Forsker: Danmark kan ikke være tjent med så sparsom repræsentation i det sydlige Afrika

Vores interesser kunne også handle om at være til stede i den fornyede geopolitiske konkurrence, hvor Kina og Ruslands indflydelse har været stigende de senere år, om adgang til regionens rige forekomster af mineraler og sjældne jordarter, som vi har behov for til den grønne omstilling og på en smule længere sigt om udsigt til øget samhandel og investeringer i takt med at økonomierne vokser.

For det andet, rejser det spørgsmålet, om den tætte sammenkobling af udviklingsbistand og dansk repræsentation er hensigtsmæssig. Udviklingsbistanden har historisk været med til at finansiere de danske ambassader i en række lande. Men skal vores behov for at flytte bistandsmidler til andre formål og regioner nødvendigvis føre til lukning af ambassader? Eller kan der være tilfælde, hvor vi af egen interesse vælger at bruge de penge, der skal til for at opretholde en ambassade? Det mener jeg, der kan.

Farvel til en strategisk placering

Med lukningen af ambassaden i Tanzania bliver det sværere at opbygge og vedligeholde relationer i denne del af verden. Man kan muligvis argumentere for, at regionen kan dækkes fra ambassaderne i netop Sydafrika og Kenya. Flyvemaskinen er opfundet, og der kan sendes folk ud efter behov.

Men enhver, der har rejst i den del af verden, ved, at Sydafrika er noget ganske andet end lavindkomstlandene i det sydlige Afrika, ligesom Kenya, selvom det er et centralt land i Østafrika, opleves som langt væk fra den sydligere del af kontinentet. Der er en verden til forskel.

Sydafrika er noget ganske andet end lavindkomstlandene i det sydlige Afrika, ligesom Kenya opleves som langt væk fra den sydligere del af kontinentet

Rasmus Hundsbæk Pedersen
Seniorforsker, Diis

Ambassaden i Dar es Salaam var strategisk godt placeret, fordi Tanzania er en del af såvel det Østafrikanske Fællesskab (EAC) som Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC).

Med en række spektakulære infrastrukturprojekter, blandt andet anlæggelsen af en ny jernbane til Rwanda, Burundi og Congo, rehabiliteringen af jernbanen til Zambia, en olierørledning til Uganda, og flere store havneudvidelser, vil Tanzanias betydning kun øges i de kommende år, som også den østafrikanske kommentator Charles Onyango-Obbo konstaterede i The East African for nylig.

Læg dertil potentialet for fremtidig handel og investeringer som følge af en hastigt voksende befolkning og en økonomi med kurs mod høj vækst under den mere reformorienterede præsident Samia Suluhu Hassan.

På grund af vores mangeårige tilstedeværelse nyder Danmark stor goodwill i Tanzania, som vi også ville kunne trække på i fremtiden. Men selvom der er gode argumenter for at opretholde ambassaden i Dar es Salaam, er det ikke mit primære ærinde her.

Mit ærinde er at spørge: Kan det virkelig passe, at Danmark ikke har interesser i det sydlige Afrika, der kræver, at vi er til stede? Hvordan sikrer vi, at vi fortsat har indsigt i og forståelse for, hvad der sker i denne del af verden den dag, vi for alvor måtte få sådanne interesser? Hvis ikke Danmark skal være repræsenteret i Tanzania, hvor så?