Debat

Sådan skaber du luft i din lokalforenings pressede økonomi

Rigtig mange foreninger er påvirket af de aktuelle prisstigninger på el, varme, brændstof og fødevarer. Det sidste Både direkte - hos lokalforeninger med et klubhus eller drift af andre fysiske faciliteter og indirekte, gennem et potentielt faldende medlemstal, fordi de stigende udgifter i husholdningerne tvinger folk til at skære ned på forbruget.

Foto: Colourbox
Torben Stenstrup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mange lokalforeninger oplever en presset økonomi, hvor mangel på finansiering er en begrænsende faktor i forhold til foreningens aktivitetsniveau og udviklingsmuligheder. Nogle foreninger har generelt vanskeligt ved at få økonomien til at hænge sammen, andre står med et konkret finansieringsbehov for at realisere en investering eller en drøm.

Om skribenten

Torben Stenstrup skriver på Altinget Civilsamfund om lokalforeninger. Han er selvstændig konsulent, aktiv spejderleder hos KFUM-Spejderne, formand for Fritidsudvalget i Næstved Kommune og forfatter til tre bøger om foreningsudvikling – senest "Den attraktive forening." Torben Stenstrups fokus vil være perspektiver på ledelse af frivillige ledere og udvikling af foreninger, som både kan inspirere frivillige og lønnede ressourcer i kommuner og organisationer til at styrke de lokale foreninger.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Er priserne på el og gas mv. ved at tage livet af din lokalforening?

Hvis din lokalforening er hårdt ramt af stigende priser på el og opvarmning, kan det være en god ide at kontakte kommunen for at spørge, om der er hjælp at hente i en ekstraordinær situation. Regeringen har tildelt kommunerne ekstra midler til el og varme i institutioner, skoler og plejehjem mv.

Hvis foreningslivet synliggør deres behov de rette steder og i rette tid, er der gode muligheder for at få en hjælpende hånd. Derudover handler det selvfølgelig først og fremmest om at nedbringe forbruget, og sammen med foreningens frivillige og medlemmer at finde løsninger, hvor jeres kerneaktivitet kan udfoldes, mens I samtidig omlægger rutiner og arbejdsgange for at spare på ressourcerne.

Har I mange børn og unge som medlemmer, som melder sig ud på grund af smalhals i privatøkonomien, er der også her hjælp at hente. Det kan være i dialog med Broen Danmark, som er til stede i mange af landets kommuner. Eller det kan være hos kommunens Kultur & Fritidsafdeling, som ofte har en ordning med Fritidspas eller på anden vis kan støtte udsatte børn og unges deltagelse i foreningslivet. Jeres primære kontaktperson i den kommunale administration eller Frivilligcenter vil kende jeres muligheder.

Færre udgifter eller flere indtægter

Der er to metoder til at styrke foreningens økonomi: Skære ned på udgifterne eller skabe flere indtægter. Begge dele vil bidrage til at skabe et større økonomisk råderum. At spare handler selvfølgelig om at undersøge mulighederne for at købe smartere ind, ændre på forbrugsvaner, udskyde indkøb, reparere og vedligeholde bedre i stedet for at købe nyt.

Ofte kan en driftsbesparelse opnås hvert år i mange år, hvis der her og nu investeres et beløb i for eksempel nyt køleskab, LED belysning, efterisolering, en varmepumpe eller solceller på taget. Det kræver dog penge at investere for, og hvis de ikke står på foreningens bankkonto, kan det være en mulighed at søge om penge til disse konkrete anskaffelser hos fonde eller i offentlige puljer.

Får I flere medlemmer og/eller sætter kontingentet op, giver det flere kontingentindtægter. Vær helt sikre på, at I udnytter de forskellige tilskudsordninger i jeres kommune.

Mange foreninger gennemfører indtægtsskabende aktiviteter for at tjene penge til et godt formål. Det kan være salg af lodsedler, tombola, juleneg, julemarkeder, sponsorbetaling for udholdenhed og præstationer i idrætsaktiviteter, uddeling af materiale i lokalområdet, salg af mad og drikke ved et event eller hjælperopgaver ved en byfest.

Der er tale om aktiviteter med en lav økonomisk risiko, og man skal sikre god sammenhæng mellem indtjeningsmuligheder og mængden af arbejdsindsats samt at indsamlingsloven overholdes. Det er desuden klogt at aktiviteten rummer god PR-værdi for foreningen.

Nogle foreninger går skridtet videre og påtager sig en økonomisk risiko i form af penge og arbejdskraft for at tjene penge til foreningen. Det kan være som arrangør af koncerter, sportsstævner, bankospil og salg af indkøbte produkter. Dertil kommer muligheden for lave en indsamling, sælge folkeaktier eller producere sine egne lodsedler eller skrabelodder, som igen skal afstemmes med indsamlingsloven.

Mange landsorganisationer har en §8a godkendelse (Ligningsloven), som giver mulighed for, at personer og virksomheder kan give en kontant gave og få skattefradrag for beløbet. 

Søg om penge hos fonde og puljer

En lokalforening kan søge om midler hos fonde og puljer i lyset af en ekstraordinær situation, et arrangement eller konkret tiltag, en anskaffelse eller et større udviklings- eller anlægsprojekt. Nogle foreninger har held med at søge mindre beløb som et generelt tilskud til foreningens aktiviteter, men det er svært at søge om midler til almindelig drift. Og jo større beløb og kompleksitet i projektet – jo mere stiger krav til ansøgning. Hvis du ikke har så meget erfaring med fundraising, så start med at søge om 10.000 – 20.000 kr. hos et par fonde og puljer til anskaffelse af grej og udstyr eller til at gennemføre en konkret aktivitet.

Som lokalforening er det en god ide at undersøge, om der findes store fonde, som er stærkt forankret i dit lokalområde. Derudover kan du med fordel undersøge, om der er fonde med afsæt i banker/sparekasser, forsikringsvirksomheder, forsyningsselskaber, godser, handels- eller industrivirksomheder, som har tilknytning til dit lokalområde. Her kan du ofte sende en ansøgning på hele beløbet til projektet, hvis der er tale om mindre beløb.

Du bør også undersøge, om det er relevant at søge  offentlige midler i kommunen eller hos landsdækkende aktører som fx Friluftsrådet, Lokale- og Anlægsfonden og Landdistriktspuljen. I disse år har mange foreninger modtaget midler fra ”Lokalforeningspuljen”, som er et nationalt initiativ, der håndteres af en række landsdækkende paraplyorganisationer som DUF, DGI, DIF og DFS mv. Du kan finde information om offentlige puljer på statens-tilskudspuljer.dk

Kom i gang med arbejdet

  • Kig på jeres regnskab fra sidste år og budgettet for i år. Hvordan ser jeres forskellige indtægts- og udgiftsposter ud for hele 2022? Og hvad med 2023?
  • Lav en tegning eller oversigt, der viser, hvor foreningens indtægter kommer fra, og hvad I bruger penge på. Tag tegningen med til næste bestyrelsesmøde og lav en brainstorm over muligheder for at spare på udgifterne eller øge indtægterne
  • Lav i fællesskab en liste med de bedste konkrete forslag til at få flere eller nye indtægter i foreningen. Vurder udbyttet i kroner (høj/lav) og forventet arbejdsindsats (høj/lav) for hver post, og udvælg så de tre, der giver flest penge i forhold til arbejdsmængden. Lav en plan for, hvordan I kommer videre.
  • Lav en liste over 10 relevante fonde og puljer, som I kan søge om et mindre beløb (10.000 – 50.000 kr) Drøft hvad I vil søge om, og hvilke gode argumenter, I kan fremhæve i en ansøgning. Send en ansøgning til 5 af de fonde og puljer på listen, hvor I vurderer at have størst sandsynlighed for succes

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00