Debat

SMVdanmark: Erhvervskandidatreformen har potentiale til at bringe AI ind hos SMV’erne

Det bør være en prioritet for regeringen at indrette kandidatreformen sådan, at det tilskynder mindre virksomheder til at gå nye veje. Særligt i forhold til at få SMV'erne koblet på det digitale væksttog, skriver Jakob Brandt, direktør i SMVdanmark. 

Hvis erhvervskandidatordningen ender med at blive populær blandt landets virksomheder, kan det give blod på tanden til, at SMV’erne tester nye fagretninger af i deres virksomhed, skriver Jakob Brandt. 
Hvis erhvervskandidatordningen ender med at blive populær blandt landets virksomheder, kan det give blod på tanden til, at SMV’erne tester nye fagretninger af i deres virksomhed, skriver Jakob Brandt. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jakob Brandt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi nærmer os dette års Uddannelses- og Forskningsmøde 11. - 12. april, hvor temaet i år er kunstig intelligens, og jeg glæder mig til endnu gang at deltage. Som forkæmper for de selvstændige erhvervsdrivende vil jeg slå et slag for, at man bruger den igangværende reform af kandidatuddannelserne som løftestang til at få nye teknologier, eksempelvis AI, ud i SMV’erne, hvor de kan gøre en forskel.

En succesfuld reform kan potentielt set være startskuddet til et nyt innovationseventyr hos SMV’erne.

Jakob Brandt
Adm. direktør, SMVdanmark

I SMVdanmark støtter vi op om kandidatreformens intention, nemlig at bringe kandidatuddannelserne tættere på arbejdsmarkedet. For landets 300.000 SMV’ere kan reformen dog både blive fugl eller fisk i forhold til at indfri sit potentiale for at bringe innovation ud i landets små virksomheder.

Kort fortalt er regeringens reform lige nu inde i maskinrummet, hvor der pudses og justeres på baggrund af tilbagemeldinger fra diverse paneler.

I det originale udspil skal en ud af fem studerende fremover gå på såkaldte ”erhvervskandidatuddannelser,” hvor den studerende uddanner sig, imens man er i arbejde. I stedet for at få SU, skal de være ansat i en virksomhed mindst 25 timer per uge under deres uddannelse, der varer op til fire år. I alt skal op mod 5.500 studerende gå på disse uddannelser. 

Med på det digitale væksttog

Hvis ordningen ender med at blive populær blandt landets virksomheder, kan det give blod på tanden til, at SMV’erne tester nye fagretninger af i deres virksomhed. Kan en antropolog tilføre vores virksomhed ny innovation? Kan et IT-uddannet effektivisere i vores systemer?

Mulighederne er mange, særligt inden for AI, hvor der er stort behov for at få så mange SMV’ere som muligt koblet op på det digitale væksttog.

Vi står heldigvis godt. Danmark er det land i EU, hvor flest SMV’er har integreret de grundlæggende digitale værktøjer i deres virksomhed. Danske SMV’er er derfor langt foran, når det for eksempel gælder brugen af online salg, kunstig intelligens og digital informationsdeling.

Ligeledes er brugen af kunstig intelligens i virksomhederne eksploderet over de seneste to år.

Særligt blandt SMV’erne har udbredelsen af kunstig intelligens taget fart, hvor 20 procent af de danske små virksomheder benytter sig af kunstig intelligens. Det er langt over EU gennemsnittet på seks procent. Det skaber merværdi og kan være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft, men vi så gerne tallet komme op i nærheden af landets større virksomheder, hvor hele seks ud af ti bruger kunstig intelligens.

Reformens succes kræver, at den ikke bliver dødfødt som et bureaukratisk og uoverskueligt monster.

Jakob Brandt
Adm. direktør, SMVdanmark

Det bør derfor være en prioritet for regeringen og de ansvarlige embedsmænd at indrette kandidatreformen sådan, at det tilskynder mindre virksomheder til at gå nye veje. For mange små virksomheder er det en for stor mundfuld økonomisk at oprette fuldtidsstillinger på nye fagområder.

Her er en kandidatstuderende på 25 timer om ugen en langt mere realistisk investering. Tilsvarende får den studerende mulighed for at afprøve sine kompetencer hos en virksomhed, hvor man kan være med til at rykke noget.

Hvis det skal gøres endnu nemmere, kan man også overveje at gøre det muligt for flere virksomheder at gå sammen om at dele en studerende imellem sig, så vedkommende er halv tid i hver virksomhed.

”Et menukort med overskuelige retter” 

Reformens succes kræver dog, at den ikke bliver dødfødt som et bureaukratisk og uoverskueligt monster, hvilket med sikkerhed vil kvæle enhver lyst til at forsøge sig med ordningen, hvis ikke man har administrativt ansatte, der kan sætte sig ind i et kafkask og snoet system. Det har langt de fleste SMV’ere ikke.

I stedet bør man, som et af vores medlemmer har sagt ”indrette det som et menukort med få overskuelige retter”. Information om ordningen bør være nemt tilgængelig enten samlet centralt eller hos de enkelte universiteter. Her kan en virksomhed ideelt browse rundt i, hvad studerende fra de enkelte uddannelser kan tilbyde på det givne stadie af deres uddannelse i letforståelige kompetencer.

Det er også vigtigt, at selve processen bliver overskuelig og uniform. Lange godkendelsesprocesser, rigide krav, voldsomme dokumentationsforpligtelser og bøvl med lønrefusion er alt sammen elementer, vi ved leder til, at mange virksomhedsejere vil lukke browseren ned og tage hjem fra arbejde i stedet for at prøve det af.

Potentialet er stort, og fra SMVdanmarks side håber vi, at Folketinget indser hvor vigtigt, det er at indrette ordningen sådan, at den er spiselig for landets SMV’ere. En succesfuld reform kan potentielt set være startskuddet til et nyt innovationseventyr hos SMV’erne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Brandt

Adm. direktør, SMVdanmark
cand.polit. (Københavns Universitet 2003)

0:000:00