at lade være med at se hinanden som konkurrenter, der kæmper om de samme midler. Organisationerne skal hellere se hinanden som sparringspartnere, der sammen kan bage en bedre kage.

Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden råder organisationerne til at løfte blikket fra deres egen daglige praksis, når de udvikler nye projekter og indsatser.

"Gør det til en vane i projektudviklingsfasen at spørge jer selv: Hvem arbejder ellers med målgruppen og problematikken, og hvordan kan vi bruge hinanden?", siger Jakob Roepstorff.

Ifølge Frans Richard Bach fra Nordea-fonden øger samarbejde organisationers chancer for at få fondsstøtte – selvom det kan betyde, at andelen af midlerne, der går til den enkelte organisation bliver mindre.

"Der findes ingen organisation, der er bedst til det hele. Derfor ser vi det som en styrke, at organisationer anerkender, at der er opgaver, som en anden organisation er mere kompetent til. I stedet for at se den anden organisation som en konkurrent, bør man gå sammen. På den måde forøger man ikke alene chancerne for at få fondsmidler, men skaber også bedre resultater og større forandring," siger Frans Richard Bach.

Råd 2: Sørg for en klar rollefordeling, for der kan kun være én projektejer
Selvom to eller flere organisationer udvikler et projekt sammen og søger fondsmidler i fællesskab, kan der rent juridisk kun kan være én projektejer, som administrerer budgettet. Det betyder, at kun én organisation rent formelt vil være ejer af projektet og ansvarlig for at fordele midlerne mellem samarbejdspartnerne.

Derfor er det vigtigt at have en klar rollefordeling og projektstruktur, inden man søger fondsmidler i fællesskab, lyder det fra Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden.

Råd 3: Brug god tid på forventningsafstemning, før I henvender jer til fondene
En af de vigtigste faktorer for, at et samarbejde kan lykkes, er ifølge Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden, at forudsætningerne for en åben dialog er til stede. Organisationer, der ønsker at arbejde med fælles indsatser, skal være parate til fra starten at være ærlige over for hinanden. Der skal være gennemsigtighed om, hvilke interesser der er på spil – både mellem de samarbejdende organisationer og over for fondene.

At skabe et godt samarbejde og en god dialog omkring et fællesprojekt er tidskrævende. Der er mange processer, som ikke må forhastes, understreger Jakob Roepstorff. Det er vigtigt, at man tager sig god tid til at lære hinanden at kende, skabe en åben dialog, fordele roller og afstemme forventninger og tale åbent omkring økonomi. Det er vigtigt, at disse processer sker, før man inviterer fondene indenfor i projektet, råder Jakob Roepstorff til.

Råd 4: Vær ærlige om udfordringer og konflikter
Hvis der opstår uenighed i løbet af projektperioden, efter man har fået tildelt fondsmidlerne, er det vigtigt at være ærlig og åben over for fondene omkring udfordringerne.

"Mange er påpasselige med at fortælle fondene om de udfordringer og konflikter, der opstår i løbet af et samarbejde. Men vi ved efter mange års erfaring, at det kan være vanskeligt at forene forskellige interesser og arbejdskulturer. Det er vigtigt, at man ser fondene som mere end dem med pengene. Vi er også samarbejdspartnere og kan være med til at løse udfordringer," forklarer Jakob Roepstorff.

Forrige artikel Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet Næste artikel Undgå klassiske faldgruber i fondsansøgninger Undgå klassiske faldgruber i fondsansøgninger
Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse.