Debat: Under Zuboffs radar vokser det digitale samfundsansvar

DEBAT: Professor Shoshana Zuboff efterspørger lovgivning, der skal regulere de store tech-giganters databrug. Men hun overser en spirende teknologibevægelse, der ikke ønsker at overtage de omdiskuterede overvågningsteknikker, skriver Christian Ingemann.

Professor Shoshana Zuboff. Hun er forfatteren bag bogen <i>Overvågningskapitalismens Tidsalder.</i> Hun besøgte Danmark i September. — Professor Shoshana Zuboff. Hun er forfatteren bag bogen *Overvågningskapitalismens Tidsalder.* Hun besøgte Danmark i September.Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Ingemann
Grundlægger af Comet Studies & TechCare Conference*

I denne og sidste uge fik den eskalerende diskussion om digitalt samfundsansvar en ufortyndet adrenalinindsprøjtning med besøget af professor og forfatter Shoshana Zuboff.

Med afsæt i bogen Overvågningskapitalismens Tidsalder, som Zuboff er på turné med, rettes en ubetinget kritik at de store tech-giganter og den aktuelle vareliggørelse af vore personlige og private oplevelser, som de står bag.

Budskabet vinder tydeligvis gehør, og både Dansk Industri, Digitaliseringsstyrelsen og CBS har ageret værter for samt nikket anerkendende til Zuboffs pointer.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Overvågning er et samfundsansvar
Et stærkt træk ved kritikken er de udbredte misforståelser, der korrigeres undervejs, som når privatlivskyttelse udlægges som et spørgsmål om individets personlige valg.

Her påpeger Zuboff tydeligt, hvordan dét er et forsøg på at holde os snævert optaget af vore egne behov som forbrugere af digitale tjenester. Frem for vores ønsker, behov, forventninger og værdier som medborgere i et demokratisk samfund.

Det er ikke fra Zuboff, vi kan lære, hvordan tidens modige og progressive teknologivirksomheder udøver digitalt samfundsansvar og integrerer etik i selve deres produktudvikling.
Christian Ingemann
Grundlægger af Comet Studies & TechCare Conference

Sat på spidsen, så er spørgsmålet om, hvorvidt jeg har og benytter en Facebook-konto ikke kun et anliggende mellem mig og Facebook.

Det er samtidig et anliggende mellem mig og alle de andre, der nu overvåges, profileres og adfærdspåvirkes af de teknologier, som mine databidrag er med til at udvikle.

Selvregulerings synes utilstrækkeligt
Zuboffs aktuelle bogturné i 2019 falder sammen med en stigende opmærksomhed omkring behovet for digitalt samfundsansvar og dermed også en mere højprofileret iscenesættelse af etiske retningslinjer og principprogrammer.

Både EU, OECD, en række større tech-virksomheder samt stort set alle større konsulenthuse har gjort sig bemærket her. I rapporter og deklarationer med opstillede etiske principper og anbefalinger.

Herhjemme er som bekendt oprettet et Dataetisk Råd ligesom Djøf har nedsat TechDK Kommissionen og senest udkom Techfestival med The Tech Pledge, en slags løfte for techmiljøet til at bidrage positivt til samfundet.

Flere gange under besøget i Danmark bliver Zuboff spurgt til, om hun mener, at et eksplicit fokus på ansvarlig teknologiudvikling og digital etik kan være en del af løsningen.

Så vi kan beriges af de nye teknologier, men slippe for overvågning og dennes afledte negative effekter.

Læs også

It-advokat: Techgiganternes brug af data skal reguleres – ikke forbydes

Debat

Det ser ikke ud til at gøre det store indtryk på Zuboff, og ad flere omgange griner hun lidt overbærende. Som om det er en sød, om end ganske naiv tanke.

På ét niveau har hun uden tvivl en pointe; stillet over for tech-elitens mastodonter som Google, Facebook eller Amazon, så er et selvpålagt etisk kodeks og en deraf følgende selvregulering nok usandsynlig. Eller i hvert fald utilstrækkelig.

Ansvarlig teknologibevægelse spirer
Der må international lovgivning til, mener Zuboff, og det gerne i en udgave, der forbyder både dataficering af vores online adfærd og handel med diverse "prediction products".

Den slags, der har til formål at profilere, manipulere og nudge os til bestemte handlinger, der tjener tredjeparts interesser.

Men på et andet plan er Zuboffs ensidige fokus på lovgivning og ekstern regulering også et produkt af en totalitær analyse af den digitale økonomi.

Samlebetegnelsen overvågningskapitalisme gøres gældende i alle henseender, der findes ikke rigtigt nævneværdige sprækker, og vi ledes til at tro, at Google og de andre usual suspects er idealer for alle andre vækstivrige teknologivirksomheder. Sådan forholder det sig selvfølgelig ikke.

På samme måde er Zuboffs påstand om, at ingen leder, endsige moderne virksomhed, kan modstå fristelsen til at høste al mulig data og anvende den til kontrolformål beviseligt forkert.

For under Zuboffs radar vokser for tiden en spirende ansvarlig teknologibevægelse, der opererer med en helt anden opmærksomhed på, hvordan de undgår at overtage overvågningsteknikker fra business as usual.

Det vil sige, de fører en langt mere metodisk revision med deres processer og de sociale og miljømæssige effekter, deres produkter har på omverdenen. Eller de ser en distinkt konkurrencefordel i at adskille sig fra de aktører, der for tiden spiller hasard med forbrugernes tillid.

Vi finder her virksomheder som Duck Duck Go, en privacy-orienteret søgemaskine, Snips, en stemmebaseret virtuel assistent, eller danske Spiir, der tilbyder en app, der giver dig et overblik over dit privatforbrug. Og ret mange flere – mange af dem med millioner af brugere.

Inspiration mens vi venter på lovgivning
Zuboffs ensidige interesse i at modgå techgiganterne overser denne dimension, og hun synes i grunden at betragte digital etik som en ren symbolsk handling, der ikke er meget andet end ethics washing.

En slags afledningsmanøvre, der skal holde lovgivere på afstand.

Med andre ord er det ikke fra Zuboff, vi kan lære, hvordan tidens modige og progressive teknologivirksomheder udøver digitalt samfundsansvar og integrerer etik i selve deres produktudvikling.

Ikke som symbolsk fægtning, men som metode, for eksempel etisk scenarieanalyse, value sensitive design eller forskellige former for etiske scorecard for digitale tjenester.

Her er meget at hente for dem, der søger nye veje til proaktivt at opbygge tillidsfulde relationer til forbrugere og borgere og ikke tror på, eller har tid til at vente på, det store lovgivningsmæssige fix, som Zuboff kalder på.

...

*Rettelse. Det fremgik i en tidligere version, at indlæggets forfatter var adm. direktør i Kraks Fond og ejer af Ingemann & Co.

Politik har aldrig været vigtigere