It-advokat: Techgiganternes brug af data skal reguleres – ikke forbydes

DEBAT: Data er blevet et råstof og en ny form for kapital. Vi skal finde ud af at regulere denne overvågningskapitalisme og svaret herpå er at anskue og regulere det som et marked. Vi skal ikke forbyde det, men sikre fair vilkår, skriver Martin von Haller Grønbæk.

Af Martin von Haller Grønbæk
It-advokat, partner Bird & Bird

Der i dag bred enighed om, at de store techgiganter som Google, Facebook, Amazon og andre leverandører af tjenester, som vi alle benytter i vores dagligdag på arbejde og derhjemme, har fået for stor magt.

De bestemmer for meget over vores markeder, vores demokrati, vores samfund, ja, over os hver især som individer.

Deres magt er i høj grad besvaret på deres besiddelse af data.

Et nyt begrebsapparat
Vi taler om, at data, særligt personlige data, er det nye råstof, at data er den nye kapital, som alle virksomheder søger at akkumulere og udnytte.

Den nye form for kapitalisme og dens underliggende logik har også sit eget begrebsapparat. Man taler nu om “overvågningskapitalisme”, hvor overvågningskapitalismen skaber et “adfærdsoverskud”.

Det skabes ved at indsamle personlige data fra brugere i alle livets forhold, online eller offline, med eller uden deres tilladelse. Disse data benyttes til at forudse og i stigende grad til påvirke eller ligefrem diktere brugernes handlinger.

”Forudsigelsetjenester” sælges med stor profit af overvågningskapitalisterne til de egentlige kunder, virksomheder som ønsker med stor sandsynlighed at kunne “tvinge” en bruger til at købe en vare – eller måske til organisationer, der ønsker at påvirke den politiske proces.

Forfatteren bag besøger Danmark
Det nye begrebsapparat kan vi først og fremmest takke den amerikanske Harvard-professor Shoshana Zuboff for.

Hendes mammutværk på 700 sider fra i år 'The Age of Surveillance Capital - The Fight for a Human Future at the New Frontier of Power' har på kort tid og med rette fået status som standardværket for vores forståelse af den nye datakapitalisme.

Bogen analyserer datakapitalisme i en historisk, sociologisk, økonomisk og sågar filosofisk kontekst.

'The Age of Surveillance' har i dag fået samme referencestatus som Thomas Pikettys 'Capital in the 21st Century'. Og ligesom for Pikettys værk gælder det, at de færreste, der refererer til Zuboffs værk, nok har besværet sig med at læse det.

Zuboff besøger i denne uge Danmark og giver forskellige interviews.

Det er derfor på sin plads at spørge, hvad vi som virksomheder og (for)brugere, borgere og politikere kan bruge hendes værk til? Det korte svar, at vi kan bruge hendes problemanalyse, men at hun ikke giver mange bud på handling.

Zuboff kortlægger for os, hvilken markedslogik Googles og de andres forretningsmodeller benytter sig af. Det bliver uden nåde udlagt i detaljer, hvorledes Facebook indsamler data om os i alle henseender og relationer. Nu gennem smartphones og i stigende grad i fremtiden gennem sensorer.

Hun beskriver, hvorledes disse indsamlede data ved hjælp af kunstig intelligens i stigende grad påvirker vores forskellige valg.

Bogens kortlægning af kvantificering og markedsficering af det menneskelige er fremragende.

Kun få konkrete handlingsforslag
Men Zuboffs sprog er dog også overdrevent teatralsk, og hendes sammenligninger af dagens overvågningskapitalister med den spanske inkvisition og andre uhyrligheder er hysterisk.

Og når nu fanden (med rette) så eftertryggeligt er malet på væggen, så spørger man naturligt: OK, hvad skal vi så konkret gøre ved denne massive uretfærdighed, der efter Zuboffs opfattelse i bogstavelig forstand er ved at udslette om ikke menneskeheden så menneskeligheden.

Først i allersidste kapitel giver Zuboff nogle bud på, hvorledes vi som borgere skal bekæmpe overvågningskapitalismen.

Der er dog ikke mange konkrete forslag at hente. Zuboff gør gældende, at der skal laves ny regulering, men giver ikke bud på hvilken.

Hun henviser til behovet for at sikre mennesker et tilflugtsted eller frirum (“sanctuary”), hvor vi kan være fri fra den digitale overvågning og træffe vores frie valg som forbrugere og borgere.

Hun taler nok om vores digitale hjem, hvilket jo minder lidt om området dækket af vores grundlovssikrede ret til boligens ukrænkelighed.

Men hun kan ikke forklare, hvad et frirum så betyder i en digital verden, og kommer helt til kort, når hun skal foreslå konkret lovgivning. Hun mener dog, at GDPR er et skridt i den rigtige retning. Men mest opfordrer hun til aktivisme og personligt engagement.

Overvågningskapitalisme skal reguleres som markeder
Der er egentlig ikke så mærkeligt, at Zuboff kommer til kort her. Det er selvfølgelig lige nemt nok for mig at henvise til, at hun ikke er jurist. Men så alligevel ikke.

Ligesom med klimaregulering, så fokuserer de fleste på, at løsningen ligger i de enkelte individers handlinger og henviser til awareness og adfærdspåvirkning.

Men hvordan regulerer man så helt konkret adfærd. I det her tilfælde, hvorledes regulerer man techgiganternes adfærd. Her gives der ikke mange konkrete bud.

Men det er faktisk meget enkelt, samtidig med at det også ret kompliceret. Man lærer af, hvorledes man siden tidernes morgen har reguleret økonomisk aktivet.

Som Zuboff selv fortæller os, så handler det om at regulere overvågningskapitalisme. Det handler om at regulere et marked. Det handler ikke om at forbyde et marked.

Hvis markedet for forudsigelsestjenester og de data, der skaber adfærdsoverskud, skulle helt lukkes ned, så skulle det mest “tradtionelle” reklame og kommunikation også forbydes.

Nej, reguleringen skal tilstræbe, at netop dette i princippet helt legitime marked kan fungere på frie og fair vilkår. Handlerne skal foregå til alles fordel.

Økonomer ville sige, at man ved regulering skal promovere efficient ressourceallokering. Vi har mange juridiske værktøjer til regulering af markeder. Det er en opgaver, jurister og økonomer har arbejdet i tusinder af år.

Lovgivning om konkurrence og markedsføring
Det måske vigtigste værktøj er konkurrencelovgivningen. Her er det rigtigt, når Zuboff siger, at den hidtidige anvendelse af konkurrenceret og monopollovgivning ikke har været effektiv.

Lovgiver og domstole har ganske enkelt ikke kunnet forstå, hvordan datamonopoler opstår og udnyttes.

Det er man ved at komme efter både gennem Margrethe Vestagers indsats som EU’s konkurrencekommisær og senest også i form af en hel del amerikanske delstaters sagsanlæg mod Google efter antitrust-regler.

Beskatning lokalt og internationalt er også en væsentlig del af at sikre det level playing field, der kan give de store techgiganter mere konkurrence for mindre lokale virksomheder.

Et andet værktøj er markedsføringslovgivningen. Regulering af virksomheders markedsføring søger også at fremme et velfungerende og fair marked, hvor køberne træffer frie valg.

I Danmark bør vi se på, hvorledes vi under kravet i markedsføringslovens § 1 om, at virksomheder skal overholde god markedsføringsskik, kan regulere den uacceptable påvirkning af forbrugere til køb og andre dispositioner, der er dikteret af uigennemskuelige algoritmer. 

Måske skal anvendelse af data til at påvirke den demokratiske proces være helt forbudt?

Brug for mere gennemsigtighed
Hvad enten der er tale om regulering af markedsføring eller af konkurrence, så vil mere gennemsigtighed være formålstjenligt.

Helt konkret bør det overvejes at kræve fuld indsigt i, hvorledes data indsamles og behandles af overvågningskapitalisterne. Det handler først og fremmest om adgang til at forstå de algoritmer og den kunstige intelligens, der behandler de indsamlede date.

Transparens kan fremmes på flere måder og i flere niveauer.

Virksomheder kunne pålægges en pligt til at opbygge deres systemer på en måde, hvor adgang til at se algoritmer kunne rent faktisk bidrage til en forståelse af deres indhold.

Måske skulle visse algoritmer være helt åbne og tilgængelige for inspektion ligesom kravet for patenter?

Måske skulle visse algoritmer kun være tilgængelige for eksperter, der under fortrolighed på vegne af det offentlige eller domstole kunne vurdere dem?

Overvågningskapitalisme er en markedsform og bør reguleres som sådan. Fokus bør være at få markedet til at fungere på frie og fair vilkår. Ikke at forbyde markedet som så.

Forrige artikel Fire dekaner: Husk penge til at ruste de unge til den teknologiske fremtid Fire dekaner: Husk penge til at ruste de unge til den teknologiske fremtid Næste artikel Dansk IT: Mulighederne i udbudsloven overskygges af fokus på korrekthed Dansk IT: Mulighederne i udbudsloven overskygges af fokus på korrekthed
  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig datamalkeko for tech-industrien og dertil knyttede skødehunde..

    Partsindlæg....

    Det er tydeligt, også her, hvor bange tech-industrien er for Zuboff. Her er så endnu en uden tvivl meget vellønnet tech-tilknyttet, som tjener stort på tech-industriens datarøverier, på banen for at få slukket ilden.

    Martin von Haller Grønbæk må gribe til betegnelser som "hysterisk" for at argumentere mod Zuboff, og han mener ikke, at hun giver nogen bud på vejen frem. Var Martin von Haller Grønbæk med til Informations arrangement med Zuboff i går? For det var jeg. Og jeg kan fortælle, at Zuboff kom med løsninger - men med garanti ikke løsninger, som Martin von Haller Grønbæk og tech-giganterne kan lide.

    Hun siger nemlig, efter at have brugt mange, mange år på at undersøge og kortlægge området i detaljer, at der kun er én vej: At (effektivt) forbyde indsamling af menneskelige data uden samtykke, og at forbyde al handel med menneskelige data.

    Det er klart, at tech-branchen, som er ved at sætte demokratier ud af spil og sætte sig på verdensherredømmet, ryster i bukserne ved det budskab. For os andre, som dagligt mærker frygten for Orwells "1984" og "Huxleys Fagre Nye" verden" ånde os i nakken, udtrykker det et glimt af håb om at tage kampen op mod en enorm overmagt.

    Det særlige ved overvågningskapitalismen er, at vi selv er råstoffet, og denne industri uhæmmet bruger vore egne liv mod os, til at manipulere os. Og vi har ikke en chance for at hamle op med det - snakken om transparens og regulering er undvigemanøvrer, som ikke får reel effekt. Det er røgslør og forhaling.

    Zuboff fortalte på mødet følgende rædselshistorie: Et hold studerende har undersøgt Google Nest - bare ET ENKELT APPARAT. Brugeren skal give Google lov til at indsamle data. Samtykket er fuldstændigt uigennemskueligt. Til et enkelt apparat er knyttet OVER 1000 underleverandører og 3. parter og brugeren har selv ansvar for at undersøge alle sammen. Ingen har ansvaret overfor brugeren, og hvis man siger nej, kan man risikere alvorlig malfunktion eks. frosne vandrør. Når man accepterer brugerbetingelserne, giver man derved over 1000 firmaer og deres ansatte lov til at snage i ens privatliv - helt skjult, uden at man aner, hvad de gør med det.

    De i dette eksempel af tech-foretagenderne indsamlede meget private data, raffineres i algoritmer, og bruges derefter til at manipulere med os. De bruges MOD os, til at undertrykke os og stjæle vores frihed - vore egne liv og data!

    Det er bare et eksempel, men det er repræsentativt for området og problemstillingen.

    Dette må få al snak om, at det er brugerens eget ansvar at beskytte sig og sætte sig ind i tingene, til at forstumme, for brugeren har - selv med mere transparens - ikke en chance for at gennemskue, hvor voldsomt hans privatliv voldtages af disse forbrydere.

    Zuboffs holdning er, at forbrydelserne allerede sker ved den uigennemsigtige, uhæmmede, elendigt regulerede indsamling af data, og at denne indsamling simpelthen skal håndhæves som ulovlig uden samtykke. Vel at mærke gennemskueligt, forståeligt, enkelt samtykke, uden huller og fælder. Og selve handlen med data skal helt forbydes.

    Og ja - dér ryger en masse business cases. Og hvad så? Skal vi andre miste vores ret til privatliv, fordi en eller anden start up har fået en "god" idé til at udnytte det og snylte på det? Vi er mennesker med rettigheder, ikke råstoffer eller datamalkekvæg, sådan som tech-industrien gerne vil reducere os til.

    Martin von Haller Grønbæk spørger stråmandagtigt, om al reklame så skal forbydes? Lad mig spørge tilbage: Var der ingen reklamer for 20 år siden? 30 år siden? 50 år siden? Jo! Der var masser af reklamer, også INDEN Google opfandt sin geniale plan for at reducere os alle til databacongrise.

    Inden da var reklamer noget, man sendte ud bredt, til alle. Googles "bedrift" var at begynde at snylte på vore liv, kortlægge disse, og i samarbejde med adfærdspsykologer vende den derved opnåede viden om hver og en af os MOD!!!! os (= misbrug af psykologi) . Og vi har ikke en chance for at værge for os.

    Det er Zuboffs store fortjeneste, at hun i detaljer har kortlagt, hvor omfattende dette er (se eksemplet ovenfor), og hvor hjælpeløse vi hver især er, fordi det meste af dette foregår helt skjult for os.

    Nu forsøger tech-industrien så at dæmme op for den begyndende modstand ved at foreslå lidt regulering.... FNYS! Det er ikke andet en forhaling og røgslør. Man har foreslået noget lignende mange gange de seneste 10 år - hver gang finder tech-industrien måder at omgå reguleringen på, for de har vore politikere i deres lomme - en del af disse er benovede, en del håber på at blive inviteret indenfor i en fed stilling, en del er bange, en del kan godt lide selv at misbruge datarøverier i valgkampganer, og en del er simpelthen bestukne.

    Det er på mystisk vis lykkedes tech-branchen at bilde os ind, at vi IKKE har en grundlæggende ret til privatliv, men at vi ligesom skal forhandle med dem om, hvor lidt eller meget regulering af tyveriet der skal være - sådan som der lægges op til i debatindlægget. Det er et led i denne manipulation - i Altinget sikkert målrettet beslutningstagere, som skal spores ind på tankegangen om "overfladisk regulering kan klare problemet". Det kan det ikke.

    Man KAN og SKAL ikke forhandle med tech-industrien om, hvilken regulering de ønsker! Det er spin og røgslør. Det er de folkevalgte, der skal styre området og lave lovene, så vi og vore samfund ikke mister kontrollen. Tech-giganterne er ikke folkevalgte - de er en mafia, der blevet mægtige og uendeligt rige på tyveri og forbrydelser. De er forbrydere, der uden at have fået lov stjæler vore privatliv, og sælger dem. Og man forhandler ikke med forbrydere. Dem retsforfølger man, og sætter en stopklods i deres business. Tech-giganter har bare at overholde love og regler og rettigheder, ganske som alle andre.

    Vi har ikke andet valg en at kræve vores ubetingede ret til privatliv tilbage, for så længe de uhindret får lov at indsamle disse ulovlige data, vil de bruge dem til at manipulere os med - og så er det snart slut med demokrati og menneskerettigheder, og den slags, som vi er en del, som stadig værdsætter højt.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig datamalkeko for tech-industrien og dertil knyttede skødehunde..

    Det er IKKE et i princippet helt legitimt marked...

    Forfatteren skriver:
    "Nej, reguleringen skal tilstræbe, at netop dette i princippet helt legitime markedet kan fungere på frie og fair vilkår. Handlerne skal foregå til alles fordele."

    Helt forkert - det er ikke i princippet helt legitimt at stjæle folks privatliv og bruge det mod dem til at manipulere dem, og det vil aldrig kunne foregå på frie g fair vilkår, når brugerne er reducerede til råstoffer, ikke kunder.

    Og:
    "Det måske vigtigste værktøj er konkurrencelovgivningen. Her er det rigtigt, når Zuboff siger, at den hidtige anvendelse af konkurrenceret og monopollovgivning ikke har været effektiv."

    Vrøvl! Konkurrencelovgivningen kan måske begrænse tech-giganternes magt en smule (hvis det nogensinde kommer til at ske), men kan absolut ikke beskytte retten til privatliv, så længe vore data er varen. Og uden ret til privatliv, intet demokrati og ingen menneskerettigheder.

    Debatindlægget illustrerer netop, at vore data er guldet, som det for enhver pris gælder om at beskytte tech-industriens påståede ejerskab til. Man vil for Guds skyld ikke tage fat om problemets rod - selve datatyveriet - men prøver at afbøje retningen i tiltagene i retning af, at lidt regulering må være nok.