It-advokat: Techgiganternes brug af data skal reguleres – ikke forbydes

Af Martin von Haller Grønbæk
It-advokat, partner Bird & Bird

Der i dag bred enighed om, at de store techgiganter som Google, Facebook, Amazon og andre leverandører af tjenester, som vi alle benytter i vores dagligdag på arbejde og derhjemme, har fået for stor magt.

De bestemmer for meget over vores markeder, vores demokrati, vores samfund, ja, over os hver især som individer.

Deres magt er i høj grad besvaret på deres besiddelse af data.

Et nyt begrebsapparat
Vi taler om, at data, særligt personlige data, er det nye råstof, at data er den nye kapital, som alle virksomheder søger at akkumulere og udnytte.

Den nye form for kapitalisme og dens underliggende logik har også sit eget begrebsapparat. Man taler nu om “overvågningskapitalisme”, hvor overvågningskapitalismen skaber et “adfærdsoverskud”.

Reguleringen skal tilstræbe, at dette i princippet helt legitime markedkan fungere på frie og fair vilkår. Handlerne skal foregå til alles fordel.

Martin von Haller Grønbæk
IT-advokat, partner Bird & Bird

Det skabes ved at indsamle personlige data fra brugere i alle livets forhold, online eller offline, med eller uden deres tilladelse. Disse data benyttes til at forudse og i stigende grad til påvirke eller ligefrem diktere brugernes handlinger.

”Forudsigelsetjenester” sælges med stor profit af overvågningskapitalisterne til de egentlige kunder, virksomheder som ønsker med stor sandsynlighed at kunne “tvinge” en bruger til at købe en vare – eller måske til organisationer, der ønsker at påvirke den politiske proces.

Forfatteren bag besøger Danmark
Det nye begrebsapparat kan vi først og fremmest takke den amerikanske Harvard-professor Shoshana Zuboff for.

Hendes mammutværk på 700 sider fra i år 'The Age of Surveillance Capital - The Fight for a Human Future at the New Frontier of Power' har på kort tid og med rette fået status som standardværket for vores forståelse af den nye datakapitalisme.

Bogen analyserer datakapitalisme i en historisk, sociologisk, økonomisk og sågar filosofisk kontekst.

'The Age of Surveillance' har i dag fået samme referencestatus som Thomas Pikettys 'Capital in the 21st Century'. Og ligesom for Pikettys værk gælder det, at de færreste, der refererer til Zuboffs værk, nok har besværet sig med at læse det.

Zuboff besøger i denne uge Danmark og giver forskellige interviews.

Det er derfor på sin plads at spørge, hvad vi som virksomheder og (for)brugere, borgere og politikere kan bruge hendes værk til? Det korte svar, at vi kan bruge hendes problemanalyse, men at hun ikke giver mange bud på handling.

Zuboff kortlægger for os, hvilken markedslogik Googles og de andres forretningsmodeller benytter sig af. Det bliver uden nåde udlagt i detaljer, hvorledes Facebook indsamler data om os i alle henseender og relationer. Nu gennem smartphones og i stigende grad i fremtiden gennem sensorer.

Hun beskriver, hvorledes disse indsamlede data ved hjælp af kunstig intelligens i stigende grad påvirker vores forskellige valg.

Bogens kortlægning af kvantificering og markedsficering af det menneskelige er fremragende.

Kun få konkrete handlingsforslag
Men Zuboffs sprog er dog også overdrevent teatralsk, og hendes sammenligninger af dagens overvågningskapitalister med den spanske inkvisition og andre uhyrligheder er hysterisk.

Og når nu fanden (med rette) så eftertryggeligt er malet på væggen, så spørger man naturligt: OK, hvad skal vi så konkret gøre ved denne massive uretfærdighed, der efter Zuboffs opfattelse i bogstavelig forstand er ved at udslette om ikke menneskeheden så menneskeligheden.

Først i allersidste kapitel giver Zuboff nogle bud på, hvorledes vi som borgere skal bekæmpe overvågningskapitalismen.

Der er dog ikke mange konkrete forslag at hente. Zuboff gør gældende, at der skal laves ny regulering, men giver ikke bud på hvilken.

Hun henviser til behovet for at sikre mennesker et tilflugtsted eller frirum (“sanctuary”), hvor vi kan være fri fra den digitale overvågning og træffe vores frie valg som forbrugere og borgere.

Hun taler nok om vores digitale hjem, hvilket jo minder lidt om området dækket af vores grundlovssikrede ret til boligens ukrænkelighed.

Men hun kan ikke forklare, hvad et frirum så betyder i en digital verden, og kommer helt til kort, når hun skal foreslå konkret lovgivning. Hun mener dog, at GDPR er et skridt i den rigtige retning. Men mest opfordrer hun til aktivisme og personligt engagement.

Overvågningskapitalisme skal reguleres som markeder
Der er egentlig ikke så mærkeligt, at Zuboff kommer til kort her. Det er selvfølgelig lige nemt nok for mig at henvise til, at hun ikke er jurist. Men så alligevel ikke.

Ligesom med klimaregulering, så fokuserer de fleste på, at løsningen ligger i de enkelte individers handlinger og henviser til awareness og adfærdspåvirkning.

Men hvordan regulerer man så helt konkret adfærd. I det her tilfælde, hvorledes regulerer man techgiganternes adfærd. Her gives der ikke mange konkrete bud.

Men det er faktisk meget enkelt, samtidig med at det også ret kompliceret. Man lærer af, hvorledes man siden tidernes morgen har reguleret økonomisk aktivet.

Som Zuboff selv fortæller os, så handler det om at regulere overvågningskapitalisme. Det handler om at regulere et marked. Det handler ikke om at forbyde et marked.

Hvis markedet for forudsigelsestjenester og de data, der skaber adfærdsoverskud, skulle helt lukkes ned, så skulle det mest “tradtionelle” reklame og kommunikation også forbydes.

Nej, reguleringen skal tilstræbe, at netop dette i princippet helt legitime marked kan fungere på frie og fair vilkår. Handlerne skal foregå til alles fordel.

Økonomer ville sige, at man ved regulering skal promovere efficient ressourceallokering. Vi har mange juridiske værktøjer til regulering af markeder. Det er en opgaver, jurister og økonomer har arbejdet i tusinder af år.

Lovgivning om konkurrence og markedsføring
Det måske vigtigste værktøj er konkurrencelovgivningen. Her er det rigtigt, når Zuboff siger, at den hidtidige anvendelse af konkurrenceret og monopollovgivning ikke har været effektiv.

Lovgiver og domstole har ganske enkelt ikke kunnet forstå, hvordan datamonopoler opstår og udnyttes.

Det er man ved at komme efter både gennem Margrethe Vestagers indsats som EU’s konkurrencekommisær og senest også i form af en hel del amerikanske delstaters sagsanlæg mod Google efter antitrust-regler.

Beskatning lokalt og internationalt er også en væsentlig del af at sikre det level playing field, der kan give de store techgiganter mere konkurrence for mindre lokale virksomheder.

Et andet værktøj er markedsføringslovgivningen. Regulering af virksomheders markedsføring søger også at fremme et velfungerende og fair marked, hvor køberne træffer frie valg.

I Danmark bør vi se på, hvorledes vi under kravet i markedsføringslovens § 1 om, at virksomheder skal overholde god markedsføringsskik, kan regulere den uacceptable påvirkning af forbrugere til køb og andre dispositioner, der er dikteret af uigennemskuelige algoritmer. 

Måske skal anvendelse af data til at påvirke den demokratiske proces være helt forbudt?

Brug for mere gennemsigtighed
Hvad enten der er tale om regulering af markedsføring eller af konkurrence, så vil mere gennemsigtighed være formålstjenligt.

Helt konkret bør det overvejes at kræve fuld indsigt i, hvorledes data indsamles og behandles af overvågningskapitalisterne. Det handler først og fremmest om adgang til at forstå de algoritmer og den kunstige intelligens, der behandler de indsamlede date.

Transparens kan fremmes på flere måder og i flere niveauer.

Virksomheder kunne pålægges en pligt til at opbygge deres systemer på en måde, hvor adgang til at se algoritmer kunne rent faktisk bidrage til en forståelse af deres indhold.

Måske skulle visse algoritmer være helt åbne og tilgængelige for inspektion ligesom kravet for patenter?

Måske skulle visse algoritmer kun være tilgængelige for eksperter, der under fortrolighed på vegne af det offentlige eller domstole kunne vurdere dem?

Overvågningskapitalisme er en markedsform og bør reguleres som sådan. Fokus bør være at få markedet til at fungere på frie og fair vilkår. Ikke at forbyde markedet som så.