Trin for trin: Sådan starter du en socialøkonomisk virksomhed

OPSTART: Hvordan kommer du i gang, og hvad skal du huske at tænke igennem, inden du starter en socialøkonomisk virksomhed? Centerchefen for Copenhagen Dome – Videnscenter for Socialøkonomi guider dig her igennem opstartsfasen.

Hvis du skal have succes med at starte en socialøkonomisk virksomhed, skal du ikke alene have et stort hjerte, der banker for at gøre en forskel. Du skal også have en sand iværksætter i maven.

“Du skal gøre dig klart, at det er en virksomhed, du skal drive, selvom den er socialøkonomisk. Så det er en god idé at begynde med at spørge dig selv: Har jeg virkelig lyst til at drive en virksomhed, hvor jeg skal tænke i løn, omsætning og markeder?” siger Dorte Bukdahl, som er centerchef for Copenhagen Dome – Videnscenter for Socialøkonomi.

Hvis ovenstående ikke har afskrækket dig, får du her en guide til, hvordan du trin for trin kan komme i gang med at forvandle din idé til en socialøkonomisk virksomhed. Guiden er langtfra udtømmende, men den giver dig forhåbentlig et udgangspunkt at starte ud fra.

Trin 1: Sæt dig grundigt ind i, hvad det kræver at starte virksomhed
Dorte Bukdahl møder mange, der har fået en god idé til et projekt, som de tror på vil gøre en forskel, men når man sætter indtægter og udgifter over for hinanden, hænger projektet ikke forretningsmæssigt sammen.

“Inden man kaster sig ud i at starte en socialøkonomisk virksomhed, er man nødt til at sætte sig ind i, hvad det grundlæggende kræver at drive en virksomhed,” siger Dorte Bukdahl.

Et godt sted at begynde er derfor i kommunernes almindelige erhvervsservicesystem.

“Mange kommuner har et tilbud om at hjælpe iværksættere i gang, og det er et rigtigt godt sted at henvende sig,” siger Dorte Bukdahl.

Du kan læse mere om kommunernes erhvervsservice til iværksættere her

Trin 2: Kvalificér idéen, og søg råd hos andre sociale iværksættere
Dernæst er det ifølge Dorte Bukdahl en god idé at tage ud og snakke med nogle af de eksisterende socialøkonomiske virksomheder.

“Tag ud og præsenter dem for idéen, og hør, om de tror, den vil kunne lykkes. Der sidder nogle garvede folk med mange års erfaring, som nemt vil kunne se hullerne i osten,” siger hun og understreger samtidig, at man også er velkommen til at henvende sig til Copenhagen Dome – Videnscenter for Socialøkonomi for at få sparring på ens idé, ligesom man kan få gratis sparring hos Cabis ekspert inden for socialøkonomi.

Trin 3: Vær sikker på, at du kan tilbyde noget, der rent faktisk er brug for
Undersøg markedet grundigt, og spørg dig selv, om din idé rent faktisk er unik og relevant.

“Mange vil eksempelvis gerne lave en café for at støtte et godt formål. Men man er nødt til at tænke ud af boksen og kende sine konkurrenter. Hvis man vil lave en café, er man oppe imod alle andre caféer. Man er nødt til at spørge sig selv: Kan jeg tilbyde noget relevant for kunderne? Tilsvarende, hvis man vil sælge ydelser til kommunerne, skal man være sikker på, at man kan noget, som kommunerne ikke selv kan,” siger Dorte Bukdahl.

Du kan få råd og værktøjer til at analysere markedet og dine mulige kunder og konkurrenter i “Socialøkonomisk iværksætterguide” fra Center for Socialøkonomi.

Trin 4: Test idéen på dem, der skal købe den
Hvis man bliver bestyrket i, at det er en god idé at gå videre med projektet, bør man som næste skridt teste ens idé på dem, der rent faktisk skal købe produktet – uanset om man vil sælge et konkret, fysisk produkt eller en social ydelse.

“Man skal være helt skarp på, hvem der skal købe det, man tilbyder. Og så skal man spørge dem, hvad der skal til, for at de bliver interesserede i at købe det. Hvis man udvikler nye sociale ydelser, skal man i dialog med kommunerne, og hvis man vil sælge et fysisk produkt, skal man spørge potentielle kunder, om de kan lide det,” siger Dorte Bukdahl.

Trin 5: Start hverken for stort eller for småt
Man skal finde den rette størrelse at starte op i.

”Hvis man starter for stort op, hænger man på for mange udgifter i en økonomisk sårbar fase. Men hvis man derimod starter for småt, bliver ens virksomhed ikke levedygtig. Det er en svær balance,” siger Dorte Bukdahl.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at tænke den første fase som en testfase, hvor man skal lære gennem fejl og ved systematisk at indhente feedback.

”Det er også vigtigt at være realistisk, i forhold til hvor stor en social opgave der kan løftes – særligt i en etableringsfase. Begynd med at få noget til at hænge sammen, før I ansætter 15 udsatte mennesker. Det er svært i en opstartsfase at drive virksomhed, hvis andelen af udsatte mennesker er meget stor – og rigtigt mange går desværre nedenom og hjem,” siger Dorte Bukdahl.

Trin 6: Find ud af, hvem der skal være dine partnere
En partner er mere end en kunde. I et partnerskab er man fælles om at ville have noget til at lykkes. Ifølge Dorte Bukdahl er det helt afgørende for socialøkonomiske virksomheder at indgå i stærke partnerskaber. Det kan være med såvel kommuner som med private virksomheder:

”Det er både sjovere og nemmere, når man har partnere at samarbejde med. Hvis du kan lykkes med at gøre både dine kunder og dine leverandører til partnere, så er der mere grund til at tro på forretningen.”

Et eksempel på et godt partnerskab mellem en kommune, organisationer og virksomheder er ifølge Dorte Bukdahl ”Partnerskaber for job og vækst” i Høje Taastrup Kommune”.

Trin 7: Lav et godt pitch, og tænk i langtidsholdbar finansiering
Har I selv nogle penge, I kan skyde i projektet, eller skal I ud og skaffe finansiering?

“Hvis man ikke har opstartskapital, skal man ud og overbevise folk om, at man har en god idé, som er værd at finansiere. Så skal man lave et kort, præcist og fængende pitch, og så gælder det ellers om at komme ud og drikke kaffe og præsentere ideen til en hel masse mennesker, så man kan skaffe sig partnere i både offentligt og privat regi,” siger Dorte Bukdahl:

“De mennesker, man får med på idéen, kan støtte på mange forskellige måder – både ved konkret at investere penge i projektet, men også ved eksempelvis at træde ind i bestyrelsen eller i et advisory board og bidrage med deres kompetencer.”

Trin 8: Vær skarp på, hvor pengene skal komme fra på sigt
Mange socialøkonomiske virksomheder søger fondsmidler til at starte op for, og ifølge Dorte Bukdahl kan det være en udmærket måde at komme i gang på. Men det kræver, at man fra begyndelsen udtænker en langtidsholdbar, bæredygtig forretningsmodel, så man kan fortsætte, når fondsmidlerne løber ud.  

“Man er nødt til at være skarp på, hvor pengene skal komme fra på sigt. Fondsmidler er o.k. på den korte bane, men man skal have en plan for, hvordan man får kunder i butikken på den lange bane. Man skal lede efter stabile markeder og stabile partnere. Derfor går det sjældent at nøjes med at tænke ‘vi skal sælge til folk med gode hjerter som os selv’. Vi skal måske også forsøge at få nogle af de store virksomheder som kunder,“ siger Dorte Bukdahl og fortæller, at mange lander på et miks, hvor de både sælger forløb til offentlige aktører og varer til henholdsvis kommuner, private virksomheder og almindelige borgere.

“De fleste oplever, at det er for sårbart kun at sælge til kommunerne, men at det også er svært at få til at løbe rundt, hvis der ikke på en eller anden måde er kommunale indtægter. Særligt hvis det er meget udsatte mennesker, der arbejder i virksomheden, er det relevant at tænke i at kunne levere ydelser til kommunen. Et godt råd er at være opmærksom på, at kommunerne er et sindssygt svært marked, fordi de færreste kommuner vil binde sig til længerevarende aftaler om et fast antal forløb. Hvis kommunens økonomi forværres, har de en tendens til at trække opgaverne hjem til sig selv, og mange socialøkonomiske virksomheder slår sig på, at det er svært at forudsige, hvor mange opgaver de kan hente fra det offentlige,” siger Dorte Bukdahl.

Trin 9: Vær sikre på, at I har de administrative kompetencer
Når man står med sin gode idé og har fundet startkapital, er det vigtigt, at man får sat det rigtige hold.

“Folk kan sjældent bare lige gå ud og ansætte mange årsværk. Men hvis kernegruppen i virksomheden eksempelvis er rigtig stærk inden for socialt arbejde, er det vigtigt at sikre, at der også er nogle stærke virksomheds- og salgskompetencer at trække på. Det kan ske ved ansættelse ved at udnytte, at man kender en, der kan den slags, eller ved at man får én med i bestyrelsen med den type kompetencer,” siger Dorte Bukdahl og tilføjer:

”Der findes så uendelig mange gode ideer derude, men evnen til at implementere dem og få dem til at virke må ikke undervurderes”.

Når virksomheden får en vis størrelse, er det desuden vigtigt at være opmærksom på at få kompetencer, der kan hjælpe med at lave regnskab, styre den løbende fakturering og sørge for, at man undgår bommerter i forhold til persondataforordningen. Er man en relativt lille socialøkonomisk virksomhed, vil løsningen af nogle af disse opgaver kunne købes eksternt.  

Trin 10: Sørg for, at I har de nødvendige socialfaglige kompetencer
Socialøkonomiske virksomheder bliver over en bred kam inddelt i to grupper: Dem, der arbejder for målgruppen ved at tjene penge til at fremme en sag, og dem, der arbejder med målgruppen ved eksempelvis at ansætte psykisk sårbare. Hvis man tilhører de sidste, stiller det store krav til de kompetencer, man skal have i virksomheden.

“Hvis man er en lille startup, som har en drøm om at lave et sted med psykisk sårbare ansatte, er man nødt til grundigt at overveje, om man overhovedet er i stand til at løfte den opgave. Der har været nogle grimme historier om steder, hvor den sociale bundlinje ikke blev taget alvorligt,” siger Dorte Bukdahl:

“Hvis man vil ansætte mennesker med autisme, kræver det, at man har socialfaglig viden om, hvordan denne gruppe trives – for eksempel at det kan være godt at begrænse indtryk gennem skærmede arbejdspladser og mindre arbejdsfællesskaber. Det er også vigtigt at kunne være fleksibel i forhold til, at nogle udsatte mennesker kan arbejde mange timer, og nogle ikke kan arbejde så mange timer. Man er nødt til at være skarp på sine socialfaglige metoder og tilgange.“

Trin 11: Få styr på alt det lavpraktiske, og opret din virksomhed
Når man har sikret sig, at ens idé faktisk holder vand, at der er et marked for produktet, og at man kan skaffe finansieringen, skal man i gang med det rent lavpraktiske, såsom at oprette virksomheden på Virk.dk, oprette en virksomhedskonto i banken og så videre.

“Oprettelsen af en socialøkonomisk virksomhed foregår fuldstændig ligesom oprettelsen af enhver anden virksomhed, ved at man går ind på Virk.dk, opretter sig og får et cvr-nummer. Den del er nemt,” siger Dorte Bukdahl og fortsætter:

”Til gengæld er det vigtigt at have fokus på at få etableret en god relation til banken. Det går aldrig helt, som man tror og håber, når man starter en virksomhed, og her er det vigtigt at have banken med sig.”  

På Virk.dk’s hjemmeside kan du her finde en guide til, hvordan du opretter din virksomhed.

Trin 12: Overvej, om du vil registreres som socialøkonomisk virksomhed
Selve oprettelsen af en socialøkonomisk virksomhed foregår ligesom enhver anden virksomhed, men du kan desuden vælge at lade din virksomhed blive registreret som socialøkonomisk virksomhed.

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside kan du her læse mere om, hvilke krav din virksomhed skal leve op til for at kunne blive registreret som socialøkonomisk virksomhed.

“Der er desværre ikke så mange fordele ved at blive registreret i dag. I branchen bliver der kæmpet for, at der skal være flere fordele for registrerede socialøkonomiske virksomheder, og at det offentlige for eksempel skal forpligte sig til at købe ind fra dem og på den måde støtte dem. Men der er heldigvis nogle kommuner, som giver en række fordele til registrerede socialøkonomiske virksomheder og prioriterer socialøkonomien højt,” siger Dorte Bukdahl. Derfor er hun fortaler for, at socialøkonomiske virksomheder lader sig registrere:

“Rent kynisk kan man sige, at der ikke er mange fordele ved at gøre det. På den anden side er det en måde at comitte sig til sagen på. Det giver én mulighed for at gå i dialog med kommunen og sige: ‘Jeg har et socialt formål, jeg kan ikke hive overskud ud, så I risikerer ikke, at de kommunale penge bliver brugt på mennesker, der kører rundt i Rolls Royces,” siger Dorte Bukdahl, som fortæller, at det ikke er særlig bøvlet at blive registreret.

Hvis du ønsker at lade din socialøkonomiske virksomhed registrere, kan du her læse Erhvervsstyrelsens fulde vejledning til registreringen.

Hos interesseorganisationen for danske kooperative virksomheder, Kooperationen, kan du desuden finde denne korte, lettilgængelige guide til, hvordan du bliver registreret, og her hos Cabi kan du læse mere om lovgivningen i forhold til registreringsordningen.

Trin 13: Find mere information
Nedenfor finder du en række nyttige links til, hvor du kan finde mere information om opstart af socialøkonomiske virksomheder.

Advokaterne Knud Foldschack og Line Barfod har udgivet bogen Socialøkonomiske virksomheder – en håndbog. Bogen indeholder en kommenteret gennemgang af lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder og giver praktiske råd til mennesker, der overvejer at starte en socialøkonomisk virksomhed.

Cabi har en temaside om opstart af socialøkonomiske virksomheder, som du kan finde her.

Center for Socialøkonomi (der i dag er lukket) har udgivet “Socialøkonomisk iværksætterguide”, som du kan finde her.

Kooperationen har samlet en temaside med viden og værktøjer om socialøkonomi, som du kan finde her. På siden finder du blandt andet en del af det materiale, der blev udarbejdet af det tidligere statslige Vækstcenter for Socialøkonomiske virksomheder, der lukkede i 2016.

Sociale Entreprenører i Danmark har blandt andet en liste med socialøkonomiske virksomheder i Danmark, som du kan finde her.

Copenhagen Dome – Videnscenter for Socialøkonomi har en temaside med viden om socialøkonomi, som du kan finde her.

Anker Brink Lund og Katja Isa Sørensen fra CBS udgav i 2018 ”Sorgfrit udkomme & timeligt velvære?”, der analyserer udviklingen af og udfordringerne for socialøkonomi i Danmark. Du kan finde den her.

Forrige artikel Overblik: Her er Den Sociale Kapitalfonds tilbud til socialøkonomiske virksomheder Overblik: Her er Den Sociale Kapitalfonds tilbud til socialøkonomiske virksomheder Næste artikel Sådan tænker du (endnu mere) samfundsansvar ind i din organisation Sådan tænker du (endnu mere) samfundsansvar ind i din organisation
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.