Sådan overvinder du barriererne og skaber et inkluderende fællesskab

Da daværende kulturminister Bertel Haarder (V) i december 2016 lancerede Danmarkskanonen, en liste over ti værdier, der har rundet det danske samfund, fik det danske foreningsliv sit eget punkt og følgende rosende ord med på vejen.
 
“Frivillighed og foreningsliv betragtes ofte som centrale – og positive – elementer i det danske samfund, fordi de bidrager til at lære om fællesskab, deltagelse, samarbejde, selvstændighed, lighed og oplysning.”
 
Man kan lære meget i foreningslivet, både om samfundet og sig selv. Alligevel står nogle af dem, der har allermest brug for positive fællesskaber, ofte uden for det gode selskab. Det viser analysen “Bryd Barrieren” foretaget af Red Barnet i samarbejde med tænketanken Mandag Morgen.
 
Unge i udsatte positioner er nemlig langt svagere repræsenteret i foreningslivet end deres jævnaldrende. Og det er problematisk, mener Maria Sander, projektleder i Red Barnet.
 
“Vi ved, at fritidsfællesskaberne ofte er afgørende for unges trivsel og har en meget stor dannende effekt. De kan give adgang til andre kompetencegivende fællesskaber, for eksempel i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og når de unge i udsatte positioner står uden for fællesskaberne, så risikerer man, at det har mærkbare konsekvenser for deres muligheder for at udvikle sig.”
 
Sådan skaber du et inkluderende fællesskab
Der kan være mange grunde til, at unge i udsatte positioner står uden for fællesskaberne. Red Barnet og tænketanken Mandag Morgen sætter i deres analyse lup under ti barrierer, der bidrager til at udsatte i unge positioner er svagere repræsenteret i foreningslivet.
 
Tre af de ti barrierer, som analysen identificerer, befinder sig i fritids- og foreningslivet, og det er vigtigt, at organisationerne er bevidste om den betydning, de har i forhold til at få unge i udsatte positioner med ombord, forklarer Maria Sander.
 
Det er der heldigvis råd for. For barriererne kan overvindes, forklarer projektlederen. Og det er en god idé at starte rundt om bordet i sin egen forening.
 
“Man kan sætte sig om bordet og drøfte, hvilken klub man gerne vil være. Så kan man bedre tage en velovervejet beslutning om, hvorvidt ens opgave er kun at lære en sportsgren fra sig, eller om man også ønsker at hjælpe unge i lokalområdet og tage et samfundsansvar,” siger hun.
 
”Det kan jo sagtens være, at det næste store talent er en ung, som skal have en ekstra hånd i ryggen for at finde vej ind i foreningen”.
 
Derfor kan det potentielt gøre en kæmpe forskel, hvis civilsamfundet kan påtage sig et endnu større ansvar, forklarer Maria Sander.
 
“Det handler ikke om, at man skal bruge lang tid på at udarbejde et ti sider langt strategipapir, men at man får taget snakken om værdierne og har den kontinuerligt, så alle i klubben, trænerne, bestyrelsen og de frivillige 'lever' værdierne. Det er et helt oplagt sted at starte.”
 
Skjulte normer kræver klare forventninger
Når Maria Sander taler om at de frivillige skal ‘leve’ værdierne, så må det gerne forstås i en konkret forstand. Hvis man vil skabe et inkluderende fællesskab, så kan det være en god idé at være inkluderende helt ned på detaljeniveau. Det er nemlig dér, der kan opstå misforståelser.
 
“Der er nogle normer og adfærdsmønstre, som man nogle gange tager for givet, men som kan være svære at afkode for en, der er ny i klubben. Hvordan betaler man for eksempel kontingent, hvem skal vaske tøj efter kampene, og forventes det, at mine forældre kan køre holdet til arrangementer en gang om måneden?” forklarer Maria Sander og uddyber.
 
”Ting, som kan virke naturlige for nogle, kan være svære at afkode for andre, så det kan være en rigtig god idé at forberede de unge, så de kan føle sig trygge, når de kommer første gang. Det kan være ved at lave en video, så de på forhånd ved hvordan foreningens faciliteter ser ud.”
 
Den allerførste modtagelse kan nemlig være afgørende for, om de unge kommer igen, forklarer Maria Sander. Derfor foreslår hun, at man laver en velkomststrategi, når man slår dørene op efter sommerferien.
 
“Det behøver ikke at være kompliceret, men de unge har brug for at vide, hvilken dør, de skal gå ind ad. Der skal være en klar rollefordeling, så alle i foreningen ved, hvem der står ude ved flagstangen og hilser på første gang, hvordan man følger op, hvis den unge falder fra, og hvem der har ansvaret for at sikre, at den unge er kommet godt ind i fællesskabet efter den første tid.”
 
Fokus på succesoplevelserne
Nogle børn og unge kommer af sig selv, fordi de har forældre, der har helt styr på, hvordan man deltager i foreningslivet, men der er også nogle, der ikke kommer af sig selv, forklarer Maria Sander.
 
Mange unge i udsatte positioner starter sent i foreningslivet, og det kan betyde, at de begynder på et lavere niveau end deres jævnaldrende, som har forbedret sig løbende. 
 
Derfor risikerer man nogle gange, at der ikke findes et hold til den unge, der er både niveau- og alderssvarende, og det kan være et problem, forklarer Maria Sander.
 
“Idrætsfællesskaber er ofte bygget op om præstationer. Det handler om at være den, der er god til at score mål eller kan slå flest saltomortaler, men for nogle børn og unge i udsatte positioner kan det være nødvendigt med et fokus på, hvordan man kan få succesoplevelser, selvom man ikke har gået i klubben siden man var 6 år gammel.”
 
Det handler om at give de unge en vigtig plads i fællesskabet, selvom de ikke er topscoreren, siger projektlederen. Ellers risikerer man, at de falder fra. 
 
“Den største udfordring er ikke nødvendigvis at få de unge ind i fællesskaberne, men at forpligte dem langsigtet. Og det kræver et fokus på at være et rummeligt, inkluderende fællesskab.”
 
Involvér de unge og giv dem ansvar
At forpligte de unge handler om ansvar, forklarer Maria Sander. Og som frivillig skal man være villig til at give noget af ansvaret fra sig. 
 
“Man skal være opmærksom på, at man ikke kommer til at gøre de unge til passive forbrugere. Det er en rigtig god idé at give dem ansvar, så de kan føle sig involverede. Lad dem for eksempel finde ud af, hvilken rute klubben skal tage til næste arrangement, hvilken bus skal I med, er der penge nok til både popcorn og sodavand,” siger hun.
 
“Inddragelse kan ske på mange forskellige niveauer, men det er vigtigt, at man som forening overvejer, om man gør ting, som man i virkeligheden kunne lade de unge stå for. Det er samtidig en oplagt vej til at skabe succesoplevelser for de unge.”
 
Succesoplevelserne er vigtige. Dem kan unge i udsatte positioner nemlig tage med sig videre, forklarer Maria Sander.
 
“For nogle af de her børn og unge kan det få kolossal betydning, at man får italesat deres succesoplevelser, så de bliver mere bevidste om, hvad de er gode til. Kompetencerne og selvværdet kan tages med fra foreningslivet og videre i livet, og det er jo netop den dannende effekt, der er så essentiel,” siger hun og kommer med et eksempel.
 
”Det kan være de helt små observationer og successer, der gør en forskel. En af de unge, som medvirker i Bryd Barrieren fortæller, hvordan det ansvar, han fik på fodboldbanen, gjorde ham bevidst om, at han også i andre sammenhænge kan engagere sig og tage ansvar.”
 
Vigtigt med lokalt samarbejde
Slutteligt vil Maria Sander gerne slå et slag for et mere omfattende tværsektorielt samarbejde. Hvis der skal gøres en omfattende forskel for unge i udsatte positioner, så kræver det en indsats over en bred kam, mener hun.
 
Det kan man gøre på flere måder. Både ved at indgå samarbejde med kommunen om henvisninger, eller ved at tage kontakt til de andre foreninger i lokalområdet, siger Maria Sander.
 
“Hvis du har en ung i foreningen, som kommer et par gange, men så finder ud af, at tilbuddet alligevel ikke var noget for hende, så er det vigtigt at få fulgt op. Måske er der et andet tilbud i lokalområdet, som kan tilbyde noget, der passer hende bedre,” forklarer hun og runder af.
 
“Det er blevet tydeligt, at hvis vi for alvor skal løfte målgruppen, så kræver det, at der nogle stærke lokale samarbejder, som kan hjælpe de unge videre til andre tilbud, hvis det første ikke passede til dem.”