Sådan skaber du bedre relationer mellem dine frivillige og brugerne

Det er vigtigt, at det ikke bliver et tabu, at den frivillige har langt flere ressourcer og kommer med et overskud, mens brugeren kommer med et underskud.

Nathalie Perregaard
Analysekonsulent, CFSA

Selvom motivationen er stor, og velviljen er til stede hos begge parter, er det imidlertid ikke unormalt, at relationen mellem den frivillige og brugeren kan støde på nogle bump langs vejen.

Af flere forskellige grunde er relationen måske ikke som forventet, og så risikerer den frivillige at brænde ud og miste motivationen. 

Denne problematik har Center for Frivilligt Socialt Arbejde behandlet i sit nyeste videnstema, hvor de har undersøgt, hvordan sociale organisationer i civilsamfundet kan forbedre relationen mellem sine frivillige og brugere.

Her giver CFSA tre gode råd til bedre relationer. 

Punkt 1: Formidl brugerens taknemmelighed til den frivillige
De frivillige er ofte ildsjæle og derfor motiveret af lysten til at gøre en forskel og hjælpe andre.
Hvis relationen mellem den frivillige og brugeren skal være velfungerende, er det derfor vigtigt, at den frivillige føler, at hendes indsats bliver værdsat af brugeren. Hvis det ikke er tilfældet, risikerer den frivillige at miste motivationen.

Det undgår man som organisation bedst muligt ved at forberede sine frivillige på relationen, hvilket man kan gøre ved at stille to konkrete spørgsmål:

1. Hvad forventer jeres frivillige i den konkrete interaktion med brugeren?
2. Hvad kan I som organisation/forening gøre, hvis jeres brugere ikke har ressourcer til at give den frivillige den anerkendelse, som vi ved motiverer langt de fleste?

Ved at forventningsafstemme før relationen med brugeren begynder kan man komme eventuelle spørgsmål eller misforståelser i forkøbet.

CFSA anbefaler, at man udarbejder en præcis beskrivelse af den opgave, som den frivillige forventes at udføre, ligesom man bør give den frivillige tid og plads til at stille spørgsmål eller komme med ønsker til ansvar eller opgaver i forbindelse med samarbejdet.

Derudover kan det være en fordel at udarbejde en karakteristik af den typiske bruger, som præsenteres til den frivillige. 

Det er en særligt god idé, hvis man arbejder med meget sårbare brugere, som har svært ved at udtrykke deres taknemmelighed eller anerkendelse, fortæller Nathalie Perregaard, analysekonsulent hos CFSA. I det tilfælde skal organisationen træder til og anerkende den frivilliges arbejde, påpeger hun.

“Vi ved, at der findes sårbare brugere, som måske ikke har mulighed for at udtrykke det, den frivillige forventer. Det bliver derfor organisations opgave at formidle brugerens taknemmelighed til den frivillige og sørge for, at den frivillige hele tiden føler sig anerkendt og gengældt.”

Punkt 2: Lav en kompetenceplan
Lav en plan for, hvordan I arbejder med brugerens kompetencer. For at give relationen mellem den frivillige og brugeren bedst mulige vilkår bør organisationerne se brugerne som nogle, der spiller en aktiv rolle i relationen. Og ikke bare som nogle, der passivt modtager støtte.

Hvis brugeren ikke er engageret i relationen, kan den nemlig gå i hårdknude, og så risikerer indsatsen at falde til jorden. 

Derfor anbefaler CFSA, at man som organisation overvejer i god tid, hvilke forventninger man har til sine brugere. Er der nogle bestemte aktiviteter, som brugerne skal kunne deltage i? Er der brugere, som vi ikke kan arbejde sammen med?

Ved at afklare, hvilke typer af brugere organisationen kan og vil arbejde sammen med, bliver det også tydeligere, hvilke forventninger de frivillige kan have til brugerne.

Det er imidlertid ikke i alle organisationer, at man kan stille krav til brugerne. Nogle brugere kan være for sårbare, forklarer Nathalie Perregaard, og derfor kan det være en god idé at forventningsafstemme med brugerne og forberede dem på relationen med de frivillige.

“Noget, der har været lidt et tabu i civilsamfundssektoren, er ulighed. Ulighed er jo egentlig et centralt tema for mange organisationer, og det, at noget er fordelt ulige i det sociale liv, er tit det, der motiverer frivillige,” forklarer hun og uddyber:

“Det er vigtigt, at det ikke bliver et tabu, at den frivillige har langt flere ressourcer og kommer med et overskud, mens brugeren kommer med et underskud. Derfor kunne der måske være noget frugtbart i at hjælpe brugeren til at lære mere om, hvordan man indgår i en relation med den frivillige.”

Punkt 3: Gensidigt og forpligtende fælleskab
Gør det tydeligt for både frivillige og brugere, at relationen er et fællesskab med gensidige forventninger og forpligtelser.

Der er forskel på frivillige og brugere. De forskelle kan man ikke udligne, men de foreslår i stedet, at organisationen i sin kommunikation bringer brugerne og de frivillige tættere sammen.

CFSA tilråder, at man understreger over for både brugerne og de frivillige, at relationen er baseret på og afhængig af et gensidigt anerkendende forhold. 

Det kan man konkret gøre ved at omtale den frivillige relation som et venskab, ligesom man kan afholde arrangementer eller aktiviteter, der bringer brugerne og de frivillige tættere sammen. Denne tilgang ses oftere og oftere i civilsamfundet, forklarer Nathalie Perregaard.

“Vi oplever, at flere organisationer begynder at håndtere den sociale relation mellem brugere og frivillige anderledes. Man begynder at bruge termer som 'venskaber', der indikerer, at der er en lighed mellem de frivillige og brugerne,” forklarer hun og fortsætter:

“Ved at bruger termer som venskaber kan man sætte fokus på, at relationen er et gensidigt fællesskab. Der er også nogle organisationer, der siger, at de ikke gør noget for andre, men sammen med andre. Det er en bevægelse vi ser i civilsamfundet, hvor man i stigende grad tænker i fællesskaber, mere end man tænker i den klassiske frivillig/bruger-relation.”

Du kan her læse mere om Center for Frivilligt Socialt Arbejdes videnstema om relationen mellem frivillige og brugere her.