Afgørelsens time: Kan EU-lederne blive enige om 2050-klimamål?
TOPMØDE: Banen er kridtet op til et klimaslagsmål, når EU’s stats- og regeringschefer samles til EU-topmøde i Bruxelles. Der er stadig tre lande, der mangler at blive overbevist, før målet om klimaneutralitet i 2050 kan blive en realitet.
Emma Qvirin Holst
JournalistBRUXELLES: Den nyslåede formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har en klar ambition for sit første EU-topmøde som mødeleder.
Det skal være nu, at det lykkes for EU’s stats- og regeringschefer at blive enige om, at EU skal være klimaneutralt i 2050.
”Jeg vil have os til at blive enige om EU’s forpligtelse til at være klimaneutral i 2050,” lyder det fra Charles Michel i et brev til statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes andre europæiske kollegaer forud for torsdagens topmøde.
Men det er lettere sagt end gjort for den nye EU-chef.
Mødet kommer et halvt år efter, at et flertal af medlemslandene efter lange drøftelser ved topmødet i juni måtte kaste håndklædet i ringen, fordi fire lande fortsat strittede imod 2050-målet.
Siden dengang har kun et enkelt land, Estland, skiftet side. Polen, Tjekkiet og Ungarn forbliver skeptiske over for klimamålet.
Lige inden topmødets start er det stadig uvist, om det overhovedet vil lykkes at få overbevist de tre resterende lande. Det måtte Charles Michel selv erkende ved et pressemøde onsdag, hvor han fortalte, at det ikke var muligt ”at forudse resultatet”.
Polen skal forsikres om økonomisk hjælp
Det er dog ikke ensbetydende med, at løbet allerede er kørt på forhånd. Blandt medlemslandene er der stadig et håb om, at det kan lade sig gøre at omvende de tre lande, når stats- og regeringscheferne torsdag eftermiddag tager hul på debatten om klima.
EU-lederne vil gøre et forsøg på at imødekomme de bekymringer, som kravet om klimaneutralitet skaber hos landene. Især polakkerne er bange for, hvilken økonomiske konsekvenser det vil have for landet, der har en stor kulindustri.
EU’s stats- og regeringschefers program
Torsdag eftermiddag
EU-lederne lægger ud med en meningsudveksling med Europa-Parlamentets formand, David Sassoli. Det forventes, at formanden vil fortælle om parlamentarikernes drøftelser om den kommende Konference om Europas Fremtid, som er et af den nye EU-Kommissions forslag.
Efterfølgende skal stats- og regeringscheferne vedtage deres egen holdning til netop Konferencen om Europas Fremtid.
Når det er overstået, tages der hul på topmødets allersværeste diskussion: Skal EU være klimaneutralt i 2050? Det mener et flertal af medlemslandene, men der er stadig få lande som for eksempel Polen, der stritter imod.
Torsdag aften
Det er endnu usikkert, hvorvidt klimadelen trækker ud og forstyrrer stats- og regeringschefernes aftensmad. Men ifølge dagsorden skal lederne under deres middag rykke videre til det næste – og lige så tunge – punkt, hvilket er en drøftelse af EU’s langsigtede budget for 2021 til 2027.
Det finske EU-formandskab har inden topmødet fremlagt et kompromisforslag, som diskussionen skal tage udgangspunkt i. Medlemslandene står dog fortsat langt fra hinanden, og der er på ingen måde lagt op til, at der opstår enighed i løbet af dette topmøde.
Men det er Charles Michels ambition, at drøftelserne fører til klarhed om, hvilke hovedelementer en fremtidig aftale skal indeholde.
Aftendelen afsluttes med, at EU-ledere vedtager konklusioner om Verdenshandelsorganisationen, Afrika og Tyrkiet.
Fredag
Det officielle EU-topmøde bliver afsluttet torsdag, men EU-lederne tager alligevel en ekstra dag i byen.
Fredag morgen starter nemlig med et Euro-topmøde, hvor lederne skal gøre status over Euro-landenes arbejde for at styrke den Økonomiske og Monetære Union (ØMU).
Efterfølgende står Brexit på dagsorden, når alle medlemslandene med undtagelse af Storbritannien skal tale om EU’s næste skridt i forhold til briternes udtrædelse. Det er fortsat planen, at Storbritannien forlader EU-samarbejdet 31. januar, og lige straks efter det starter forhandlingerne om det fremtidige forhold.
