Chr. Friis Bach: Et par gode råd til ansættelsen af en ny departementschef i Udenrigsministeriet

Af Christian Friis Bach
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Stillingen som departementschef i Udenrigsministeriet er slået op. Jeg søger ikke, men vil gerne give regeringens ansættelsesudvalg et par gode råd:

For det første er det vigtigt at finde en kandidat, som kan genskabe en stærk dansk udenrigspolitik. Her spiller ministrene en vigtig rolle, men den afgående departementschef har oplevet mere end ti af dem på de godt fem år, han har siddet på posten. Derfor er departementschefen helt afgørende.

Og de sidste år er Danmark med nedskæringer, prioriteringer og forsigtighed blegnet på den internationale scene. Mange ambassader bruger mere tid på at fremme dansk erhvervsliv end på at skabe politiske forandringer. Og udenrigstjenesten har i strømmen af tektoniske udenrigspolitiske forandringer mistet fodfæste. Danmark er stort set helt forsvundet fra en stribe vigtige internationale organisationer og aftaler.

I skal finde en departementschef, der vil noget, og som har viljen og styrken til at skabe positive forandringer i verden.

Christian Friis Bach
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Det oplevede jeg tydeligt, og med ærgrelse, i min tid i FN. Danmark er savnet. Vi skal være der. Og vi skal genskabe troen hos de mange medarbejdere på, at vi kan forandre og forbedre verden. I skal finde en departementschef, der vil noget, og som har viljen og styrken til at skabe positive forandringer i verden.

Menneskerettigheder i centrum
For det andet skal den nye departementschef igen sætte menneskerettighederne helt i centrum i dansk udenrigspolitik. Det er den helt afgørende vision for verden, og det er i kampen for menneskerettighederne, at Danmark historisk har fået størst anerkendelse og flest sejre.

Stort set ingen forlader Udenrigsministeriet, selv om der, undskyld jeg siger det direkte, er et par stykker, der godt kunne trænge til det.

Christian Friis Bach
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Her er ministeriet i de sidste år blevet mere forsigtig end en nyuddannet tjener med bjerge af kongeligt porcelæn på armen. Og de grundlæggende værdier om værdighed og rettigheder, som vi har bygget vores samfund på, er under pres – ikke mindst for verdens flygtninge.

Den fodslæben og forvirring omkring menneskerettighederne, der hersker i Folketinget, bærer en stor del af skylden, men departementschefen kan gøre en forskel. Politikere forgår, departementschefer består. Og indsatsen for menneskerettighederne er sammen med en styrket klimaindsats langt vigtigere for fred og fremgang – og dermed også for danske virksomheder – end den kortsigtede erhversfremme.

Med pladsen i Menneskerettighedsrådet har vi en chance for igen at komme i front. Derfor er det afgørende, at I går efter en modig og visionær menneskerettighedschef til Udenrigsministeriet.

Ingen forlader ministeriet
For det tredje skal den nye departementschef åbne ministeriet op. Da Ulrik Vestergaard Knudsen tiltrådte, og det oplevede jeg på tæt hold, var det med visioner om at åbne for rekrutteringer udefra til vigtige poster, så Udenrigsministeriet kunne forny sig og lade sig inspirere.

Det er helt afgørende, og det har jeg ikke mindst forstået i samspillet i min FN-tid med hundredvis af ambassadører fra FN's medlemslande. Dem, der kom udefra og med andre erfaringer, var ofte de mest engagerede og initiativrige. Men trods visionerne er det ikke sket. Tværtimod.

Lad mig slå fast, at der virkelig er mange dygtige medarbejdere og ambassadører i Udenrigsministeriet. Men ministeriet fremstår stadig mere lukket og selvsupplerende, når det gælder rekruttering, og stort set ingen forlader ministeriet, selv om der, undskyld jeg siger det direkte, også er et par stykker, der godt kunne trænge til det. I skal finde en departementschef, der vil åbne Udenrigsministeriet op.

Globalisering af centraladministrationen
For det fjerde skal den nye departementschef tænke udenrigspolitikken langt bredere end Udenrigsministeriet. Han eller – forhåbentligt – hun skal sætte sig i spidsen for at "globalisere hele centraladministrationen".

Der var engang, hvor både Miljøministeriet, Klimaministeriet, Landbrugsministeriet og flere andre ministerier var stærkt engageret ude i verden. Dengang kæmpede Udenrigsministeriet ofte for at bevare sin position og nærmest grundlovsfæstede monopol på udenrigspolitikken. Det behøver ministeriet ikke at gøre i dag.

Sektorministerierne er stort set helt forsvundet i den internationale arena. Men departementschefen i Udenrigsministeriet skal ikke se dem som konkurrenter, men som vigtige partnere og forsøge at engagere dem aktivt i udenrigspolitikken.

Tilsvarende skal der åbnes op over for langt stærkere partnerskaber og samarbejde med universiteter, folkelige foreninger og virksomheder. Kun sammen kan Danmark gungre.

Det nye P4G-initiativ er her et positivt eksempel. Flere af dem! Og erfaringerne fra både klimaaftalen i Paris og FN's verdensmål viser, at det er brede alliancer udefra og nedefra, der kan skabe forandring.

Her er der en stor opgave foran den nye chef. I skal lede efter en profil, der kan samle og engagere langt ud over Udenrigsministeriets vægge.

Det var et par gode råd til jer i ansættelsesudvalget. Held og lykke med rekrutteringen.