Giv os en kødskat – ikke en fedtskat

Det er let at få "klima-kvalme" i kulden, og så er det da godt, at det er minimalt, hvad vi hører om global opvarmning for tiden, for eksempel får COP16 ikke megen omtale i medierne. Men kloden sveder. Efter et fald i 2009, stiger de globale udledninger af drivhusgasser med mindst 3 procent i 2010, og ifølge DMI bliver 2010 antagelig det varmeste år nogensinde. Intet tyder på, at vi kan holde os under de kritiske 2 graders opvarmning af kloden, med fatale konsekvenser til følge for økosystemerne og fødevareforsyningen - og dermed for milliarder af mennesker. Klima-kvalme eller ej. Den globale opvarmning er det suverænt største problem, som menneskedelen endnu har stået over for.

Verdens fattige bliver hårdest ramt, men også den danske fødevareproduktion bliver påvirket. Ny forskning viser, at den samtidige effekt af forhøjet temperatur (over 2 grader) og CO2 vil reducere udbyttet hos afgrøder som byg, hvede og raps. Primærproduktionen vil stå over for en udfordring.

Spis mindre kød
Der er et tiltag, der kan reducere CO2-udledningerne rigtig meget. Det er noget, der ligger ligefor, ikke koster store investeringer, og teoretisk kan ske fra i dag til i morgen. Det kan godt være, at den første mundfuld af retten ikke smager så godt, men med et politisk puf i ryggen lærer vi nok at elske den. Opskriften er simpel: Spis mindre kød! Vi her i Danmark kunne jo passende vise vejen for resten af verden, for på dette punkt er vi bestemt ikke en rollemodel.

For Danmark deler førstepladsen som verdens mest kød-glade land med USA. Det danske madforbrug er en fed julebuffet hele året, for eksempel er vores kødforbrug steget til ca. det dobbelte de sidste 30 år og er i dag mellem 100-145 kilogram per person/år. Det koster på klimaregnskabet. Husdyrproduktionen står for 18 procent af de globale udledninger af drivhusgasser; desuden er produktionen en belastning for land- og vandmiljøet, og så er der problemer med dyrevelfærden. Udover at kødet belaster klima og miljø, så er et stort kødindtag også et sundhedsmæssigt problem. Ifølge Harvard Medical School indeholder en sund kost under ⅓ af det kød, vi spiser i dag. Især det mættede fedt i kødet og det "røde kød" (okse, lam, gris) giver hjertekarsygdomme og mave-tarm-kræft.

Nu får vi fedtskatten. Desværre en fedtskat, der ikke ser ud til at få den forventede effekt, men for eksempel rammer det fede og det magre kød over en kam. Drop den tåbelige fedtskat, og giv os en kødskat i stedet, der vil have god effekt på både klima og folkesundhed.

Rikke Bagger Jørgensen
Seniorforsker ved Risø DTU

Fedtskat rammer forkert
Men politikerne har jo tænkt på vores sundhed! Nu får vi fedtskatten. Desværre en fedtskat, der ikke ser ud til at få den forventede effekt, men for eksempel rammer det fede og det magre kød over en kam. Drop den tåbelige fedtskat, og giv os en kødskat i stedet, der vil have god effekt på både klima og folkesundhed. Eller giv os alternativt en differentieret moms med to niveauer, nemlig med afgiftsforhøjelser på de klimabelastende fødevarer og gerne mindre moms på de "klimarigtige" madgrupper; der er nemlig meget stor sammenhæng mellem kostens klimabelastning og dens sundhed.

Som et klima-ansvarligt land bør Danmark gå i front. Men skal vi spise mere klimarigtigt og sundt, har politikerne et ansvar for at give os lidt hjælp, ellers lægger vi ikke vores kødglade levevis om. Måske kan det lokke, at der er sparet rigtigt mange penge på klimabudgettet ved at sætte kødforbruget ned. Det er anslået, at udgifterne til at holde den globale opvarmning under de 2 grader (ca. 2.5 × 1012 1995US$) , kan reduceres med godt 40 procent, hvis vi alle nøjes med et daglige indtag af kød og æg på 90 gram per person, og undgår at spise så meget oksekød, der er det mest klimabelastende kød.