Lykketoft: Danmarks globale indflydelse svækkes af nedskæringer

Af Mogens Lykketoft (S)
Fhv. udenrigs-, finans- og skatteminister.

Udenrigsministeriet er i gode hænder med Jeppe Kofod (S) som minister. Han er min gode ven og en gammel menings- og kampfælle som udenrigspolitisk talsmand for Socialdemokratiet.

Det er ikke et problem, men en nødvendig kendsgerning, at statsministre gennem de seneste 25 år har fyldt mere og mere på den udenrigspolitiske scene.

Sådan er det også i andre lande.

Specielt for et EU-land er det en naturlig konsekvens af Det Europæiske Råds rolle som det vigtigste koordinerende organ i vort tætteste og forpligtende overnationale samarbejde.

Men det er et stort problem, at 18 års dramatiske budget- og personalenedskæringer har betydet en yderst uheldig indskrænkning i, hvilke opgaver Udenrigsministeriet har kapacitet til at tage sig af.

To årtiers nedskæringer svækker mulighederne for selvstændige initiativer til fremme af Danmarks interesser og synspunkter.

Nedskæringer skaber mandskabspres
Der blev rettet noget op på budgettet ved den første finanslov efter regeringsskiftet. Vi har imidlertid stadigvæk en udenrigstjeneste, der kun har halv kapacitet i forhold til Norge og Sverige – og en uforholdsmæssig stor del af vore knappe ressourcer bruges på handelsrådgivning til danske virksomheder.

Udenrigsministeriets meget kompetente medarbejderstab er arbejdsmæssigt hårdt presset af nedskæringerne. Samtidig er vilkårene i udetjenesten blevet kraftigt forringet.

Mange attraktive medarbejdere søger andre græsgange. Det var i forvejen vanskeligt for ægtefæller at holde fast i begges karriere ved udstationering. Nu kan heller ikke økonomien i udenrigstjeneste længere matche en alternativ tilværelse, hvor begge ægtefæller kan opretholde et godt job. 

To årtiers nedskæringer svækker mulighederne for selvstændige initiativer til fremme af Danmarks interesser og synspunkter.

Bortset fra Washington og Beijing er der tyndt besat på ambassaderne. Selv i EU-hovedkvarteret i Bruxelles er vi ringere rustet end andre lande til at påvirke de utallige forhandlingsforløb.

Både i EU, FN og Nato er Danmark dårligere rustet end tidligere. Det kan være medvirkende, når vi passivt måtte tilpasse os kursen hos store allierede.

Mandskabspresset findes ikke kun i hovedkvarteret i Bruxelles. Det gør sig endnu mere gældende i de enkelte EU-lande, hvor der tidligere var bedre tid til at opbygge personkontakter og læse holdninger hos politikere, organisationsfolk, medieeksperter med flere.

En sådan viden har betydning for, med hvilken succes Danmark kan spille ind i forhandlinger i EU.

Fejlbeslutninger
Kapacitet hjemme på Asiatisk Plads er forudsætningen for at give Udenrigsministeriet selvstændig stærk viden og kompetence til at afbalancere indspil fra de særinteresser, der dyrkes i de enkelte fagministerier, virksomheder og erhvervsorganisationer.

Det handler om analysekraft til at identificere og varetage kongerigets overordnede interesser.

Der er så mange nedskæringsbeslutninger siden 2001, der har vist sig forkerte og skadelige. Nogle er omgjort, andre ikke:

Fra starten af forløbet kan nævnes, at vi lukkede ambassaderne i Ukraine og Australien og generalkonsulatet i Los Angeles.

Få år senere blev Ukraine – et europæisk land med over 40 millioner indbyggere – hotspot og konfliktcentrum i Europa, og vi måtte selvfølgelig åbne igen.

Vi fik en kronprinsesse fra Australien og genåbnede så derude igen. 

Vi fik med en teknologiambassadør til Californien en ny form for åbning i USA's rigeste og mest dynamiske delstat.