Djøf-formænd: Nej, Knud Aarup, topembedsmænd går ikke altid fri

Vi har svært ved at se, hvordan ønsket om at få flere politisk udpegede embedsmænd skulle styrke tilliden til vores myndigheder.

Hanne Fugl Eskjær og Henning Thiesen
Djøf

Vi lever i et retssamfund 
I Danmark er det ikke forbudt at afskedige medarbejdere eller chefer. Men prisen for en afskedigelse afhænger naturligvis af alvorsgraden, og om der rent faktisk foreligger et juridisk ansvar i den pågældende sag. Vi lever heldigvis i et retssamfund, og de færreste ønsker vel et system, hvor man kan fyre løs, uden at det har en pris for arbejdsgiveren?

I alle ansættelseskontrakter er der aftalt et sæt spilleregler, hvis arbejdsgiveren ønsker at bryde ansættelsen. Hvis der er sket en fejl, er der et helt katalog over mulige sanktioner. Det spænder fra en påtale til egentlig afskedigelse. Djøfs udgangspunkt er ikke, at chefer altid er ansvarsfri, men at en arbejdsgiver naturligvis skal respektere kontraktens ordlyd.

Første skridt er derfor at få undersøgt en sag, så man kan finde ud af, hvad der er op og ned. Djøf har flere gange kritiseret, at det ofte tager meget lang tid at få belyst en sag grundigt.

Der mangler åbenlyst nogle instrumenter i værktøjskassen, hvor kendte undersøgelsesformer som advokatundersøgelser og egentlige undersøgelseskommissioner ikke dækker hele behovet.

Der er brug for nye værktøjer 
Djøfs forslag er at indføre et nyt instrument, en hurtig forundersøgelse, hvor man kan få afdækket, om der rent faktisk er tilstrækkelig substans i en sag til at sætte en egentlig undersøgelse i gang.

En sådan undersøgelse vil kunne kvalificere beslutninger om det videre forløb i en sag. Og den vil kunne identificere, hvad der i givet fald er brug for at få belyst nærmere.

Det vil kunne speede processen op, hvor mange undersøgelser i dag trækker ud i årevis. Det er hverken godt for tilliden til vores politiske eller administrative systemer eller de involverede personer, der svæver i uvished i årevis.

Vi har svært ved at se, hvordan ønsket om at få flere politisk udpegede embedsmænd skulle styrke tilliden til vores myndigheder.

Alle embedsmænd skal selvfølgelig loyalt arbejde for at realisere den politik, vores folkevalgte politikere har vedtaget. I andre lande, hvor man har flere politisk udpegede embedsmænd, der kommer og går med regeringen, har man også møgsager og skandaler.

At man er politisk udpeget fjerner ikke risikoen for, at en sag løber af sporet. Eller at man skal behandle alle ordentligt, uanset deres ansættelsesform.

Bureaukrati er ikke altid et onde 
I Djøf er vi overbeviste om, at løsningen i høj grad ligger i at holde fast i de helt grundlæggende dyder i den offentlige forvaltning om lovlighed, sandhed, faglighed og partipolitisk neutralitet.

Og så er det centralt, at den offentlige sektor lytter til kritikken fra Rigsrevisionen og sikrer, at der er styr på administrative regler og rutiner, så man bedst muligt kan forebygge svindel og misbrug.

Alt bureaukrati og administration er ikke af det onde, selvom det nogen gange udlægges sådan i den offentlige debat.

En styrkelse af befolkningens tillid til den offentlige forvaltning helt afgørende, men det handler i højere grad om, at vi bliver bedre til at forebygge møgsagerne.

Den debat er mere relevant, end hvor hurtigt man kan fyre en chef. At kaste offentligt ansatte chefers retssikkerhed ud med badevandet er derfor ikke den rigtige medicin mod faldende tillid.