Debat

EU-Kommissionen: Beskyttelse af ytringsfrihed på nettet er en fælles europæisk opgave

Med en fælles europæisk lovgivning står Danmark stærkere end noget land ville gøre alene. Vi har en åben og fair handelspolitik, hvor alle kan være med, hvis de følger vores fælles regler, skriver Per Haugaard.

Det er mindre forståeligt, at samme mediechefer begrænser sig til at håbe, at det nye Folketing og den kommende regering vil regulere tech, så magt og markedsdominans modsvares af ansvar og åbenhed og ikke har øje på, hvad der allerede er sket på europæisk niveau. Og endda med en dansk kommissær i spidsen, skriver Per Haugaard.
Det er mindre forståeligt, at samme mediechefer begrænser sig til at håbe, at det nye Folketing og den kommende regering vil regulere tech, så magt og markedsdominans modsvares af ansvar og åbenhed og ikke har øje på, hvad der allerede er sket på europæisk niveau. Og endda med en dansk kommissær i spidsen, skriver Per Haugaard. Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Per Haugaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det nylige opråb fra 30 mediechefer er helt forståeligt. Det er ikke kun en udfordring for Danmark, at techvirksomheder har fået en helt central rolle i den demokratiske samtale. En rolle og et ansvar, som de desværre ikke altid lever op til.

Mindre forståeligt er det imidlertid, at samme mediechefer begrænser sig til at håbe, at det nye Folketing og den kommende regering vil regulere tech, så magt og markedsdominans modsvares af ansvar og åbenhed og ikke har øje på, hvad der allerede er sket på europæisk niveau. Og endda med en dansk kommissær i spidsen.

EU har allerede vedtaget to vigtige lovgivningspakker, der skal skabe et sikrere digitalt rum, hvor brugernes grundlæggende rettigheder beskyttes, og virksomheder har lige muligheder med åben og fair konkurrence. Den ene er retsakten om digitale tjenester, kendt som DSA, som EU-landene inden udgangen af 2023 skal have implementeret.

Den anden er retsakten om digitale markeder, kendt som DMA, der allerede er trådt i kraft og vil blive håndhævet fra maj 2023. DMA pålægger de største techvirksomheder – dem vi kalder gatekeepers – en række særlige forpligtelser for at sikre, at mindre virksomheder ikke bliver presset ud af markedet af de største, og at vigtige digitale tjenester forbliver åbne for alle.

Groft sagt sikrer DSA brugernes rettigheder online, mens DMA sørger for, at de største spillere på internettet ikke drager urimelige fordele af deres position.

Mediechefernes ønskeseddel

Kommissionen har også lavet et forslag til en europæisk lov om mediefrihed, kendt på engelsk som Media Freedom Act, der lige nu diskuteres af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Den skal sikre, at frie medier ikke skal frygte, at deres digitale tilstedeværelse censureres, udelukkes eller udnyttes, for at de største techvirksomheder kan tjene penge på det.

Hvis ikke techvirksomheder vil spille efter vores regler, så skal de ikke have lov at drive deres forretning her

Per Haugaard, chef, Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark

Med DSA, DMA og forhåbentlig snart Media Freedom Act, har vi altså allerede lovgivning, der kommer til at styrke det indre marked, europæerne og i særdeleshed medier og journalisters mulighed for at ytre sig. Også de danske.

I tillæg hertil har vi også reguleringen for Platform-to-business og ophavsretsdirektivet. Alt dette adresserer mediechefernes ti ønsker. Her vil det være oplagt for mediecheferne at gøre mere end at ønske: De bør presse på, for at Folketinget får implementeret ophavsretsdirektivet, hvilket endnu mangler!

Det vil være for meget at liste alle relevante lovartikler, men jeg vil gerne gå igennem ønskerne et ad gangen:

Ønske: Tech skal sikre, at danskerne nemt kan finde dansk publicistisk indhold.

EU’s løsning: Media Freedom Act fastsætter, at modtagere af medietjenester har ret til "at modtage en mangfoldighed af nyheds- og aktualitetsindhold, der er produceret med respekt for medietjenesteudbyderes redaktionelle frihed, til gavn for den offentlige diskurs".

Ønske: Tech kan ikke censurere, fjerne eller ’flagge’ mediernes indhold.

EU’s løsning: Dette ønske bliver imødekommet af både DSA, Media Freedom Act og ophavsretsdirektivet. Blandt andet betyder DSA, at en platform skal være tydelig og gennemsigtig i den måde, de begrænser indhold på. Media Freedom Act lægger også op til, at store platforme eksempelvis skal give mediehuse en klar begrundelse for en suspension, før den finder sted.

Ønske: Tech skal give adgang til data om brugen af mediernes indhold hos tjenesterne. Vi skal vide, hvordan vores indhold bliver anvendt, så vi fortsat kan tage ansvar for vores indhold.

EU’s løsning: DMA foreskriver netop, at de største platforme skal give hurtig og vedvarende adgang til data for eksempelvis mediehuse, som de indsamler med brugen af deres indhold. DSA foreskriver desuden, at der skal være mulighed for at holde opsyn med, om platforme rent faktisk deler de data, de er forpligtet til.

Læs også

Ønske: Tech skal sikre gennemsigtighed i de algoritmer, der prioriterer vores indhold, så vi fortsat kan skabe relevant indhold.

EU’s løsning: Gennem DSA kræver vi gennemsigtighed omkring det, der kaldes anbefalingssystemer. De vigtigste parametre, der bestemmer rangordenen skal være tilgængelige for erhvervsbrugere, som mediehuse. Ligeledes skærper DMA, at de største medieplatforme skal bruge ”gennemsigtige, retfærdige og ikke-diskriminerende betingelser” for deres rangordning.

Ønske: Tech skal deltage konstruktivt i forhandlinger med medierne om brugen af deres indhold.

EU’s løsning: Gennem ophavsretsdirektivet får medier kontrol over, hvordan deres onlineindhold anvendes af techplatforme. Det giver medierne en langt bedre forhandlingsposition, når det kommer til brugen af deres indhold.

Ønske: Tech skal betale rettighedshaverne, når de skaber forretning ved brug af vores indhold, så vi kan geninvestere i nyt indhold.

EU’s løsning: Ophavsretsdirektivet giver medier ret til at få betaling for deres indhold og kræver gennemsigtighed med hensyn til, hvor meget indholdet bliver brugt. Desuden har medier ret til at trække deres indhold tilbage, og der er en procedure, der kan følges i tilfælde af uenigheder.

Ønske: Tech skal varsle ændringer, som har betydning for vores indhold, og det skal være muligt med dialog om væsentlige ændringer.

EU’s løsning: Dette er både et krav i DSA og DMA, og igen er der særligt skærpede regler for de største platforme.

Læs også

Ønske: Tech skal sikre, de kan kontaktes og svarer hurtigt og ordentligt på henvendelser og klager.

EU’s løsning: Platforme skal have effektive klageprocedurer og et internt klagebehandlingssystem, hedder det i DSA. Det samme gælder i ophavsretsdirektivet, så platforme der distribuerer medieindhold, har en helt særlig forpligtelse.

Ønske: Tech skal tage ansvar, herunder følge og respektere danske lovgivning.

EU’s løsning: Det tages der højde for i både DSA og ophavsretsdirektivet. Tech skal reagere effektivt, når der kommer ulovligt indhold på deres platforme. Derudover kan myndigheder give platforme et påbud om at gribe ind. Desuden skal anmeldelser fra identificerede og validerede brugere prioriteres.

Ønske: Tech skal bidrage konstruktivt til løsning af uenigheder ved meditation, nævn, voldgift med mere.

EU’s løsning: Som nævnt før er det både gennem DSA og ophavsretsdirektivet bestemt, at platforme skal sørge for at tage klager alvorligt – og have effektive systemer på plads, for at håndtere dem. Desuden stiller DMA krav om, at platforme skal være klar til dialog med virksomheder og en mægler i tilfælde af uenigheder.

Med en fælles europæisk lovgivning står Danmark stærkere end noget land ville gøre alene. I EU er vi mere end 445 millioner mennesker, og vi deler verdens største fællesmarkedsområde. Vi har en åben og fair handelspolitik, hvor alle kan være med, hvis de følger vores fælles regler. Hvis ikke techvirksomheder vil spille efter vores regler, så skal de ikke have lov at drive deres forretning her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Haugaard

Chef, EU-Kommissionen i Danmark
cand.jur. (Københavns Uni. 1987), LL.M., European Law (Europacollege 1988)