Underskriftindsamlinger skaber opmærksomhed, men giver sjældent politisk indflydelse

Det kræver noget særligt at få succes med online underskriftindsamlinger, mener eksperter. Men sms-underskrifter kan have stor effekt, fremhæver Amnesty.

Demokratiets talerstol og online aktivismens stærkeste våben: Underskriftindsamlinger er blevet protest-folkets nyeste darling. Men selvom underskriftindsamlinger har fået momentum, skaber de ikke nødvendigvis mere indflydelse. Organisationer og borgere kan dog, ifølge eksperter, med fordel gøre brug af metoden.

Antallet af underskriftindsamlinger er inden for de seneste år steget markant. Den udvikling hænger sammen med brugen af online-portaler. Portalerne har nemlig sat underskriftindsamlinger i system og gjort dem let tilgængelige.

Sociale medier sætter dagsordenen
Klaus Levinsen er lektor ved Syddansk Universitet, og han har forsket i danskernes politiske aktiviteter. Han påpeger, at netop online underskriftindsamlinger kan være en måde at gøre opmærksom på et problem.

“Hvis vi kigger på salget af DONG og går 30 år tilbage, hvor mange ville så have interesseret sig for det dengang? Det var nok et fåtal af borgere. Men ved hjælp af blandt andet sociale medier kan der skabes en bredere opmærksomhed om sagers eksistens,” siger han.

Det omdiskuterede salg af DONG-aktier til Goldman Sachs er netop et af eksemplerne på en massiv online underskriftindsamling.

På hjemmesider som WeChange.dk og Skrivunder.net kan man nemt og gratis oprette underskriftindsamlinger. Blandt de mest populære på Skrivunder.net ligger “Skattekommission nu” med over 18.000 underskrifter og “Bevar Københavns naturhistoriske kronjuvel!” med over 47.000 underskrifter imod boligbyggeri på den omdiskuterede Amager Fælled strandeng i København.

Men DONG-salget løber med titlen som en af Danmarkshistoriens største underskriftindsamling med cirka 200.000 underskrifter.

Opmærksomhed er afgørende
Underskriftindsamlinger har ingen officiel politisk eller retslig virkning. Derfor mener Klaus Levinsen også, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) var i sin gode ret til at afvise at modtage underskrifterne i den såkaldte CBS-sag, hvor en CBS-rapport kritiserede de danske miljøregler og deres konsekvens for dansk landbrugs konkurrenceevne. Men selvom underskrifter ikke har en officiel status, betyder det ikke, at de er uden effekt.

“Først og fremmest spiller de en rolle for at skabe opmærksomhed om en sag. Dem, der opretter en underskriftindsamling, kan håbe på, at medierne bliver bekendt med den. Det kan nemlig sætte en opmærksomhedsskabende proces i gang. Og den mediemæssige opmærksomhed er afgørende,” siger han.

David Karpf er lektor i Media and Public Affairs ved George Washington University, og han er enig i, at opmærksomhed er vigtig for underskriftindsamlingers effekt.

“Online underskrifter kan påvirke beslutningstagere direkte eller indirekte. En direkte indvirkning sker, når underskrifterne gør beslutningstageren opmærksom på offentlig interesse i et problem,” fortæller han.

En direkte påvirkning sker kun sjældent. Som et eksempel nævner David Karpf sagen hvor en We The People-underskriftindsamling protesterede mod en lov, der gjorde det ulovligt for amerikanske forbrugere at låse deres mobiltelefoner op, så de selv kunne vælge mobiloperatør. Indsamlingen fik i løbet af 30 dage 114.000 underskrifter og fik i sidste ende daværende præsident Obama til at ændre loven.

Vigtigt at skabe en fælles identitet
Underskriftindsamlinger kan derudover også have en mobiliserende effekt. Det kan være en anledning til at blive mere engageret i en sag, fortæller Klaus Levinsen.

“Underskriftindsamlinger kan fastholde, mobilisere, engagere underskriverne og holde dem sammen om det fælles mål, de sympatiserer med. Det kan være en synliggørelse af ens politiske ståsted og samtidig skabe en fælles identitet i gruppen,” siger han.

David Karpf er enig:

“En vellykket underskriftindsamling har et klart mål, kommunikerer en overbevisende historie og har en klar call-to-action. Den skal også have en klar "teori om forandring" - en plan for, hvordan indsamlingen passer til en bredere strategi for offentlig handling."

Han tilføjer, at nogle af de mest effektive indsamlinger er dem der har indirekte magt, og skaber plads til senere succes.

"De fleste kampagner for reelle samfundsmæssige ændringer kræver en række forskellige taktikker, der over tid lægger pres på magthavere,” siger David Karpf.

Skriv under med en sms
Civilsamfundsorganisationer kan ligeledes benytte opmærksomheden fra underskriftindsamlinger. En af de organisationer, der har gjort stor brug af metoden, er Amnesty International, der arbejder med menneskerettigheder på verdensplan.

I 2008 lancerede Amnesty den såkaldte “Lifeline”-tjeneste. Hvis man er tilmeldt tjenesten, modtager man typisk to til tre sms’er om måneden, som kort præsenterer den aktuelle sag. Når man sender en sms retur, afgiver man sin underskrift til sagen. Sms-netværket har lige nu over 200.000 tilmeldte danskere. Amnesty modtager typisk 50.000 underskrifter per sms-aktion.

“Fordelen ved at sende sms’er direkte til vores aktivister er, at vi er sikre på, at alle har set den aktuelle underskriftsindsamling. Samtidig er det nemt og hurtigt at skrive under, mens man er på farten,” forklarer Kathrine Flindt, digital kommunikatør for Amnesty International.

Ved at benytte sms-metoden undgår de samtidig, at Facebooks algoritmer forhindrer aktivister i at se underskriftindsamlingen.

Der er dog også ulemper ved at bruge sms frem for online underskriftindsamlinger.

“Udfordringen er, at det koster penge at sende sms’er ud, og at vi maksimum kan benytte 160 tegn i en sms, ellers skal vi sende en dobbelt-sms, som koster mere. Det kan være en udfordring at få alle nuancer i sagen med, men vi bestræber os på at beskrive dem så godt som muligt og henviser altid til vores hjemmeside, som uddyber sagen,” siger Kathrine Flindt.

Tiden skal være moden
“Vi bruger primært underskriftindsamlinger som et redskab til at skabe forandringer, men det er også et middel til at skabe oplysning om vores arbejde og til at engagere medlemmer. Men underskriftindsamlinger kan ikke stå alene for at skabe resultater. Når vi samler underskrifter, supplerer vi typisk med ambassade-møder og andet lobby- og pressearbejde,” fortæller hun.

Som en succes fra 2016 fremhæver Amnesty på deres hjemmeside den lovændring, der i januar sikrede, at transkønnethed blev fjernet fra listen over psykiske sygdomme. Trans-kampagnen samlede cirka 51.000 underskrifter, hvoraf godt 43.000 kom fra sms’er.

Om Amnestys underskrifter har været tungen på vægtskålen, vil Helle Jacobsen, programleder for Amnestys arbejde med køn, ikke konkludere, men hun understreger, at også timing, medieomtale og samarbejdet med trans-aktivister var afgørende.

“Man skal gå strategisk til værks. Vi startede arbejdet i 2012 med at fokusere på retten til juridisk kønsskifte. På den måde varmede vi emnet om trans-rettigheder op. Vi lavede oplysning af kernegrupper som politikere og medier. Det var blandt andet med til at sikre, at tiden var moden, da vi lancerede kampagnen "sygt system",” siger hun og tilføjer: 

“Underskriftindsamlingen er en metode til at skabe forandring. Vi afleverede underskrifterne til et møde med fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V) sammen med LGBTI og trans-organisationer. Det gjorde indtryk på ministeren, at underskrifterne kom fra mennesker i hele Danmark, som krævede handling,” siger hun.

Liker vi kun for den gode samvittighed?
Begrebet “slacktivism” er blevet kendt inden for de seneste år. Det dækker over små handlinger i form af Facebook-likes eller underskrifter til en god sag, der mest af alt giver tilkendegiveren en godheds-følelse uden reelt at have involveret sig.

Kathrine Flindt fra Amnesty International kan godt genkende fænomenet.

“Vi har en pulje af inaktive medlemmer i tjenesten, som vi kan se aldrig eller meget sjældent skriver under. Der kan man selvfølgelig tale om slacktivism, men vi prøver at motivere dem på anden måde ved for eksempel at sende gode nyheder til dem på sms,” forklarer hun.

Klaus Levinsen mener ikke, at slacktivism nødvendigvis skal ses som noget negativt, for likes eller underskriftsindsamlinger kan også være det første skridt i retningen til noget mere.

“Man skal huske på, at underskriftindsamlinger tidligere var for de veloplyste og engagerede borgere. Nu kan alle og enhver få kendskab til dem via for eksempel Facebook. Slacktivism kan dermed også betragtes som en udvidelse af den politiske offentlighed,” siger han.

Den betragtning er David Karpf enig i. Change.org er verdens største platform online for underskriftindsamlinger. Her har brugere fra hele verden de seneste ti år oprettet online underskriftindsamlinger. David Karpf mener, at Change.org har været med til at forbedre folkets demokratiske stemme, men han påpeger samtidig, at metoden understøtter nogle typer sager bedre end andre.

Mere borgermagt på vej
Sidste år blev en folketingsbeslutning om borgerdrevne initiativer vedtaget. Beslutningsforslaget vedrører, at Folketinget skal indføre en ordning, hvorefter borgere har mulighed for at få fremsat, behandlet og stemt om borgerdrevne forslag i Folketinget.

Ordningen gælder for konkrete beslutningsforslag, hvor der er indsamlet underskrifter fra mindst 50.000 borgere, som støtter forslaget, og som har stemmeret til Folketinget.

Et udkast til lovforslaget blev sendt i høring i denne uge. Folketinget forventer at være klar med den nye ordning til januar 2018.

Klaus Levinsen mener, at ordningen formelt set vil give underskriftindsamlinger en anden status.

“Vores repræsentative demokrati bliver suppleret med nogle elementer af direkte demokrati. Ordningen kan være en udfordring, hvis der kommer en strøm af sager flydende ind. Det kan forstyrre den måde det parlamentariske demokrati fungerer i øjeblikket, men det kan også ses som et demokratisk supplement,” siger han.

Forrige artikel Vind KV17 på sociale medier - elsk dine data og drop din Twitter Vind KV17 på sociale medier - elsk dine data og drop din Twitter Næste artikel Eksperter: NGO’er bør træde varsomt, når de indgår partnerskaber med virksomheder Eksperter: NGO’er bør træde varsomt, når de indgår partnerskaber med virksomheder
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.