Debat

Direktør til danske kommuner: Anvend teknologi og få smartere byer

DEBAT: Fire ud af fem kommuner i Danmark har ikke en plan for smart city-implementering. Vi må begynde at tage det teknologiske velfærdspotentiale mere alvorligt, mener adm. direktør i Signify Nordic Astrid Simonsen Joos. 

Teknologi er i dag så vigtigt et parameter, at man som myndighed er nødt til at drage nytte af de muligheder, der er til at skabe bedre velfærd, mener Astrid Simonsen Joos, adm. direktør i Signify Nordic.
Teknologi er i dag så vigtigt et parameter, at man som myndighed er nødt til at drage nytte af de muligheder, der er til at skabe bedre velfærd, mener Astrid Simonsen Joos, adm. direktør i Signify Nordic.
Julie Arnfred Bojesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Astrid Simonsen Joos
Adm. direktør i Signify Nordic (tidl. Philips Lighting)

I løbet af de seneste ti år har mange af Nordens større byer investeret i smart city-løsninger og lavet planer for at udnytte de mange digitale muligheder, der ligger lige for næsen af byer, kommuner og samfund.

Men det undrer mig, at teknologimodenheden hos de små og mellemstore danske kommuner halter langt efter de større kommuner i Norden. Hvorfor formår danske kommuner ikke at høste deres smart city-potentiale i samme omfang som de større nordiske byer?

Vi mangler kommunale planer
En ny undersøgelse, som vi har fået lavet på tværs af de nordiske lande, viser, at mens de større byer i Norden fremhæves som smart city-forbilleder, har fire ud af fem af de adspurgte danske kommuner ikke en plan for implementering og brug af deres smart city-løsning.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det har som konsekvens, at man som kommune går glip af besparelser, energieffektiviseringer og miljøforbedringer, ligesom det koster på økonomi og kvalitet af borgerservice, hvis ikke der er en plan for, hvordan byen skal udvikles. Det er der ikke meget smart city over.

Jeg ved, at kommunerne herhjemme allerede gør et stort arbejde for deres borgere. De har mange opgaver at løse, og det kræver benhård prioritering af tid og ressourcer.

Hele kongstanken for smart city-området er jo netop, at en intelligent infrastruktur skaber bedre rammer for god velfærd og service til borgerne.

Astrid Simonsen Joos
CEO, Signify Nordic

Men når over 80 procent af de adspurgte kommuner svarer, at de ikke har en plan for implementering og brug af teknologi, der gør byen mere levende og smart, vidner det om, at man ikke prioriterer området eller har kendskab til, hvordan man gør det.

Der er så mange muligheder
Mulighederne for smart city, tech og digitalisering er mange. Alene inden for lysbranchen, hvor vi er midt i den største transformation i vores 127 år lange historie, er der store potentialer at hente. Lys er i dag ikke længere kun lyspærer, men avanceret teknologi og innovation, der giver nye muligheder for vores måde at leve på.

Danmark som nation er nået til et punkt, hvor vi på mange måder udnytter teknologiens potentiale til glæde for både økonomi og miljø.

Teknologi er i dag så vigtigt et parameter, og man er som virksomhed, myndighed og kommune nødt til at holde sig ajour og være med på beatet hele tiden for at kunne drage nytte af de muligheder, it fodrer os med hver eneste dag. Hvad enten det er for at opnå økonomiske besparelser og miljørigtige forbedringer ved at tænke smart kommunal teknologi, skabe øget cyber- og informationssikkerhed i virksomheder eller hilse nye, konkurrencedygtige produktionssystemer velkommen. Det er ikke business as usual.

Burde være en nem beslutning
Det vigtigste er sådan set ”bare” at beslutte, hvilket formål den eller de pågældende nye teknologier skal tjene. Ellers taber vi den gode velfærd og den brede borgerservice på jorden, og det er det, der er ved at ske, hvis kommunerne ikke formår at samle op på sine smart city-aktiviteter.

Hele kongstanken for smart city-området er jo netop, at en intelligent infrastruktur skaber bedre rammer for god velfærd og service til borgerne.

Det kommer man ikke i mål med, før man begynder at tage sit teknologiske potentiale alvorligt og tænke det langt mere smart, end det er tilfældet i dag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Simonsen Joos

Adm. direktør, Glamox
master of science in Business and Economics

0:000:00