Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn

Debatten om CSA-forordningen er blevet fanget i et falsk modsætningsforhold. Som om vi i Europa skal vælge mellem at beskytte vores privatliv eller vores børns sikkerhed.
I et indlæg i Altinget peger fire studerende på, at debatten om CSA-forordningen er blevet forsimplet.
De har helt ret i, at debatten er løbet af sporet, men jeg bliver nødt til at opponere mod deres opstilling af to ligeværdige, politiske afvejninger; med "chatkontrol" på den ene side og med beskyttelse af børn på den anden.
For argumentet, om, at effektiv opsporing af overgrebsmateriale øger beskyttelsen af børn, er uomtvisteligt korrekt.
Derimod er "chatkontrol" en bevidst manipulationskampagne, som har spredt misinformation om CSA-forordningens reelle indhold.
Grov fordrejning af forslaget
Og det er de virkelig lykkes godt med. At EU ønsker masseovervågning af alle borgere er ikke bare et "fragment af virkeligheden," som de fire studerende skriver, men en grov fordrejning af, hvad forslaget rent faktisk går ud på.
CSA-forordningen handler grundlæggende om at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den pålægger digitale tjenester som Messenger, Instagram og WhatsApp at vurdere risikoen for, om deres platforme misbruges til deling af overgreb mod børn, og at indføre forebyggende tiltag som alderskontrol og bedre rapportering.
Kun hvis en domstol kræver det, kan myndigheder udstede et opsporingspåbud, hvor tjenesterne i en begrænset periode selv skal identificere overgrebsmateriale som billeder, links og videoer ved hjælp af en særlig teknologi.
Tekst- og lydbeskeder kan ikke scannes, og myndigheder får ikke adgang til privat kommunikation. End-to-end-kryptering forbliver intakt, og man vil stadig kunne kommunikere anonymt til hinanden.
At EU ønsker masseovervågning af alle borgere er ikke bare et "fragment af virkeligheden", men en grov fordrejning.
Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet
Finder en tjeneste materiale med seksuelt misbrug af børn, skal oplysningerne sendes til et nyt EU-center, som videresender sagerne til de relevante myndigheder.
Misinformation har vildledt offentligheden
Alligevel er debatten blevet præget af forestillingen om masseovervågning og trusler mod demokratiet. Hvis vi vil væk fra den polariserede debat, kræver det, at vi forholder os til, hvad forordningen faktisk indebærer. Det kræver politisk mod.
For mens danske og internationale børneorganisationer har efterlyst handling, har partier som Venstre og SF stemt imod den midlertidige ordning, indtil CSA-forordningen endeligt kommer på plads.
Særligt SF er blevet skræmt af misinformationskampagnen. Det ærgrer mig, for vores gode venner i SF er både kloge og vil altid børnene det bedste, og de burde derfor have stemt ja.
Efter at den midlertidig forlængelse af den frivillige ordning blev nedstemt, bliver vi nu nødt til at presse endnu mere på for at sikre en god permanent løsning i form af CSA-forordningen. For vi i Europa må aldrig blive dem, der uforvarende beskytter gerningsmænd frem for vores børn.
CSA-forordningen er nødvendig
Hvert sekund bliver to billeder eller videoer med overgreb af børn delt på nettet, og problemet vokser sig kun større. Bag hvert eneste billede sidder et barn, der er blevet udsat for en alvorlig forbrydelse, der kan få livslange konsekvenser.
Og når materialet deles igen, sker endnu et overgreb. Samtidig bliver langt over halvdelen af det overgrebsmateriale, der findes derude, hostet i et EU-land.
Vi er nødt til at sikre en løsning, der er holdbar for børnene. Overgrebene foregår ofte skjult i private beskeder og på tværs af grænser, har nationale myndigheder svært ved at handle på problemet.
Europa må ikke blive et fristed for vildfarelser, mens overgreb mod børn fortsætter i det skjulte.
Christel Schaldemose (S)
Medlem af Europa-Parlamentet
Derfor har vi brug for klare EU-regler, der forpligter platforme til at opdage og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online med stærke garantier for privatliv.
CSA-forordningen handler om at tage ansvar i en digital virkelighed, hvor overgreb flytter sig hurtigere end lovgivningen. Hvis vi som samfund accepterer, at teknologien kan bruges til at sprede overgreb uden konsekvenser, svigter vi de børn, der burde være bedst beskyttet.
Europa må ikke blive et fristed for vildfarelser, mens overgreb mod børn fortsætter i det skjulte. Vi har både teknologien, mulighederne og ansvaret for at handle. Og vi skal tør gøre det, før endnu flere børn betaler den ultimative pris.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Lovforslag skal accelerere myndigheders brug af AI, men møder kraftige advarsler
- Tænketank: EU og USA er for det meste uenige om tech-regulering. Men på ét punkt er begge på vej i den rigtige retning
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk


















