Departementer opruster ministerbetjeningen

TENDENS: Slotsholmens departementer har de senere år lavet en iøjnefaldende oprustning af deres organisationer, fortæller Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning. Tidligere styrelsesdirektør frygter en faglig degradering.

Slotsholmens departementschefer har de senere år styrket deres organisations muligheder for at gå ind i indholdet af de politiske sager, der skal på ministrenes borde. 
Slotsholmens departementschefer har de senere år styrket deres organisations muligheder for at gå ind i indholdet af de politiske sager, der skal på ministrenes borde. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Sine Riis Lund

Jeg køber ikke bare forklaringen, at det her er en styrkelse af fagligheden. Jeg har i hvert fald endnu ikke set, at der kommer flere fagspecialister ind, men derimod flere folk, der ligner dem, der i forvejen sidder i departementerne.

Knud Aarup
Tidligere styrelsesdirektør

De er både bemandet og organisatorisk indrettet sådan, at de i højere grad har kapacitet til at gå ind i det indholdsmæssige stof i de ting, som ministeriet beskæftiger sig med. Det har man altså ikke bare overladt til styrelserne, som der var en tendens til tilbage i nullerne.

Jørgen Grønnegård Christensen
Professor emeritus i offentlig forvaltning, Aarhus Universitet

Ministrene er i dag omkranset af større faglig kapacitet end under Anders Fogh Rasmussens (V) tid som statsminister.

Sammenlignet med nullerne har departementerne nemlig de senere år oprustet deres organisationer.

Det er vurderingen fra Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet.

Altinget logoEmbedsværk
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget embedsværk kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00