Børns Vilkår: EU har afvæbnet sig selv i kampen mod overgrebsmateriale

Klinger en anelse hult

Det kan lyde som en teknisk detalje eller et teoretisk problem, men konsekvenserne er alt andet end teoretiske. 99 procent af det overgrebsmateriale med børn, som lander hos politi og myndigheder, er blevet opdaget via techvirksomhedernes screening.

Da teknologien midlertidigt blev slukket i 2021, faldt anmeldelserne med 58 procent. Ikke fordi overgrebene stoppede, men fordi evnen til at opdage dem gjorde.

Modstandere af lovgivningen har haft succes med at fremstille screening efter overgrebsmateriale som et voldsomt indgreb i privatlivets fred. Blandt andet er lovgivningen i folkemunde blevet kendt som "chatkontrol".

Man fjerner et af de vigtigste værktøjer til at opdage noget af den groveste kriminalitet uden at have et alternativ klar

Sørine Vesth Rasmussen
Techpolitisk chef i Børns Vilkår

Det er et legitimt og vigtigt hensyn, men det skal også være proportionelt med konsekvenserne af at lade være. Det er vigtigt at værne om privatliv, men ikke på bekostning af børns beskyttelse.

Det klinger desuden en anelse hult, når de samme techvirksomheder indsamler enorme mængder data om os alle under regulering, der i praksis langt fra er effektiv.

Derfor virker det også absurd, at det netop er, når det handler om at opspore seksuelt overgrebsmateriale med børn, at foden bliver sat ned.

Timingen er uforståelig

Den undtagelse i loven, der nu er udløbet, giver reelt ikke techgiganterne mulighed for noget, de ikke allerede gør. Forskellen er, at de fra nu af ikke må handle på det, de finder.

Timingen er lige så uforståelig. Man fjerner et af de vigtigste værktøjer til at opdage noget af den groveste kriminalitet uden at have et alternativ klar.

Det svarer til at tage batterierne ud af sin brandalarm, fordi man engang i fremtiden får et bedre system. Det sker samtidig med, at mængden af overgrebsmateriale vokser eksplosivt som følge af den udbredte brug af AI‑teknologi.

Det hører desuden med til historien, at EU's borgere i årevis har bakket op om de eksisterende metoder. Alligevel har et flertal, også langt de fleste danske Europa-Parlamentarikere, stemt imod.

Kun to danske parlamentarikere har stemt for.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er den dystre sandhed, at vi uden retten til at screene efter overgrebsmateriale giver både enkeltpersoner og kriminelle netværk bedre betingelser for at distribuere den slags.

Det er et misforstået hensyn, hvor man ikke har afvejet konsekvenserne tilstrækkeligt, og det er børnene, der taber.