Kommentar af 
Cecilia Bonefeld-Dahl

Danmark kan spille en central rolle i en global cybersikkerhedskrise

En krigssituation kan i dag udløses af et cyberangreb på lige fod med et fysisk angreb. Danmark kan i samarbejde med resten af EU blive førende leverandører af den helt afgørende digitale oprustning, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.

Vi har deponeret udviklingen og produktionen af et kritisk produkt til Asien og ikke mindst Taiwan, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.
Vi har deponeret udviklingen og produktionen af et kritisk produkt til Asien og ikke mindst Taiwan, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix
Cecilia Bonefeld-Dahl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En særlig situation præger vores verden lige nu. En situation, der i al dens umiddelbare banalitet afslører, hvor stor rolle teknologi spiller i alle aspekter af vores liv.

Situationen er, at hele verden er i en akut microchips-krise. Med omfattende og mangefacetterede konsekvenser for både industri og privatpersoner. I EU er udfordringen dog helt speciel, og af samme grund er landene gået sammen om et ambitiøst og historisk initiativ.

Danmark er i en unik situation. Krisen – sammen med EU's initiativ – åbner nemlig et kæmpe globalt eksportpotentiale og mulighed for at yde et kæmpe bidrage til vores fælles forsvar og beskyttelse.

Covid og den forfærdelige krig i Ukraine har afsløret store svagheder i Europas forsyninger af energi, råmaterialer og kritiske teknologiske komponenter.

Med hensyn til sidste – hvis man skulle koge det ned til én problemstilling – er det set fra europæisk perspektiv, at vi i al for høj grad afhængige af leverance af microchips fra lande uden for EU. Det gør os ekstremt sårbare. Og tallene taler for sig selv.

I dag er EU's andel af den globale produktion af microchips blot otte procent, og vores nære allierede USA står i samme situation. Det er en andel, der er faldet støt siden 90'erne.

Vi har således gradvist deponeret udviklingen og størstedelen af produktionen af et kritisk produkt til Asien og ikke mindst Taiwan. En stat, som kineserne fortsat ikke anerkender som selvstændig, præcis som Putin aldrig anerkendte Ukraine som selvstændig.

Microchipsene er en nøglekomponent. Danmark, NATO og Europa kan hverken få det nødvendige materiel eller digitale løsninger uden

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generalsekretær, Digitaleurope

Microchips-krisen – den globale mangel – truer ikke alene vores nuværende adgang til de produkter, vi har brug for – fra vaskemaskiner til vindmøller og våben – den forhindrer, at vi kan udvikle de løsninger, der på længere sigt skal sætte os i stand til at levere alt fra grøn omstilling, digitale infrastruktur og det udstyr, vi er fuldstændig afhængige af, hvis vi skal kunne forsvare os både i forhold til cyberforsvar og fysisk forsvar.

Det sidste kan nødvendigheden af ikke understreges nok: Microchipsene er en nøglekomponent. Danmark, NATO og Europa kan hverken få det nødvendige materiel eller digitale løsninger uden.

Dette er naturligvis ikke noget, der er gået upåagtet hen, og fra EU’s side har man derfor lanceret et initiativ, der både i omfang og økonomi vidner om den store politiske bevågenhed, problemet har fra alle unionens regeringer.

The European Chips Act er et initiativ, der rækker frem til 2030, har en samlet budgetramme på mere end 43 milliarder euro og suppleres med en række konkrete initiativer, der tager fat i de væsentligste problemstillinger.

Det er nemlig ikke bare et spørgsmål om at opføre nogle statsfinansierede fabrikker.

I sidste ende handler det om at forbedre de forretningsbetingelser, der påvirker de private aktørers investeringsbeslutninger. I dag er situationen sådan, at energiomkostningerne (som tegner sig for op til 30 procent af en mikrochipfabriks driftsomkostninger) er langt højere i EU end i Asien.

Læs også
 

Men mest af alt er vi stærkt udfordret på tilgængeligheden af talent – både dygtige teknikere og chipsoftwaredesignere, og bureaukratiet er en stopklods med alt for langsom behandling af produktionsansøgninger. Kun fem EU-lande ligger i top 30 for smidige godkendelsesprocesser globalt.

Vi hilser naturligvis The European Chips Act velkommen med håb om, at ambitionerne faktuelt bliver indfriet, og at regeringerne i EU kan skabe strategisk samarbejde på tværs af landegrænser. Forslaget er fortsat i proces.

Danmark og Sverige står faktisk stærkt, hvis de to lande kan samarbejde. De har allerede et eksisterende netværk af SMV’er, der arbejder inden for microchips.

Og der er netop brug for, at man samarbejder og investerer på tværs af grænser, hvis det skal lykkes.

Det kræver enorme investeringer og specialiserede kompetencer for at udvikle og/eller producere chips, kompetencer som blandt andet findes i Holland, da de huser førende private virksomheder som AMS. EU prioriterer og søger at fremme de paneuropæiske samarbejder, da intet land kan løfte opgaven alene.

Ikke alene vil det – forhåbentlig – give os adgang til de microchips, som vi både som privatpersoner og i vores produktion er helt afhængige af. Optimering af mulighederne for produktion af microchips i EU og herunder i Danmark har nemlig potentiale til at bibringe Danmark et nyt område, hvor vi kan blive markedsledende med et enormt eksportpotentiale.

Vi er et land, der i forvejen udmærker sig ved at være innovativt på det teknologiske område. Der er kort fra tanke til handling, og vi har et frodigt vækstmiljø.

Øverst på beslutningstagernes dagsorden bør derfor være at fjerne de bureaukratiske forhindringer

Cecilia Bonefeld-Dahl
Generalsekretær, Digitaleurope

Samtidig har vi et uddannelsessystem, der i stadig højere grad vægter STEM-uddannelser og prioriterer diversitet, så vi øger den samlede talentmasse. Inden for en overskuelig tidshorisont kan det få afgørende betydning for vores konkurrenceevne, hvis vi lykkes med det.

Og heldigvis ser vi allerede, at markedets aktører gør sig klar til at gribe bolden. Senest med udmeldingen fra DI Digital, hvor direktør Rikke Zeberg over for fagbladet ITWatch udtalte, at den global mangel på microchips rummer en unik mulighed for danske tech-selskaber. Vi har nemlig allerede mange, der beskæftiger sig med udvikling og produktion af microchips. Hvis disse gives de rette betingelser, er potentialet enormt.

I Danmark oplever markedet dog mange af de samme udfordringer, som vi ser på tværs i EU. Derfor er det vigtigt, at de danske beslutningstagere prioriterer konkrete indsatser til at bedre vilkårene for markedets aktører. Ikke nødvendigvis – og slet ikke som det første – gennem offentlige subsidier og statsfinansiering.

Markedets aktører har igen og igen vist, at de har styrken og evnerne til at drive innovationen og levere løsningerne.

Øverst på beslutningstagernes dagsorden bør derfor være at fjerne de bureaukratiske forhindringer og sikre mulighederne for internationalt samarbejde, også med landene uden for EU, som for eksempel Chile og andre lande i Latin Amerika, som har store dele af de råmaterialer, som vi indtil nu har hentet i Rusland og Kina.

Danmark kan indgå i det europæiske økosystem til udvikling og produktion af microchips, et tæt samarbejde og investeringer på tværs i unionen er essentielt. 

Det vil bidrage til at skabe det innovative vækstmiljø, som vi har alle forudsætningerne for at udvikle til et område, hvor Danmark med investeringspartnere som Sverige og Holland igen kan indtage positionen som globalt referenceland. Og på den måde med noget ufatteligt småt, som en chip, skabe noget ufatteligt stort.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Cecilia Bonefeld-Dahl

Generaldirektør, DigitalEurope, medlem af Europæiske Cyberstyrelse og Natos advisory board for emerging technologies
Sprøk (CBS 1999)

0:000:00