Forskere: Vi har ikke alle brug for datacentrene

Magtudøvelse for fællesskabet

Datacenterindustrien og Udenrigsministeriets industrikontor, Invest in Denmark, markedsfører Danmark som en datacenter-basisstation og har gjort det siden 2010'erne.

Arbejdet for digital suverænitet handler om at skærme EU mod særligt de amerikanskejede tech-virksomheder. Men de infrastrukturelle bånd til USA bliver ikke kappet ved at bygge flere datacentre i Europa.

Størstedelen af datacentrene, der bygges, er med enten ejere eller lejere fra de forenede stater. Data sendes frem og tilbage. Digitaliseringen har stadig USA som primær afsender.

Når datacentre iklædes nødvendighed, er det en magtudøvelse, der påkalder noget som godt for fællesskabet og påtvinger andre dette "gode".

Mange steder er der ikke længere opbakning til energiprojekter på grund af deres lokale konsekvenser.

Caroline Anna Salling & Brit Ross Winthereik

I Holbæk har en lokal entreprenør ansøgt kommunen om at bygge Nordens største datacenter. Lokalpolitikerne, der støtter projektet, siger de håber på arbejdspladser og overskudsvarme fra serverne.

Vi ved at løfter om arbejdspladser på datacentre sjældent bliver opfyldt. Det kræver ikke meget arbejdskraft at drive et datacenter.

Byggearbejdet foretages af udenlandske entreprenører, mens driften uddelegeres til fuldautomatiserede systemer og enkelte specialister.

Hvis datacenteret i Holbæk bliver bygget, er det entreprenørens plan at sælge faciliteterne videre. Måske til en enkelt tech-virksomhed. Det kan også blive et såkaldt 'co-location' datacenter, hvor virksomheder kan leje sig ind i serverhallerne, for eksempel fra USA.

Politisk chef for den amerikanske olievirksomhed, EQT, Will Jordans, udtalte til Financial Times i oktober 2025 at: "udbud skaber efterspørgsel – du putter udbud på markedet og efterspørgsel bliver skabt."

Brug for investeringer i vedvarende energi

Data er den nye olie og udbuddet af flere datacentre vil skabe efterspørgsel på nye databaserede produkter. En ny rapport fra IDA peger på, at datacentrene i 2035 vil udgøre 20 procent af det samlede elforbrug i Danmark. Strømmen købes med hidtil uset hastighed, og elnettet kan ikke følge med.

Mens lokale virksomheder og fjernvarmeforsyninger, der vil opkobles eller elektrificere sig væk fra for eksempel affald og gas, får afslag fordi elnettet er overbelastet på grund af stor kapacitetsandel til datacentrene, bliver det sværere og sværere at lave nye vindmølle- og solcelleprojekter i Danmark.

Mange steder er der ikke længere opbakning til energiprojekter på grund af deres lokale konsekvenser. Lokationerne er en begrænset ressource.

Grøn ressource eller en bidragsyder til grøn omstilling, bliver datacentrene aldrig.

Caroline Anna Salling & Brit Ross Winthereik

Elkøbsaftaler, Power Purchase Agreements, blev tidligere brugt til at sikre store industrier billigere elpris. I dag bruges de også til at industrier kan dokumentere vedvarende energi i bæredygtighedsrapporter.

Derfor er det også dem med den største tegnebog, der kan rapportere at de bruger mindst klimaskadelig strøm, selvom det er den samme strøm, der kommer ud af naboens stikkontakt.

Der er brug for investeringer i vedvarende energi, men at bruge ny tilføjet elektricitet på at bygge ny energitung industri leder ikke til udledningsreduktioner. Kreativitetsniveauet i forhold til at sikre investeringer i vedvarende energi må ganske enkelt højnes.

Det springer os i øjnene at nødvendighedsgraden af de svære beslutninger, udledningsreduktionerne kræver, er rod til langt mere anfægtelse end datacentrenes udviklingsgrad.

Det store AI-fællesskab

For tiden bygges og planlægges der til datacentre nye dieselgeneratorer og tilkoblinger til gasnettet, hvor indholdet af naturgas og det animalske landbrugs gylleproduktion til biogas er dominerende.

Hvis vi ikke begynder at interessere os for datacentrenes konsekvenser for vandforsyningen, kan vi ende i en lige så kritisk situation med drikkevandet, som vi står i med elnettet.

Desuden bruges kun 10 procent af servervarmen fra datacentrene i dag til fjernvarme. Den kan udnyttes bedre og elektriciteten kan forbruges mere fleksibelt, men grøn ressource eller en bidragsyder til grøn omstilling, bliver datacentrene aldrig.

Det er først og fremmest tech-virksomhederne og investorerne, der har brug for datacentrene.

Caroline Anna Salling & Brit Ross Winthereik

Hvorvidt intensiveret dataproduktion og forbrug kan føre til skadesreduktion er et spørgsmål som techindustrien selv har forsøgt at besvare.

Videnskabelige tidsskriftartikler i for eksempel anerkendte Nature og Joule er finansieret af Microsoft og Google. Uden empirisk evidens argumenteres der for, at AI kan være godt for klimaet, også til COP-mødet i Brasilien.

Argumentet "vi har alle brug for dem" rummer ideen om et forestillet AI-baseret fællesskab. Mange der bruger chatGPT og lignede produkter hver dag tror nemlig, at alle andre også gør det.

Studerende er bange for at komme bagefter, præstere dårligere end andre, hvis de ikke også forsøger at optimere studiearbejdet med automatisering.

Virksomhederne kommer først

Nødvendighedsargumentets indbyggede tvang underminerer friheden til andre udviklingsscenarier. De fleste steder i verden har man ikke har udrullet eller accepteret digitalisering i samme grad.

Der findes de udsatte, der aldrig blev indtænkt i systemerne, dem der forsøger at af-digitalisere sig selv, og dem der forsøger at om-digitalisere sig ved at gå over til mere lokale, lavenergibaserede produkter eller bruge betragteligt mindre dataopbevaring.

I disse fællesskaber forsøger man at opbygge et andet slags "vi" end det "vi", som stadfæster Danmark, som en nødvendig basisstation for store datacentre.

I et andet nødvendighedsscenarie undersøges udviklingen demokratisk. De eksisterende serverhalsfaciliteter benyttes til data, der i sidste ende er med til at forbedre menneskers, miljøets og klimaets levevilkår fremfor i det abonnements- og reklamebaserede bondefangeris tjeneste, som vi fra forskningen ved, udgør størstedelen af techindustriens grundlag i dag.

Det er først og fremmest tech-virksomhederne og investorerne, der har brug for datacentrene. Alle vi andre har langt mindre brug for dem, end vi endnu kan forestille os.