PROSA: Big data kan give privatlivsknas

Niels Bertelsen
Formand for PROSA - Forbundet af It-professionelle

Har man ikke den fornødne ekspertviden, så risikerer man at bliver forført af sælgerne af mere overvågning, for man bliver naturligvis kun præsenteret for de positive sider ved den øgede registrering.

Niels Bertelsen
Formand for PROSA

Smart Cities og Big Data er meget trendy begreber. Det handler om at indsamle og bearbejde masser af data, som kan hjælpe os med at lave et bedre samfund. Men teknikkerne rummer også skyggesider.

Copenhagen Connecting vil for eksempel følge mobiletelefoner rundt i byen. De informationer, der indsamles, kan bruges til både gode og dårlige ting. De kan bruges til at lette trafikreguleringen, så køer minimeres, og trafikken glider nemmere. Men de samme informationer kan anvendes til at lave en app, så man kan stalke eks-kæresten på den mest privatlivskrænkende måde.

Selv hvis personhenførbare data anonymiseres, kan man ofte finde ud af, hvilken person de stammer fra. Og stalker-app’en behøver jo ikke være 100 procent nøjagtig – bare den virker de fleste gange.

Svært at anonymisere
Jo flere data, der kan samles om os, desto flere penge vil der være i at kunne tegne en nøjagtig profil af en person – og i sidste ende identificere personen. At anonymisere en person, så såkaldt re-identifikation er umulig, viser sig at være særdeles vanskeligt i praksis. I PROSA har vi skitseret flere metoder til, hvordan man ud fra anonyme data kan finde frem til den faktiske person.

For at give en idé om, hvorfor store mængder af data kan blive et problem, kan et digitalt foto bruges som illustration. Digitale fotos er delt op i punkter kaldet pixels. En pixel er bare et kvadrat i en farve, mens 10 millioner pixels er et højt detaljeret foto, hvor man kan adskille de enkelte hår i øjenbrynene.

Man kan betragte hver indsamlet information som en pixel: Hver især er informationerne uskyldige, og ud fra nogle få informationer kan man slet ikke se, hvem det er. Men jo flere informationer man har, desto klarere står billedet, og med 1 millioner informationer har man et meget vellignende foto.

Digitalt selvforsvar
I 2013 indsamlede danske internetudbydere 3.8 billioner informationer om danskernes færden på nettet. Det svarer til en million informationer om hver voksen dansker, altså det samme som et vellignende digitalt foto. Hertil kommer et ukendt antal registreringer hos internationale marketingsvirksomheder, som ikke er underlagt dansk lovgivning.

Allerede i dag kan man hos amerikanske databrokere købe navne og adresser på folk udvalgt efter visse profiler: F.eks. kulturbaggrund, nybagt forælder, høj indkomst. Disse profiler er indsamlet uden folks accept.

Selvom vores privatliv er under stærkt pres, så findes der beskyttelsesmetoder for borgerne. I PROSA har vi eksperter i digitalt selvforsvar, og vi stiller vores ekspertise til rådighed på blandt andet cryptoparties rundt omkring i landet.

Har man ikke den fornødne ekspertviden, så risikerer man at bliver forført af sælgerne af mere overvågning, for man bliver naturligvis kun præsenteret for de positive sider ved den øgede registrering. Der er sjældent penge i at fortælle om problemerne. Så jeg vil opfordre til, at vi får diskuteret, hvor grænsen for overvågningen går. Bare fordi noget kan lade sig gøre rent teknisk, er det jo ikke sikkert, det er ønskværdigt.