Vi skal til at tænke over, hvordan vi håndterer de store grupper, der vil blive afskediget på grund af kunstig intelligens

Derfor var det som nævnt en lettelse, at der var et AI-seminar på Marienborg, for hvis vi skal navigere fornuftigt og uden krystalkugler, så bliver det også nødvendigt med politisk opmærksomhed.

I DR-programmet Debatten 23. april var der både håbefulde og temmelig sortsynede bud på, hvad AI kommer til at betyde. Udgangspunktet var det famøse ønske om 30.000 fritlagte stillinger i den offentlige sektor.

Martin Thorborg havde øjnene rettet mod en kortere arbejdsuge, når nu AI kan gøre arbejdet for os. Men er det også det, der vil ske?

Hans egen reaktion har været, efter eget udsagn, at afskedige godt 30 medarbejdere ud af 109. Det er jo ikke opskriften på at skabe en kortere arbejdsuge. Det er opskriften på at skabe et A- og et B-hold. Dem, der er, og dem, der ikke er, på arbejdsmarkedet.

HK Hovedstadens Ditte Gottlieb Bredahl rejste omvendt et flag for, at vi faktisk har en mulighed for at bruge tidsgevinsterne til at øge kompetenceniveauet og til at modvirke stress, som ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd koster samfundet små 55 milliarder kroner årligt.

Vi skal ikke overlade alt meningsfuldt arbejde til AI, vi skal fokusere på at blive bedre ved hjælp af AI.

Grit Munk

Udfordringen er, set fra min stol, tredelt: En meget stor gruppe af os skal blive klar til at arbejde på en helt anden måde og med andre opgaver.

Det kræver nye kompetencer, men også, at vi implementerer AI klogt. Det vil sige, at vi skal bruge det bedste fra maskinerne, for eksempel hurtighed, og det bedste fra os, vores dømmekraft, i det bedst mulige samspil. Det er i allerhøjeste grad en opgave for arbejdsmarkedets parter.

Men der er også en sårbar gruppe af unge og nyuddannede, der skal ind på arbejdsmarkedet. En del af opgaverne i praktikant- og junior-stillinger må forventes at kunne løses ved AI, men så mangler der en vigtig indgang til arbejdsmarkedet.

Der går en fødekæde af mennesker under oplæring forud for erfarne medarbejdere og dybdegående eksperter. Nogen – læs: os alle sammen - skal påtage sig at undgå, at vi taber en generation af veluddannede mennesker på gulvet. Her må politikerne gerne tænke med.

Endelig er der så dem, der rammes, når hele jobkategorier forsvinder. Dem er vi med vores flexicurity ret gode til at absorbere op til et rimeligt antal, men ledighedstallene har historisk været markant højere, end de er i dag, og det kan de blive igen. Det er kun rettidig omhu at begynde at tænke over, hvordan vi kan håndtere store grupper af afskedigede mennesker.

Et andet spørgsmål er, hvordan vi organiserer et uddannelsessystem, hvor elever og studerende har sprogmodeller lige ved hånden.

Det er godt at kunne prompte, men det er ikke godt, hvis det er ens eneste metode til at løse en opgave. Under en workshop, jeg deltog i på Christiansborg, nævnte en gymnasierektor bekymring for elevers opgivende tilgang til undervisning: Hvorfor skal man løse alle de her opgaver, når ChatGPT kan gøre det for én? Hvad skal det her undervisning egentlig være godt for?

Måske er det faktisk lige der, skoen trykker. Vi skal ikke overlade alt meningsfuldt arbejde til AI, vi skal fokusere på at blive bedre ved hjælp af AI. Vi skal være skarpe på, at vi som mennesker har en bred forståelse af, hvad det er for en kontekst en digital løsning skal fungere i.

Vi skal huske, at AI kan lide velforberedte data og logiske systemer, men menneskenes verden er fuld af nødvendige, irrationelle beslutninger og hensyn og nogle gange decideret kaotisk, og så er vi (stadig) bedst. Og så skal vi måske til at dyrke kritisk sans og menneskelig dømmekraft som de to urkræfter, vi altid har haft, og som er vigtige nu som nogensinde før.

Er det en politisk opgave? Det er i hvert fald en tankegang, der vil være gavnlig at have med, når man beslutter, hvordan vi skal implementere mere AI i Danmark. Hvordan vi gør AI til noget, der giver velfærdsstatens medarbejdere et ekstra gear.

Det er kun rettidig omhu at begynde at tænke over, hvordan vi kan håndtere store grupper af afskedigede mennesker.

Grit Munk

Hvordan vi bruger AI i forsvaret, i undervisning og i virksomhederne. Vi skal have gentænkt, hvordan vi skaber en eftertragtet og respekteret løbebane mod omskoling og nye kompetencer. Måske en måde, hvor man kan hoppe af og på efteruddannelse, efterhånden som efterspørgslen på kompetencer ændrer sig.

Grundlæggende kan man sige, at hvis man ikke ved, hvad man får, så kan man starte med at finde ud af, hvad man ønsker sig og så arbejde sig derhen.

Vi ønsker os uden tvivl bedre konkurrenceevne, bedre AI-kompetencer og meget mere investeringsvillig kapital.

Vi bør også ønske os mindre klimabelastning, og som borgere bør vi ønske os at kunne holde fast i eller øge menneskelig kontakt. Det er vel trods alt det, vi er her for, som de sociale flokdyr, vi er. At skaffe investeringsvillig kapital virker i øjeblikket som den største udfordring. De øvrige mål kan vi styre efter politisk.

Ved at skabe en arbejdsstyrke, der har fået superkræfter af at bruge AI rigtigt, kan vi styrke Danmarks og Europas konkurrenceevne. Ved at tage ansvar for, hvordan AI-transformationen kommer til at løbe af, kan vi skabe tryghed på og omkring det danske arbejdsmarked.