Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet

INDFLYDELSE: Lad være med at uddele foldere og tunge rapporter, undgå kvarterlange enetaler – og respekter, at en fest er en fest. Her på falderebet får du et par tips til, hvordan du bedst gebærder dig under lobbyindsatsen på Folkemødet.

Folkemødet er en i særklasse gylden lobbymulighed: Alle landets politikere, meningsdannere og beslutningstagere er samlet på én ø i fire dage, og de er endda med al sandsynlighed i godt humør og til tider lettere overrislede. Nu gælder det om at trække i arbejdstøjet, hvis du har en dagsorden, du søger indflydelse på. Men det er ikke sikkert, at habitten, som passer så fint til møderne på Christiansborg, også passer her.

”Folkemødet er anderledes, fordi alle har paraderne nede. Man ser menneskelige kvaliteter i folk, som man ikke oplever i en hotellobby, til et netværksarrangement eller til en konference,” siger Peter Strauss Jørgensen, som er public Affairs-konsulent hos Advice og tidligere særlig rådgiver for Henrik Sass Larsen.

Så hvilket lobby-outfit passer til den mere uformelle og løsslupne stemning under Folkemødet? Her får du et par tips til, hvordan du med held kan gribe din lobbyindsats an, og hvad du helst skal undgå, hvis du vil have succes.

Handouts, regneeksempler og powerpoint-præsentationer dur ikke her
På Folkemødet er der ikke tid til de lange rapporter og komplicerede regneeksempler, som på fineste vis underbygger dit budskab med solide fakta.

”Handouts er et no go – ingen gider at slæbe rundt på dem,” siger bestyrelsesmedlem i Foreningen Folkemødet og formand for Regeringens Frivilligråd Vibe Klarup.

Og det er Public Affairs-konsulent Peter Strauss Jørgensen enig i:

”Der er ingen grund til at medbringe store rygsække med materialer. Din pjece bliver alligevel smidt ud i den første og den bedste skraldespand, for folk kan jo ikke slæbe rundt på tusindvis af pjecer og flyers.”

Ifølge Peter Strauss Jørgensen egner Folkemødet sig langt bedre til at skabe nye relationer til politikere, meningsdannere og interessenter.

”For den dygtige lobbyist er folkemødet en fantastisk mulighed for at brede sit netværk ud. Det gælder om at få åbnet f.eks. en politikers interesse for den sag, man sidder med. I stedet for at aflevere en pjece, er det bedre kort præcist og fængende at præsentere ens sag og så få politikeren til at sige, at du gerne må sende noget efter folkemødet,” siger Peter Strauss.

Drop de lange enetaler
Kunsten er ifølge Vibe Klarup at nå at få præsenteret sin vision og sit budskab på den tid, det tager at stå i en svingdør eller i en elevator.

”Din præsentation skal være kort, præcis og til at huske efterfølgende. Og så skal du være i stand til at levere den på en autentisk måde, så du ikke bare står og lirer den af,” siger Vibe Klarup.

”Det kan tage halvanden time for en politiker at gå fra cirkuspladsen og ned til havnen, fordi de bliver stoppet af så mange, der gerne vil i snak med dem,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Derfor er det en virkelig dårlig idé at begive sig ud i en 20 minutter lang enetale.

”Det er langt mere skadeligt, at man ikke lader folk komme videre, så de får et dårligt indtryk af én og sagen. I stedet skal man lave en kernefortælling, som sidder lige i skabet. Når du selv synes, at den er kort, skal den være kortere” siger Peter Strauss Jørgensen og fortsætter:

”Lad de andre om at være irriterende. Man bliver meget mere lydhør over for personer, der har respekt for politikeres meget begrænsede tid.”

Bliv en hjælper i stedet for en mand med en sag
Folkemødet egner sig bedst til en blød form for lobbyisme. 

”Alle har et ønske om at have det hyggeligt, så man skal respektere den venlige tone, og levere de hårde, kritiske tilgange om, at 'noget er for dårligt' på en mere blød måde,” siger Vibe Klarup.

Derfor er det ifølge hende en fordel at være konstruktiv og ikke kun præsentere problemer, men også byde sig til med løsninger, når man møder beslutningstagere.

Det gælder om at være modtagerorienteret i stedet for afsenderorienteret.

”Man skal huske på, at meningsdannere og beslutningstagere møder hundredvis af mennesker under Folkemødet, og derfor kan man med fordel i sit forarbejde overveje, hvordan man skal præsentere sin sag, så hver af de interessenter, man gerne vil have fat på, finder den interessant. Man skal tænke over, hvad de har på dagsordenen, og hvordan ens egen sag kan spille ind i den dagsorden,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Undgå at stalke ministeren
Selvom du utroligt gerne vil have den minister i tale, som er beslutningsdygtig inden for netop dit område, er der stor rift om ministrenes knappe tid under Folkemødet. Så hvordan får du et øjebliks taletid med den relevante minister?

”Der er en god portion held i det,” siger Vibe Klarup.

Men du kan eksempelvis holde øje med, hvornår ministeren deltager i debatter, der har relevans for din sag, eller hvornår han/hun deltager i festlige arrangementer.

”Hvis man på en naturlig måde kan få stillet sig ved siden af ministeren og få indledt en samtale til et af arrangementerne, er det jo rigtig fint. Men måske bliver det for meget, og så er det bedre at droppe det, så det ikke bliver en stalking seance,” siger Vibe Klarup.

Hvis ikke det lykkes at få ministeren i tale, kan man i stedet med fordel forsøge at komme i kontakt med ministerens embedsmænd.

Der gælder andre regler after dark (ødelæg endelig ikke festen)
Til slut er det vigtigt at skrive sig bag øret, at der gælder helt andre regler for lobbyarbejdet, når dagen går på hæld.

”Man skal styre begejstringen for ens egen sag om aftenen til mingling-arrangementer og fester. Den type arrangementer udgør en enestående chance for at komme tæt på interessenter og skabe nye relationer, men det kræver respekt for, at de ikke nødvendigvis har lyst til at være på arbejde hele tiden,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Hans råd er derfor, at man pakker 90 procent af arbejdet væk om aftenen.

”I stedet skal man forsøge at være et rart og omgængeligt menneske og finde på andre hyggelige ting at smalltalke om. Man kan komme rigtigt langt ved at have skabt en åbning til en politiker gennem en hyggesnak over en øl,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Forrige artikel Få mest ud af dit frivillige arbejde på CV'et Få mest ud af dit frivillige arbejde på CV'et Næste artikel Sådan udvikler I foreningens strategi Sådan udvikler I foreningens strategi
  • Anmeld

    John Ebbestrup Hansen · Tidligere Udviklingschef i KFUM's Sociale Arbejde

    Lobby på Folkemødet

    Tak til Julie Hjerl Hansen for et fint input om lobbyisme her kort tid før Folkemødet på Bornholm løber af staben.
    Jeg har deltaget flere gange i folkefesten på Bornholm som repræsentant for en større NGO organisation og kan varmt anbefale at man som lobbyist tager afsæt i at mødet på Bornholm er en folkefest, hvor vi fejrer demokratiet og mere uformelt kommer tættere på hinanden politikere, meningsdannere og beslutningstagere imellem. Folkemødet er fuld af begejstring og et ligefrem møde med hinanden, hvor der ganske vist er tale om vigtige og alvorlige politiske dagsordener, men hvor det personlige og ligefremme møde mellem politikere og civilsamfundet er i centrum. Lad dialogen være hjertelig og glem alt om som lobbyist at bruge tid på at kunne overbevise politikere og meningsdannere om den helt rigtige sag, men lav gerne aftaler om opfølgning og fremsendelse af materiale efter Folkemødet.
    Jeg håber for alle at festen i år bliver lige så fantastisk som de andre år og at alle kommer hjem med hjertet fyldt med ny energi og nye bekendtskaber, som afsæt for gode løsninger på den kommende tids politiske udfordringer.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.