Sådan skaber du bedre relationer mellem dine frivillige og brugerne

ANERKENDELSE: Klare forventninger og fokus på fællesskab er vejen frem. Center for Frivilligt Socialt Arbejde giver her giver tre gode råd til, hvordan organisationer kan forbedre relationen mellem sine frivillige og brugerne.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Benjamin Alexander Helbo

For sociale organisationer i civilsamfundet er det at hjælpe mennesker ikke blot en kerneopgave, men en bydende nødvendig værdi, som mange brænder for.

Derfor er sektoren befolket af mange frivillige ildsjæle, som velvilligt donerer deres tid, energi og evner til at være mentorer, voksenvenner og undervisere for dem, der har behov for en hjælpende hånd eller et godt råd.

Selvom motivationen er stor, og velviljen er til stede hos begge parter, er det imidlertid ikke unormalt, at relationen mellem den frivillige og brugeren kan støde på nogle bump langs vejen.

Af flere forskellige grunde er relationen måske ikke som forventet, og så risikerer den frivillige at brænde ud og miste motivationen. 

Denne problematik har Center for Frivilligt Socialt Arbejde behandlet i sit nyeste videnstema, hvor de har undersøgt, hvordan sociale organisationer i civilsamfundet kan forbedre relationen mellem sine frivillige og brugere.

Her giver CFSA tre gode råd til bedre relationer. 

Punkt 1: Formidl brugerens taknemmelighed til den frivillige
De frivillige er ofte ildsjæle og derfor motiveret af lysten til at gøre en forskel og hjælpe andre.
Hvis relationen mellem den frivillige og brugeren skal være velfungerende, er det derfor vigtigt, at den frivillige føler, at hendes indsats bliver værdsat af brugeren. Hvis det ikke er tilfældet, risikerer den frivillige at miste motivationen.

Det undgår man som organisation bedst muligt ved at forberede sine frivillige på relationen, hvilket man kan gøre ved at stille to konkrete spørgsmål:

  1. Hvad forventer jeres frivillige i den konkrete interaktion med brugeren?
  2. Hvad kan I som organisation/forening gøre, hvis jeres brugere ikke har ressourcer til at give den frivillige den anerkendelse, som vi ved motiverer langt de fleste?

Ved at forventningsafstemme før relationen med brugeren begynder kan man komme eventuelle spørgsmål eller misforståelser i forkøbet.

CFSA anbefaler, at man udarbejder en præcis beskrivelse af den opgave, som den frivillige forventes at udføre, ligesom man bør give den frivillige tid og plads til at stille spørgsmål eller komme med ønsker til ansvar eller opgaver i forbindelse med samarbejdet.

Derudover kan det være en fordel at udarbejde en karakteristik af den typiske bruger, som præsenteres til den frivillige. 

Det er en særligt god idé, hvis man arbejder med meget sårbare brugere, som har svært ved at udtrykke deres taknemmelighed eller anerkendelse, fortæller Nathalie Perregaard, analysekonsulent hos CFSA. I det tilfælde skal organisationen træder til og anerkende den frivilliges arbejde, påpeger hun.

“Vi ved, at der findes sårbare brugere, som måske ikke har mulighed for at udtrykke det, den frivillige forventer. Det bliver derfor organisations opgave at formidle brugerens taknemmelighed til den frivillige og sørge for, at den frivillige hele tiden føler sig anerkendt og gengældt.”

Punkt 2: Lav en kompetenceplan
Lav en plan for, hvordan I arbejder med brugerens kompetencer. For at give relationen mellem den frivillige og brugeren bedst mulige vilkår bør organisationerne se brugerne som nogle, der spiller en aktiv rolle i relationen. Og ikke bare som nogle, der passivt modtager støtte.

Hvis brugeren ikke er engageret i relationen, kan den nemlig gå i hårdknude, og så risikerer indsatsen at falde til jorden. 

Derfor anbefaler CFSA, at man som organisation overvejer i god tid, hvilke forventninger man har til sine brugere. Er der nogle bestemte aktiviteter, som brugerne skal kunne deltage i? Er der brugere, som vi ikke kan arbejde sammen med?

Ved at afklare, hvilke typer af brugere organisationen kan og vil arbejde sammen med, bliver det også tydeligere, hvilke forventninger de frivillige kan have til brugerne.

Det er imidlertid ikke i alle organisationer, at man kan stille krav til brugerne. Nogle brugere kan være for sårbare, forklarer Nathalie Perregaard, og derfor kan det være en god idé at forventningsafstemme med brugerne og forberede dem på relationen med de frivillige.

“Noget, der har været lidt et tabu i civilsamfundssektoren, er ulighed. Ulighed er jo egentlig et centralt tema for mange organisationer, og det, at noget er fordelt ulige i det sociale liv, er tit det, der motiverer frivillige,” forklarer hun og uddyber:

“Det er vigtigt, at det ikke bliver et tabu, at den frivillige har langt flere ressourcer og kommer med et overskud, mens brugeren kommer med et underskud. Derfor kunne der måske være noget frugtbart i at hjælpe brugeren til at lære mere om, hvordan man indgår i en relation med den frivillige.”

Punkt 3: Gensidigt og forpligtende fælleskab
Gør det tydeligt for både frivillige og brugere, at relationen er et fællesskab med gensidige forventninger og forpligtelser.

Der er forskel på frivillige og brugere. De forskelle kan man ikke udligne, men de foreslår i stedet, at organisationen i sin kommunikation bringer brugerne og de frivillige tættere sammen.

CFSA tilråder, at man understreger over for både brugerne og de frivillige, at relationen er baseret på og afhængig af et gensidigt anerkendende forhold. 

Det kan man konkret gøre ved at omtale den frivillige relation som et venskab, ligesom man kan afholde arrangementer eller aktiviteter, der bringer brugerne og de frivillige tættere sammen. Denne tilgang ses oftere og oftere i civilsamfundet, forklarer Nathalie Perregaard.

“Vi oplever, at flere organisationer begynder at håndtere den sociale relation mellem brugere og frivillige anderledes. Man begynder at bruge termer som 'venskaber', der indikerer, at der er en lighed mellem de frivillige og brugerne,” forklarer hun og fortsætter:

“Ved at bruger termer som venskaber kan man sætte fokus på, at relationen er et gensidigt fællesskab. Der er også nogle organisationer, der siger, at de ikke gør noget for andre, men sammen med andre. Det er en bevægelse vi ser i civilsamfundet, hvor man i stigende grad tænker i fællesskaber, mere end man tænker i den klassiske frivillig/bruger-relation.”

Du kan her læse mere om Center for Frivilligt Socialt Arbejdes videnstema om relationen mellem frivillige og brugere her.

Forrige artikel Sådan kommer du i gang med corporate volunteering Sådan kommer du i gang med corporate volunteering Næste artikel Tre vigtige trin: Sådan afholder du en digital generalforsamling Tre vigtige trin: Sådan afholder du en digital generalforsamling
Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.