Social entreprenør: Det kræver mod at skalere

VÆKST: Vejen til at blive en landsdækkende organisation har været brolagt med risici og svære valg for Rachel Röst og hendes nonprofit-organisation, Læs for Livet. Hun deler ud af sine erfaringer her. 

Da Rachel Röst som studerende stiftede Læs for Livet i 2012, var det et lille enkeltmandsforetagende.
I dag er det en landsdækkende nonprofit-organisation med over 30 frivillige, et lønnet sekretariat og en bevilling på 6 millioner fra Egmont Fonden.

"Det har været en krævende udvikling, hvor jeg selv har været nødt til at tage nogle chancer og vænne mig til en ny måde at arbejde på,” fortæller Rachel Röst, stifter af organisationen Læs for Livet.

Læs for Livet bruger bøger til at give udsatte børn og unge gode oplevelser. Bøgerne bliver doneret til Læs for Livet, som så samler dem i biblioteker på ml. 400-1000 bøger. Bibliotekerne donerer herefter til institutioner, hvor udsatte børn og unge opholder sig. Læs for Livet har doneret biblioteker til 150 institutioner over hele landet til en værdi af 15 mio kr.

At sætte det rette hold
Rachel Röst og Læs for Livet fangede hurtigt mediernes interesse. Herefter oplevede hun, at flere begyndte at henvende sig til hende, fordi de gerne ville hjælpe til. I første omgang var hun skeptisk.

“Jeg er lidt af en enspænder, og jeg så Læs for Livet som mit projekt. Det var derfor heller ikke helt ligetil for mig at acceptere andres hjælp. Men da jeg endelig gjorde det, var det en stor hjælp for mig. Projektet blev mindre personbåret, og det gjorde det mere stabilt,” erindrer hun.

Hendes råd til andre, der står i en lignende situation, er, at man bør tænke sig grundigt om, når man skal sammensætte sit hold af frivillige.

“Jeg overvejede: Hvad kan jeg, og hvad kan jeg ikke? Jeg ville ikke have et hold af frivillige, der lignede mig. Der skulle ikke kun være idealister, men også folk, der forstår at lave et Excel-ark,” forklarer hun.

Hun var selektiv i forhold til, hvem hun tog med på sit hold af frivillige, fordi de krævede en vis investering fra hendes side.

“Jeg var nødt til at bruge en del ressourcer på at sætte dem ind i projektet, så det var vigtigt, at jeg kunne bruge dem, og at jeg kunne stole på, at de ville blive i et stykke tid,” siger hun.

Foto: Læs for Livet
 
Den der intet vover...
Indtil 2016 var Læs for Livet drevet af frivillige, men så skete der noget skelsættende for organisationen: Egmont Fonden gav dem en bevilling på 6 millioner kroner. Den store bevilling har sammen med bevillinger fra flere andre fonde og puljer betydet, at Læs for Livet nu kan ansætte personale i sekretariatet, investere i et databasesystem og tage på besøg landet rundt, hvilket ifølge Rachel Röst er helt essentielt i forhold til at skabe de skræddersyede biblioteker, som er organisationens primære formål.

For at få bevillingerne skulle Læs for Livet have en skalerbar forretningsmodel helt på plads.

“Det var en spændende proces, der tvang os til at tænke systematisk og i forhold til, hvordan vi bedst muligt kunne få projektet ud over rampen, mens vi samtidigt var tro mod en ambition om at have størst mulig social gennemslagskraft og forankring,” fortæller Rachel Röst.

Til at hjælpe sig havde Læs for Livet en konsulent fra Social+, og det var ifølge Rachel Röst en god investering.

“Han kunne få os til at stille os selv de rigtige spørgsmål og bidrage med erfaring,” siger hun.

Konsulenten er dog blot en ud af mange investeringer, som Rachel Röst har lavet i løbet af sit arbejde med Læs for livet. Hun anbefaler andre sociale entreprenører til at indstille sig på, at risikovillighed er en nødvendighed, hvis man vil skabe noget.

“Man er nødt til at stole på den gode idé. Da jeg var studerende, kan jeg huske, at jeg stod overfor valget, om jeg skulle investere 2.500 kroner om måneden i et opbevaringsrum til bøgerne. Det var mange penge for mig, så det var lidt af en risiko at tage. Heldigvis lykkedes det gennem mindre fonde at få det til at køre rundt. Og sådan er man hele tiden nødt til at tage små, risikable skridt,” forklarer Rachel Röst.

Hun understreger dog, at man også skal tænke sig grundigt om, før man kaster sig ud i et stort projekt som at ansøge om midler fra Egmont Fonden.

“Man skal være pragmatisk og overveje, hvor vidt projektet overhovedet egner sig til at blive skaleret og landsdækkende,” siger hun.

 Foto: Læs for Livet

Den gode markedsføring
Læs for Livet nød ifølge Rachel Röst godt af den opmærksomhed, som de fik fra medierne.

“Jeg vil helt klart anbefale andre til også at gøre brug af medierne så meget, de kan. Det er med til at skabe en interesse for projektet, og fondene får et kendskab til en, som senere kan blive gavnligt, når man ansøger dem,” fortæller hun.

Også de sociale medier har været vigtige for Læs for Livets udvikling.

“Der er især to typer af opslag, som vi kan se har en stor effekt. Der er dem, hvor vi laver nogle små historier “behind the scenes” med billeder fra, hvad vi har lavet. Og så er der dem, hvor vi opfordrer vores følgere til at gøre noget let og helt konkret så som at kigge i deres reol eller donere lidt penge,” siger Rachel Röst.

Endelig gør Læs for Livet en indsats for også at tale med folk i virkeligheden.

“Vi er altid med på bogforum, hvor vi ikke sælger bøger, men derimod sælger en idé. Når vi pitcher, handler det om at fortælle folk, at de kan gøre noget positivt. Vi taler til det, de kan genkende fra sig selv, så som glæden ved at læse og den indflydelse, det har haft på dem selv,” fortæller hun.

Forrige artikel Sådan booster du omtale og indtjening i en lille forening Sådan booster du omtale og indtjening i en lille forening Næste artikel Sådan vil dansk cykelværksted opskalere i Afrika Sådan vil dansk cykelværksted opskalere i Afrika
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.