Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet

INDFLYDELSE: Lad være med at uddele foldere og tunge rapporter, undgå kvarterlange enetaler – og respekter, at en fest er en fest. Her på falderebet får du et par tips til, hvordan du bedst gebærder dig under lobbyindsatsen på Folkemødet.

Folkemødet er en i særklasse gylden lobbymulighed: Alle landets politikere, meningsdannere og beslutningstagere er samlet på én ø i fire dage, og de er endda med al sandsynlighed i godt humør og til tider lettere overrislede. Nu gælder det om at trække i arbejdstøjet, hvis du har en dagsorden, du søger indflydelse på. Men det er ikke sikkert, at habitten, som passer så fint til møderne på Christiansborg, også passer her.

”Folkemødet er anderledes, fordi alle har paraderne nede. Man ser menneskelige kvaliteter i folk, som man ikke oplever i en hotellobby, til et netværksarrangement eller til en konference,” siger Peter Strauss Jørgensen, som er public Affairs-konsulent hos Advice og tidligere særlig rådgiver for Henrik Sass Larsen.

Så hvilket lobby-outfit passer til den mere uformelle og løsslupne stemning under Folkemødet? Her får du et par tips til, hvordan du med held kan gribe din lobbyindsats an, og hvad du helst skal undgå, hvis du vil have succes.

Handouts, regneeksempler og powerpoint-præsentationer dur ikke her
På Folkemødet er der ikke tid til de lange rapporter og komplicerede regneeksempler, som på fineste vis underbygger dit budskab med solide fakta.

”Handouts er et no go – ingen gider at slæbe rundt på dem,” siger bestyrelsesmedlem i Foreningen Folkemødet og formand for Regeringens Frivilligråd Vibe Klarup.

Og det er Public Affairs-konsulent Peter Strauss Jørgensen enig i:

”Der er ingen grund til at medbringe store rygsække med materialer. Din pjece bliver alligevel smidt ud i den første og den bedste skraldespand, for folk kan jo ikke slæbe rundt på tusindvis af pjecer og flyers.”

Ifølge Peter Strauss Jørgensen egner Folkemødet sig langt bedre til at skabe nye relationer til politikere, meningsdannere og interessenter.

”For den dygtige lobbyist er folkemødet en fantastisk mulighed for at brede sit netværk ud. Det gælder om at få åbnet f.eks. en politikers interesse for den sag, man sidder med. I stedet for at aflevere en pjece, er det bedre kort præcist og fængende at præsentere ens sag og så få politikeren til at sige, at du gerne må sende noget efter folkemødet,” siger Peter Strauss.

Drop de lange enetaler
Kunsten er ifølge Vibe Klarup at nå at få præsenteret sin vision og sit budskab på den tid, det tager at stå i en svingdør eller i en elevator.

”Din præsentation skal være kort, præcis og til at huske efterfølgende. Og så skal du være i stand til at levere den på en autentisk måde, så du ikke bare står og lirer den af,” siger Vibe Klarup.

”Det kan tage halvanden time for en politiker at gå fra cirkuspladsen og ned til havnen, fordi de bliver stoppet af så mange, der gerne vil i snak med dem,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Derfor er det en virkelig dårlig idé at begive sig ud i en 20 minutter lang enetale.

”Det er langt mere skadeligt, at man ikke lader folk komme videre, så de får et dårligt indtryk af én og sagen. I stedet skal man lave en kernefortælling, som sidder lige i skabet. Når du selv synes, at den er kort, skal den være kortere” siger Peter Strauss Jørgensen og fortsætter:

”Lad de andre om at være irriterende. Man bliver meget mere lydhør over for personer, der har respekt for politikeres meget begrænsede tid.”

Bliv en hjælper i stedet for en mand med en sag
Folkemødet egner sig bedst til en blød form for lobbyisme. 

”Alle har et ønske om at have det hyggeligt, så man skal respektere den venlige tone, og levere de hårde, kritiske tilgange om, at 'noget er for dårligt' på en mere blød måde,” siger Vibe Klarup.

Derfor er det ifølge hende en fordel at være konstruktiv og ikke kun præsentere problemer, men også byde sig til med løsninger, når man møder beslutningstagere.

Det gælder om at være modtagerorienteret i stedet for afsenderorienteret.

”Man skal huske på, at meningsdannere og beslutningstagere møder hundredvis af mennesker under Folkemødet, og derfor kan man med fordel i sit forarbejde overveje, hvordan man skal præsentere sin sag, så hver af de interessenter, man gerne vil have fat på, finder den interessant. Man skal tænke over, hvad de har på dagsordenen, og hvordan ens egen sag kan spille ind i den dagsorden,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Undgå at stalke ministeren
Selvom du utroligt gerne vil have den minister i tale, som er beslutningsdygtig inden for netop dit område, er der stor rift om ministrenes knappe tid under Folkemødet. Så hvordan får du et øjebliks taletid med den relevante minister?

”Der er en god portion held i det,” siger Vibe Klarup.

Men du kan eksempelvis holde øje med, hvornår ministeren deltager i debatter, der har relevans for din sag, eller hvornår han/hun deltager i festlige arrangementer.

”Hvis man på en naturlig måde kan få stillet sig ved siden af ministeren og få indledt en samtale til et af arrangementerne, er det jo rigtig fint. Men måske bliver det for meget, og så er det bedre at droppe det, så det ikke bliver en stalking seance,” siger Vibe Klarup.

Hvis ikke det lykkes at få ministeren i tale, kan man i stedet med fordel forsøge at komme i kontakt med ministerens embedsmænd.

Der gælder andre regler after dark (ødelæg endelig ikke festen)
Til slut er det vigtigt at skrive sig bag øret, at der gælder helt andre regler for lobbyarbejdet, når dagen går på hæld.

”Man skal styre begejstringen for ens egen sag om aftenen til mingling-arrangementer og fester. Den type arrangementer udgør en enestående chance for at komme tæt på interessenter og skabe nye relationer, men det kræver respekt for, at de ikke nødvendigvis har lyst til at være på arbejde hele tiden,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Hans råd er derfor, at man pakker 90 procent af arbejdet væk om aftenen.

”I stedet skal man forsøge at være et rart og omgængeligt menneske og finde på andre hyggelige ting at smalltalke om. Man kan komme rigtigt langt ved at have skabt en åbning til en politiker gennem en hyggesnak over en øl,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Forrige artikel Få mest ud af dit frivillige arbejde på CV'et Få mest ud af dit frivillige arbejde på CV'et Næste artikel Sådan udvikler I foreningens strategi Sådan udvikler I foreningens strategi
  • Anmeld

    John Ebbestrup Hansen · Tidligere Udviklingschef i KFUM's Sociale Arbejde

    Lobby på Folkemødet

    Tak til Julie Hjerl Hansen for et fint input om lobbyisme her kort tid før Folkemødet på Bornholm løber af staben.
    Jeg har deltaget flere gange i folkefesten på Bornholm som repræsentant for en større NGO organisation og kan varmt anbefale at man som lobbyist tager afsæt i at mødet på Bornholm er en folkefest, hvor vi fejrer demokratiet og mere uformelt kommer tættere på hinanden politikere, meningsdannere og beslutningstagere imellem. Folkemødet er fuld af begejstring og et ligefrem møde med hinanden, hvor der ganske vist er tale om vigtige og alvorlige politiske dagsordener, men hvor det personlige og ligefremme møde mellem politikere og civilsamfundet er i centrum. Lad dialogen være hjertelig og glem alt om som lobbyist at bruge tid på at kunne overbevise politikere og meningsdannere om den helt rigtige sag, men lav gerne aftaler om opfølgning og fremsendelse af materiale efter Folkemødet.
    Jeg håber for alle at festen i år bliver lige så fantastisk som de andre år og at alle kommer hjem med hjertet fyldt med ny energi og nye bekendtskaber, som afsæt for gode løsninger på den kommende tids politiske udfordringer.

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.