Børns Vilkår: Regeringsforhandlingerne tyder på, at dagtilbud og små børns trivsel ikke har politisk prioritet

Et regeringsgrundlag er også et værdigrundlag. Det er her, en nyvalgt regering viser, hvilke prioriteringer der skal forme samfundet de kommende år.
Tager man den opgave alvorligt, er det for mig at se uomgængeligt allerede her at slå fast, at børns trivsel og deltagelse i fællesskaber skal være en kernesag. Det er en samfundsopgave, der starter i dagtilbuddene, fortsætter i skolen og kræver ambitiøse investeringer og politisk mod.
Dagtilbud fyldte forsvindende lidt i valgkampen. Det på trods af, at fundamentet for børns trivsel og mestring i deres videre institutions- og skoleliv bliver lagt netop her.
I vuggestuer og børnehaver skal børn kunne regne med at blive mødt af kvalificeret pædagogisk personale, som har både forudsætningerne og tiden til at se, høre og trøste dem, hjælpe deres indbyrdes relationer på vej og støtte deres læring og udvikling på trinbrættet til et langt skoleliv.
Det er desværre langt fra billedet i dag.
I papirkurven
Kritikpunkterne er der grundigt redegjort for i to ministerielle rapporter, og forbedringspotentialet er til at få øje på.
I Børns Vilkår håber og forventer vi derfor, at små børns trivsel er på blokken i de igangværende regeringsforhandlinger. Som forhandlingerne tegner sig lige nu, frygter jeg dog, at den dagsorden snarere ligger sammenkrøllet i hjørnet.
Der er ellers flere steder, en kommende regering kan tage fat. Opkvalificering af personale er et både konkret og realistisk sted at starte.
En kommende regering bør etablere en national opkvalificeringspulje målrettet de medarbejdere, som står på stuerne hver dag.
Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår
Vi ved, at pædagogisk personale spiller en nøglerolle for kvaliteten i dagtilbud. Men pædagoger har vi for få af. En tredjedel af medarbejderne i dagtilbud mangler i dag en pædagogisk uddannelse.
Derfor bør en kommende regering etablere en national opkvalificeringspulje målrettet de medarbejdere, som står på stuerne hver dag, men som mangler den faglige ballast til at kunne rokke mærkbart ved kvaliteten.
En ny regering bør også have blikket stift rettet mod fællesskaberne i folkeskolen.
Folkeskolen skal genetableres som en rummelig og inkluderende samfundsinstitution og det naturlige førstevalg for børns skoleliv. Det kræver et kritisk blik på skolens rammer, fællesskabet og en hjælpende hånd til de mange elever, som ikke bliver rummet i skolen.
En national indsats mod langvarigt skolefravær bør være en helt central del af det kommende regeringsgrundlag. En indsats, der både forebygger fravær, styrker fællesskaberne og hjælper de mange tusinde børn, som i dag er skubbet ud af skolens fællesskaber og sidder alene derhjemme.
Det kræver målrettet politisk arbejde og nye nationale rammer. I dag varierer indsatsen voldsomt fra kommune til kommune og sågar fra skole til skole.
Klar ambition for vold mod børn
Andre tiltag tåler derimod godt at blive krøllet sammen og dumpet i papirkurven. I Børns Vilkår frygter vi nemlig, at en kommende regering vil genfremsætte forslaget om øget brug af fysisk magt i skolen.
Al erfaring viser, at mere kontrol og flere sanktioner ikke løser de grundlæggende problemer for børn, der ikke har det godt i skolen. Tværtimod risikerer det at skubbe børn i de mest udsatte positioner endnu længere væk fra fællesskabet.
Hvis ambitionen er, at flere børn skal lykkes i skolen, skal løsningen være mere støtte og ikke mere magt.
Vi ser frem til at se, hvilken regering der får samlet opbakning, og håber uanset konstellationen, at børns mistrivsel og fravær bliver taget alvorligt,
Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår
Endelig bør regeringen allerede i sit grundlag sætte en klar ambition for børn, der er udsat for vold.
Børn, der har oplevet vold, skal have adgang til hurtig og specialiseret hjælp uanset postnummer. Det kræver en behandlingsgaranti, som sikrer ret til traumefaglig screening og evidensbaseret behandling, når der er behov.
Vi ser frem til at se, hvilken regering der får samlet opbakning, og håber uanset konstellationen, at børns mistrivsel og fravær bliver taget alvorligt som klare signaler om, hvor samfundet skal gøre det bedre.
Omtalte personer
Indsigt
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Jesper Rangvid56 årI dag
Professor, Institut for Finansiering, CBS
Maja Bødtcher-Hansen54 årI dag
Formand for Danske Gymnasier, rektor på Frederiksberg Gymnasium, bestyrelsesmedlem, Københavns Professionshøjskole

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Direktør vil have en familiekommission. Men hun frygter, det ikke gør noget ved børnefattigdommen
- Red Barnet og Lego Fonden udvider humanitært partnerskab
- Dansk Erhverv vil styrke frit valg i dagtilbud. Men vil ikke sige, om man foretrækker rød eller blå stue














