Microsoft: Danmark bliver ikke mere klimavenligt eller suverænt af at vende datacentrene ryggen

Jeg læste med stor interesse kronikken her i Altinget af to forskere fra Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet under titlen "Techgiganterne beslaglægger vores energi i nødvendighedens navn."
Mere debat om datacentre – og kunstig intelligens og digitalisering bredere set – er positivt. Men en god, balanceret debat forudsætter, at vi starter med de rigtige antagelser – og her vil jeg gerne tilbyde et par refleksioner.
Data og datacentre er centralt for virksomheders konkurrenceevne. Det siger både EU, Dansk Industri og mange andre. Digitale kapaciteter er i stigende grad et grundvilkår for vækst, innovation og offentlig service – og for den globale eksport, vi i Danmark er helt afhængige af.
Forskerne sidestiller i artiklen datacentre med "abonnements- og reklamebaseret bondefangeri" og "opmærksomhedsoptimerende underholdning." Det forekommer mig at være en ret markant forsimpling af, hvad datacentre i praksis er – og gør.
En skæv diskussion
Tag Microsofts tre danske datacentre i Høje-Taastrup, Køge og Roskilde.
De anvendes hver dag af danske virksomheder – store som små – af myndigheder og af aktører inden for kritisk infrastruktur til at drive forretning, innovation, dataanalyse og offentlig service. Kort sagt: alt det, der får erhvervslivets og samfundets digitale motor til at køre.
Når jeg taler med danske organisationer i det daglige, så fylder det geopolitiske billede meget.
Det er især truslen fra Rusland og risikoen for alvorlige cyberangreb – men desværre også den politiske uforudsigelighed over Atlanten.
Diskussionen bliver let skæv, når digital suverænitet af forfatterne fremstilles som et spørgsmål om at afkoble Europa fra USA – eller amerikanske leverandører. Det synspunkt findes bestemt.
Datacentre gør det muligt at opbevare og behandle data tæt på brugerne frem for at sende dem frem og tilbage på tværs af kontinenter.
Direktør Politik og Strategi i Microsoft Danmark
Men for mange andre – herunder størstedelen af de virksomheder, vi taler med til daglig – handler det ikke om europæisk isolation, men om at kunne mere selv, styrke kontrollen og sikre reel handlefrihed – uden at give køb på innovation og produktivitet.
Det er et legitimt og fornuftigt mål, uanset hvilke systemer, leverandører og risici man orienterer sig mod.
Derfor er flere datacentre på dansk grund ikke et problem i den sammenhæng – de er en del af løsningen. De gør det muligt at opbevare og behandle data tæt på brugerne frem for at sende dem frem og tilbage på tværs af kontinenter.
Datacentre kan være en del af klimaløsningen
Også i klimadebatten bliver fronterne nogle gange trukket for hårdt op.
Det er korrekt, at datacentre bruger meget strøm. Men det er ikke i modsætning til den grønne omstilling. Faktisk lige omvendt. Ét stort datacenter bruger ofte mindre strøm end mange små – selvom de behandler samme mængde data.
Dertil kommer, at langsigtede elindkøbsaftaler (PPA'er) kan understøtte udbygningen af vedvarende energi i Danmark, og vi med de rette forhold kan genbruge overskudsvarmen fra datahallerne, som Microsoft for eksempel gør i Høje-Taastrup, til gavn for samfundet.
Det betyder ikke, at udfordringerne forsvinder – men det betyder, at sektoren kan være en del af løsningen. Og her står Danmark med gode kort på hånden.
Datacentre i Danmark kan udbygge den grønne strøm, de kan minimere vandforbrug og de kan opereres energieffektivt – og løsningerne skaleres til resten af verden.
Et godt eksempel er Net Zero Innovation Hub i Fredericia, der arbejder på nye innovative løsninger. Det kan og bør vi udnytte som en fremtidig dansk eksportvare.
Det samme gælder for diskussionen om elnettet.
Når det hævdes, at nettet er overbelastet på grund af datacentre, er det ikke hele historien. Efterspørgslen efter nettilslutning stiger markant på tværs af sektorer – fra industri og elektrificering til transport.
Datacentre er én blandt flere drivkræfter, men ikke den eneste, og næppe heller i den størrelse, som nogle gange antydes.
Energinet er netop nu i gang med at validere køen og tilpasse modellen for nettilslutning. Det er vigtigt, så vi i Danmark reserverer og fordeler fremtidens strøm til de projekter, der reelt skaber samfundsværdi og kan realiseres frem for spekulative sager.
Datacentre i Danmark kan udbygge den grønne strøm, de kan minimere vandforbrug og de kan opereres energieffektivt – og løsningerne skaleres til resten af verden.
Mikael Ekman
Direktør Politik og Strategi i Microsoft Danmark
Potentiale for arbejdspladser
Endelig er der spørgsmålet om arbejdspladser.
Det er helt rigtigt, at sikkerhedshensyn begrænser, hvor mange der fysisk arbejder i selve datahallerne. Men det er ikke det samme, som at datacentre kun beskæftiger "enkelte specialister," som det fremhæves i debatindlægget.
Driften kræver en bred vifte af kompetencer: fra IT-specialister til elektrikere, maskinteknikere, VVS’ere, sikkerhedsmedarbejdere og facility services. Dertil kommer afledte jobs i lokalsamfundet.
I Microsofts planlagte projekt i Esbjerg og Varde anslår vi omkring 500 faste driftsjob på sigt. Det er ikke tusindvis af arbejdspladser. Men det er heller ikke ubetydeligt – særligt ikke uden for de største byer.
Der er gode grunde til at diskutere datacentre kritisk. Energiforbrug, arealanvendelse og lokalsamfundets interesser er vigtige hensyn.
Men debatten bliver stærkere, når vi tager udgangspunkt i, hvad datacentre faktisk er: en central del af den digitale infrastruktur, som både virksomheder, myndigheder og borgere er afhængige af hver eneste dag.
Indsigt
Henrik Sass Larsen60 årI dag
Fhv. politisk direktør, Aktive Ejere, fhv. minister og MF (S)
Trine Winterø63 årI dag
Prodekan for innovation og samfundsrelationer, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, fhv. direktør, Symbion Capital
Peter Trier Schleidt62 årI dag
Bankdirektør, Jyske Bank
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- ChatGPT er ved at ødelægge vores sprog. Vi bør skamme os over at bruge det
- Imran Rashid: Brinkmann undervurderer skærmenes psykologiske magt over vores børn
- S efter nye Palantir-dokumenter: Ingen grund til kritik af Forsvarets indkøb


















