69 grønne iværksættere til Mette Frederiksen: Vi kan ikke leve op til klimamål uden højere afgifter

DEBAT: Klimaproblemerne er så store, at ny teknologi langtfra kan løse problemerne. Tilstrækkelige klimaafgifter er en forudsætning for vores succes, skriver 69 grønne iværksættere. 

Af 69 grønne iværksættere
Se debatindlæggets afsendere i faktaboksen

Til Dansk Erhvervs årsdag slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast, at det er de innovative virksomheder, der skal hjælpe Danmark til at nå målet om en 70-procents reduktion af CO2-udslippet i 2030:

"Det kan kun lade sig gøre, hvis vi tør tro på, at teknologien er med til at finde svarene for os. Gør vi ikke det, bliver det kun højere afgifter. Og det er ikke svaret. Det er ikke svaret i dag, og det er ikke svaret om fem år eller om ti år. Det er ny teknologi, og det er innovation," lød det fra Mette Frederiksen. 

Vi er nogle af de innovative virksomheder, der udvikler de teknologier, som statsministeren taler om. Vi sætter pris på politikerne og befolkningens tillid til os. Men vi må allerede skuffe jer, for problemet er for kritisk og for stort til, at politikerne trygt kan overlade opgaven til os.

Ligesom Klimarådet, De Økonomiske Råd og de fleste danske tænketanke mener vi, at vores virksomheders succes samt opnåelsen af 70-procentsmålet i 2030 afhænger af tilstrækkelige klimaafgifter.

Omfanget af problemet gør, at teknologi, der endnu er ukendt, under ingen omstændigheder kan nå at erstatte de klimabelastende teknologier, der bruges i dag. Det viser historien.

Nye teknologier sjældent konkurrencedygtige 
Lad os for eksempel kigge på vindmøller: Det er snart 30 år siden, at vi satte havvindmøllerne ved Vindeby. I dag udgør vind- og solenergi desværre stadig kun ti procent af vores energiforsyning, hvorimod 69 procent dækkes af olie, gas eller kul.

Med Brintprojektet i Avedøre håber man på at kunne dække 30 procent af Københavns Lufthavns brændstofbehov i 2030. Det er en imponerende bedrift, men det svarer til mindre end én procent af vores olieforbrug.

Det er usandsynligt, at vi kan bygge mange flere lignende værker, ligesom det er usandsynligt, at danske virksomheder lige pludselig opfinder noget, der inden 2030 kan reducere landbruget og transportens respektive cirka 12 millioner tons CO2-ækvivalenter med 70 procent, uden at det har en omkostning.

Der er her, at udfordringen ligger. I et studie fra 2018 viser BCG, at teknologi, der allerede er bevist og accepteret, kan lukke 75 procent af kløften mellem, hvad de største lande har sagt, de ville gøre i forhold til klimaproblematikken og deres faktiske handlinger.

Men disse teknologier er sjældent konkurrencedygtige. Det er billigere at hive olie op af Nordsøen end at fange kulstof af en skorsten. Det er billigere at lave brint ud af vand for så at kombinere dem til at lave brændstof gennem komplekse kemiske reaktioner.

Og det er billigere at kalcinere kridt for at lave cement, end det er at vente 40 år på, at et træ har vokset sig stort nok til at kunne bygge et hus ud af det. I dag kan det i de fleste tilfælde bedre betale sig at producere og købe sort end at producere og købe grønt.

Alle i samfundet skal træffe god klimabeslutninger 
Støtte til at gøre de grønne varer og ydelser billigere er et værktøj, der løser udfordringen. Vi bør være taknemmelige for mulighederne, som Danmarks Grønne Fremtidsfond, Vækstfonden og Innovationsfonden giver til de grønne opstartsvirksomheder.

Men størrelsen af subsidierne, der skal til, vil ikke kunne retfærdiggøres, hvis vi også skal have et fungerende velfærdssamfund. Det lader regeringen også til at være enig i, når man ser midlerne øremærket til klimaet i deres finanslovsudspil.

At satse på støtte som virkemiddel gør, at man tilføjer noget grønt til mikset, men med risiko for, at det sorte ikke forsvinder. At køre i en elbil udleder indirekte også drivhusgasser, så hvis alle fossilbilerne bliver på vejene, kommer vi aldrig i mål. 

Det er derimod det, som klimaafgifter er gode til. De hjælper alle led i samfundet til at træffe den gode klimabeslutning. De giver den grønne vare en chance for at konkurrere med den klimabelastende.

De giver virksomheder og det offentlige muligheden for selv at finde de områder, hvor det er billigst at reducere deres klimaaftryk. Og de kræver hverken, at der skal findes penge i statskassen, eller at klimaministeren og klimaordførerne skal detaljestyre, hvad der er godt eller skidt for klimaet.

Sætter gang i Georg Gearløs-tanker
Klimarådet vurderer, at den samfundsøkonomiske omkostning til 2030-målet ligger på omkring 15 til 20 millarder kroner i år 2030.

En klimaafgift vil tydeligvis og retfærdigvis fordele omkostningen i samfundet, fordi forureneren vil betale. Ved at bruge subsidier til grønne (eller sorte) virksomheder betales omkostningen af skatteyderne, uanset hvor klimavenlige deres vaner er, og hvor effektive subsidierne er.

For os grønne iværksættere åbner klimaafgifter fremtidens nye markeder. Når politikerne har fastsat tilstrækkeligt høje klimaafgifter i fremtiden, kan vi og vores investorer pludselig se, hvor det bedst kan betale sig at udvikle løsninger og satse på disse muligheder.

Det er almen kendt, at frygten for at tabe er et meget stærkere signal end udsigten til at vinde. Det er det signal, som politikerne bør udnytte. Det sætter gang i Georg Gearløs-tanker, når det pludselig handler om, hvordan udledninger skal reduceres på den billigste måde.

Som grønne iværksættere er vi klar til at løfte vores del af opgaven. Det får Danmark brug for, fordi vi skal fortsætte med at reducere vores udledninger, også efter 2030.

Men det kræver, at politikerne viser, hvor mulighederne er. Den nemmeste måde er tilstrækkelige klimaafgifter.

Forrige artikel FDEL: Kommission giver utilstrækkelige svar på transportens udfordringer FDEL: Kommission giver utilstrækkelige svar på transportens udfordringer Næste artikel Concito: Se på Elbilkommissionens rapport med klimaøjne Concito: Se på Elbilkommissionens rapport med klimaøjne
Erhvervslivet: Giv os en fokuseret, grøn forskningsstrategi

Erhvervslivet: Giv os en fokuseret, grøn forskningsstrategi

SATS: Der skal flere penge til forskning og udvikling af nøgleteknologier i den grønne omstilling, men pengene skal gives med et større blik for, hvad samfundets gevinster er. Det er de store mål med DI og Dansk Energis forslag til en grøn forskningsstrategi. Ifølge Klimarådets formand er tankerne rigtige.