Debat

Dataetisk Råd i åbent brev til regeringen: Øget digitalisering kræver etisk eftertænksomhed

Digitaliseringen af samfundet skal være mere end blot økonomisk effektiv. Derfor bør det gøres obligatorisk for alle ministerier og offentlige myndigheder at foretage dataetiske konsekvensanalyser, skriver medlemmerne af Dataetisk Råd til regeringen.

Dataetik Råd anser det for vigtigt, at der kommer mere fokus på, at en stor andel af borgerne oplever problemer på grund af digitaliseringen, skriver rådets 15 medlemmer.
Dataetik Råd anser det for vigtigt, at der kommer mere fokus på, at en stor andel af borgerne oplever problemer på grund af digitaliseringen, skriver rådets 15 medlemmer. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

FN har netop udgivet E-Government Survey, der vurderer udbredelsen og kvaliteten af den offentlige digitalisering blandt FN’s 193 medlemslande. For tredje år i træk indtager Danmark en førsteplads. Det er der gode grunde til.

Digitaliseringen har skabt mange forbedringer og lettet dialogen mellem stat og borgere på væsentlige områder. Der udvikles hele tiden nye offentlige digitale løsninger, som blandt andet skal gøre det lettere at være borger, spare energi, øge administrativ effektivitet og redde liv.

Men der er stadig områder, der kræver opmærksomhed, hvis Danmark også skal fortjene en førertrøje i ansvarlig digitalisering. 

Danmark har en lang tradition for offentlig forvaltning af særlig høj kvalitet, så vi har alle forudsætningerne for at videreføre den tradition i den digitale forvaltning.

Regeringens udspil går ikke langt nok

Som en del af det at være foregangsland for en høj kvalitet af offentlig digitalisering anser Dataetik Råd det for vigtigt, at der kommer mere fokus på, at en stor andel af borgerne oplever problemer på grund af digitaliseringen.

Rådet anbefaler derfor, at det gøres obligatorisk for alle ministerier at redegøre for de dataetiske konsekvenser af lovforslag, som fremsættes i Folketinget

Johan Busse, Rikke Hvilshøj, Christiane Vejlø m.fl., se alle afsendere i faktaboksen

Det anslås ifølge myndighederne, at det drejer sig om 17-22 procent af befolkningen i aldersgruppen 15-89 år. Ifølge Justitias 'Rapport om Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere' kan det reelt udgøre helt op til en fjerdedel af den voksne befolkning, hvis mørketal medregnes.

Henover sommeren har både Justitias rapport og Politikens artikelserie om 'Den digitale underklasse' afdækket nogle af de mere alvorlige problemer, som den hastige digitalisering har affødt. Det drejer sig blandt andet om øget ulighed, eksklusion af visse medborgere og forringet retssikkerhed for udsatte borgere.

En forudsætning for at indfri digitaliserings- og dataanvendelses store potentialer er, at der i samfundet kan være tillid til, at data og digitale teknologier anvendes på en ansvarlig måde. Udelukkelse af en betydelig del af borgerne har – efter rådets opfattelse – væsentlige negative konsekvenser for både de udelukkede borgernes mulighed for at gøre deres ret gældende og opfylde de forpligtelser, som myndighederne pålægger dem.

Det er ikke kun et problem for borgernes retssikkerhed, men også for vores grundlæggende samfundsmæssige værdier, ligesom det udgør en risiko for en dalende tillid til digitaliseringen hos befolkningen.

Indlæggets afsendere

Indlægget er et åbent brev til regeringen fra de 14 medlemmer af Dataetisk Råd. 

Medlemmerne er:

  • Johan Busse, formand
  • Rikke Hvilshøj, adm. direktør i Dansk IT
  • Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening
  • Christiane Vejlø, adm. direktør i Electronista Media og digital trendanalytiker
  • Mikkel Holm Sørensen, adm. direktør i og stifter af /KL.7 ved Implement/KL.7
  • Jesper Bæk Overgaard, direktør for Data & Analytics program hos Tryg
  • Jonas Christoffersen, dr.jur. advokat
  • Mikkel Flyverbom, professor ved CBS
  • Janne Rothmar Herrman, professor ved Københavns Universitet
  • Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør og advokat i Justitia
  • Anette Høyrup, chefjurist i Forbrugerrådet Tænk
  • René Gade, kunde- og kommunikationsdirektør i Celsius
  • Eik Møller, kommunaldirektør i Ballerup Kommune
  • Arne Grevsen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Lisbeth Nielsen, direktør i Sundhedsdatastyrelsen

Måden det offentlige kommunikerer og dermed udveksler data med borgerne på samt de tjenester, der stilles til rådighed i forbindelse med dataudvekslingen, er af afgørende betydning for både kvaliteten af de data, det offentlige baserer sin myndighedsudøvelse og øvrige virksomhed på.

Dermed er det også afgørende for, om borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og centrale samfundsmæssige værdier tilgodeses.

Dataetisk Råd finder det derfor positivt, at regeringen i udspillet 'Et digitalt samfund for alle' forpligter sig til at hjælpe de mennesker, som digitaliseringen skaber problemer for. Der er mange gode initiativer i udspillet, men Dataetisk Råd anbefaler, at der på flere områder gøres mere end det, udspillet lægger op til.

Prisen for besparelser bør ikke være øget ulighed og en forringelse af borgernes retssikkerhed

Johan Busse, Rikke Hvilshøj, Christiane Vejlø m.fl., se alle afsendere i faktaboksen

Besparelser må ikke trumfe retssikkerheden

Det er positivt, at regeringen lægger op til, at borgere, som er fritaget fra digital post, nu samtidig kan blive fritaget for alle obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger, og at reglerne for fritagelse skal forenkles.

Det er et godt skridt mod at sikre mere reel lighed for alle borgere, men det kræver, at der samtidig stilles de nødvendige ressourcer til rådighed, så der er velfungerende alternative løsninger i det offentlige til disse borgere.

Her lægger udspillet op til, at det skal være nemmere at få hjælp til de offentlige digitale løsninger per telefon og ved fysisk fremmøde i Borgerservice. I forhold til det sidste anbefaler Dataetisk Råd, at hjælp ved fysisk fremmøde i Borgerservice og andre steder, hvor denne hjælp tilbydes, ikke må være betinget af forudgående digital tidsbestilling, og at borgerne så vidt muligt bør have mulighed for at møde op og få hjælp direkte fra gaden.

En sådan løsning vil naturligvis have konsekvenser for de forventede besparelser ved digitalisering af området, men prisen for besparelser bør ikke være øget ulighed og en forringelse af borgernes retssikkerhed.

Ministerier skal levere dataetisk analyse

Det er rådets vurdering, at udfordringerne for den store andel af befolkningen blandt andet er en følge af, at digitaliseringen i nogle tilfælde er gennemført for hurtigt, uden tilstrækkelig brugerinddragelse og uden tid til tilstrækkelig analyse og eftertanke i forhold til utilsigtede effekter.

Læs også

Det er derfor rådets anbefaling, at der bør sikres en mere helhedsorienteret etisk eftertænksomhed i digitaliseringsprocessen, som i højere grad kan sikre, at borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og grundlæggende samfundsmæssige værdier tilgodeses i processen. Nye digitale løsninger bør udvikles for alle.

Rådet anbefaler derfor, at det gøres obligatorisk for alle ministerier at redegøre for de dataetiske konsekvenser af lovforslag, som fremsættes i Folketinget. Det vil gøre det lettere for Folketingets medlemmer at vurdere lovforslagene og inddrage relevante hensyn i den videre politiske proces, herunder at stille opklarende spørgsmål til den ansvarlige minister og fremsætte ændringsforslag.

Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier og principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed, selvbestemmelse, lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv.

Dataetiske konsekvensanalyser vil derfor hjælpe med til at bringe fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser ved lovforslag frem i lyset og dermed bidrage til, at beslutninger tages på et mere kvalificeret grundlag.

Den demokratiske og etiske legitimitet af digitaliseringen af samfundet hviler på, at den ikke blot er økonomisk effektiv, men også kommer borgerne til gode i en bredere forstand

Johan Busse, Rikke Hvilshøj, Christiane Vejlø m.fl., se alle afsendere i faktaboksen

Behov for mere systematisk tilgang

Dataetisk Råd finder det positivt, at regeringens udspil lægger op til, at digitale løsninger fremover skal testes mere borgernært, og at der nedsættes et ekspertudvalg for digital inklusion. Et sådant ekspertudvalg kan forkorte vejen fra problem til løsning, men kun i de tilfælde, hvor udvalget konsulteres.

Rådet finder, at der er behov for en mere systematisk tilgang, som kan bryde med de hidtidige processer og tilgange. Dataetisk Råd anbefaler derfor, at der sættes ind bredere og tidligere i udviklingsprocessen, så det gøres obligatorisk for alle offentlige myndigheder at foretage dataetiske konsekvensanalyser og vurderinger, inden der træffes administrative beslutninger om anvendelse af digital teknologi i opgaveløsningen. Dataetisk Råd har udviklet konkrete værktøjer, der kan anvendes i denne sammenhæng.

Den demokratiske og etiske legitimitet af digitaliseringen af samfundet hviler på, at den ikke blot er økonomisk effektiv, men også kommer borgerne til gode i en bredere forstand, herunder bidrager til at alle borgere kan leve værdigt og ikke stilles ringere på grund af forhold som for eksempel alder, uddannelsesniveau, etnicitet, handicap eller socioøkonomisk baggrund.

Dataetisk Råd står til rådighed for regeringens videre arbejde med udspillet 'Et digitalt samfund for alle 2022' og med digitaliseringen generelt.

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion