Sådan øger I chancerne for at få fondsmidler med fællesansøgninger

SAMARBEJDE: Når organisationer går sammen om at lave fællesprojekter, kan det øge chancerne for at få fondsstøtte. Men hvis fællesansøgninger skal lykkes, kræver det blandt andet en klar rolle- og ansvarsfordeling. Her får I Egmont Fonden og Nordea-fondens råd til, hvordan I får succes med at søge fondsmidler i fællesskab.

Hos Nordea-fonden og Egmont Fonden ser man positivt på, at flere organisationer og foreninger i disse år slår pjalterne sammen og udvikler fællesprojekter og -indsatser.

"Vi er tilhængere af den samarbejdende tilgang, hvor organisationer går sammen om at skabe fælles indsatser frem for at arbejde med hver deres projekt med samme målgruppe og problematik," siger Jakob Roepstorff, som er programchef hos Egmont Fonden:

"Vi siger ikke, at vi nu kun vil støtte organisationer, der arbejder sammen, men vi ser gerne flere ansøgninger til fælles indsatser."

Hos Nordea-fonden ser de også store fordele ved, at organisationer og foreninger er fælles om indsatser, forklarer projektchef for naturområdet, Frans Richard Bach.

"Samarbejde styrker projekter og organisationer, og fondens midler får større almennyttig effekt. Når det gælder egentlige udviklingsprojekter, er der mere behov for samarbejde end for for eksempel ti projekter, der til forveksling ligner hinanden", siger Frans Richard Bach.

Her giver Egmont Fonden og Nordea-fondens fire gode råd til organisationer, der overvejer at gå sammen om at udvikle fællesprojekter og søge fondsmidler sammen. Det første råd lyder: Gør det!

Råd 1: Led efter samarbejdspartnere
Både Egmont Fonden og Nordea-fonden opfordrer organisationer til at lade være med at se hinanden som konkurrenter, der kæmper om de samme midler. Organisationerne skal hellere se hinanden som sparringspartnere, der sammen kan bage en bedre kage.

Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden råder organisationerne til at løfte blikket fra deres egen daglige praksis, når de udvikler nye projekter og indsatser.

"Gør det til en vane i projektudviklingsfasen at spørge jer selv: Hvem arbejder ellers med målgruppen og problematikken, og hvordan kan vi bruge hinanden?", siger Jakob Roepstorff.

Ifølge Frans Richard Bach fra Nordea-fonden øger samarbejde organisationers chancer for at få fondsstøtte – selvom det kan betyde, at andelen af midlerne, der går til den enkelte organisation bliver mindre.

"Der findes ingen organisation, der er bedst til det hele. Derfor ser vi det som en styrke, at organisationer anerkender, at der er opgaver, som en anden organisation er mere kompetent til. I stedet for at se den anden organisation som en konkurrent, bør man gå sammen. På den måde forøger man ikke alene chancerne for at få fondsmidler, men skaber også bedre resultater og større forandring," siger Frans Richard Bach.

Råd 2: Sørg for en klar rollefordeling, for der kan kun være én projektejer
Selvom to eller flere organisationer udvikler et projekt sammen og søger fondsmidler i fællesskab, kan der rent juridisk kun kan være én projektejer, som administrerer budgettet. Det betyder, at kun én organisation rent formelt vil være ejer af projektet og ansvarlig for at fordele midlerne mellem samarbejdspartnerne.

Derfor er det vigtigt at have en klar rollefordeling og projektstruktur, inden man søger fondsmidler i fællesskab, lyder det fra Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden.

Råd 3: Brug god tid på forventningsafstemning, før I henvender jer til fondene
En af de vigtigste faktorer for, at et samarbejde kan lykkes, er ifølge Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden, at forudsætningerne for en åben dialog er til stede. Organisationer, der ønsker at arbejde med fælles indsatser, skal være parate til fra starten at være ærlige over for hinanden. Der skal være gennemsigtighed om, hvilke interesser der er på spil – både mellem de samarbejdende organisationer og over for fondene.

At skabe et godt samarbejde og en god dialog omkring et fællesprojekt er tidskrævende. Der er mange processer, som ikke må forhastes, understreger Jakob Roepstorff. Det er vigtigt, at man tager sig god tid til at lære hinanden at kende, skabe en åben dialog, fordele roller og afstemme forventninger og tale åbent omkring økonomi. Det er vigtigt, at disse processer sker, før man inviterer fondene indenfor i projektet, råder Jakob Roepstorff til.

Råd 4: Vær ærlige om udfordringer og konflikter
Hvis der opstår uenighed i løbet af projektperioden, efter man har fået tildelt fondsmidlerne, er det vigtigt at være ærlig og åben over for fondene omkring udfordringerne.

"Mange er påpasselige med at fortælle fondene om de udfordringer og konflikter, der opstår i løbet af et samarbejde. Men vi ved efter mange års erfaring, at det kan være vanskeligt at forene forskellige interesser og arbejdskulturer. Det er vigtigt, at man ser fondene som mere end dem med pengene. Vi er også samarbejdspartnere og kan være med til at løse udfordringer," forklarer Jakob Roepstorff.

Forrige artikel Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet Næste artikel Undgå klassiske faldgruber i fondsansøgninger Undgå klassiske faldgruber i fondsansøgninger
Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.

Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem

Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem

GODE RÅD: Konflikter bliver lettere personlige i foreningslivet, siger Julia Bjerre Hunt, som underviser i konflikthåndtering og ledelse af frivillige. Her gennemgår hun nogle af de typiske årsager til konflikter i foreningslivet og giver gode råd til at håndtere dem. 

Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger

Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger

KONFLIKTLØSNING: Hvordan eskalerer en uenighed til en konflikt? Og hvad gør man, når en medfrivillig fortæller én om en konflikt, han eller hun selv har? I frivilligt arbejde, hvor alle brænder for sagen, opstår konflikter let. Her får du baggrundsviden om konflikters dynamik og værktøjer til at forebygge og nedtrappe dem. 

Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening

Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening

VÆRKTØJ: Det er en god idé allerede i fredstid at lave et sæt spilleregler for, hvordan I håndterer konflikter i jeres forening. Her får du en øvelse, som kan hjælpe jer i gang. Øvelsen er et uddrag af Ingerfairs bog "Sådan leder du frivillige i forskellige situationer".

Boguddrag: Er danskerne særlig gode til fællesskaber?

Boguddrag: Er danskerne særlig gode til fællesskaber?

UDDRAG: Efter aftale med Strandberg Publishing bringer Civilsamfundets Videnscenter en smagsprøve fra bogen 'Come Together – Fællesskaber i Danmark' af Jane Sandberg. Bogen handler om de mange frivillige fællesskaber, der pibler frem i Danmark.