Her er hovedpunkterne i regeringens bud på en grøn skattereform

DOKUMENTATION: Skatteminister Morten Bødskov (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) har mandag fremlagt regeringens bud på den omdiskuterede grønne skattereform. Udspillet er første skridt mod en ”mere ensartet” CO2-afgift. Få et overblik her.

Regeringens udspil til en ny grøn skattereform forventes at kunne reducere Danmarks CO2-udledninger med 0,5 millioner ton.

Samlet set skal Danmark reducere udledningerne med omkring 16 millioner tons for at kunne realisere den ambitiøse 70-procentsmålsætning inden årtiets udgang.

Udspillet lægger op til en markant stigning af energiafgifterne for industri og landbrug, som dog kompenseres med støtte til nye investeringer.

Ifølge regeringen baseres forslaget på tre hovedprincipper:  

  • Afgiftssystemet skal understøtte den grønne omstilling og i højere grad afspejle de omkostninger, som udledninger fra erhvervsliv og husholdninger påfører samfundet.

  • Reguleringen skal omfatte klimagasudledninger fra alle brancher og alle sektorer, så alle tager et ansvar for, at vi kan nå 70-procentsmålsætningen.

  • En grøn skattereform skal indføres i flere faser. Først og fremmest fordi virksomhederne skal have mulighed for at omstille sig til mere klimavenlige produktionsformer. Men også fordi en fuld omlægning af afgiftssystemet kræver et stort udviklingsarbejde.

”Grøn kickstart”
Regeringen vil understøtte erhvervslivet med ”grøn kickstart” på 4,5 milliarder kroner fra 2021 til 2025 for at ”holde hånden under virksomheder”, der er blevet svækket af coronakrisen:

  • Pengene skal blandt andet bruges til at hæve grænsen for straksafskrivninger på maskiner og andre investeringer fra 14.100 kroner til 30.000 kroner.

  • Regeringen vil fastholde bundfradrag i svovlafgift, som giver en afgiftslempelse til særligt betonindustrien i Danmark. Regeringen er ved at undersøge, om det er muligt inden for reglerne for statsstøtte.

  • Virksomheder har i dag mulighed for skattemæssigt at afskrive med 25 procent af prisen på maskiner og andre investeringer. Det vil regeringen hæve til 41 procent frem til udgangen af 2022. Og fremover vil en virksomhed kunne fradrage 116 procent af nye maskiners værdi.

  • Derudover vil regeringen hæve den nuværende Erhvervspulje, som yder tilskud til virksomheders energiinvesteringer. Erhvervspuljen foreslås udvidet med omkring 315 millioner kroner fra 2021 til 2025.

Vil fordoble energiafgifter
Fra 2023 hæves energiafgiften gradvist for erhvervslivet med seks kroner per gigajoule, hvilket altså forventes at bidrage med en reduktion på 0,5 millioner ton i 2025.

Visse særligt energitunge virksomheder vil først skulle betale de øgede afgifter fra 2025.

Afgiften for almindelige processer i industrien ligger i dag på 4,5 kroner per gigajoule. Med regeringens forslag vil afgiften stige til 10,5 kroner fra 2023. For virksomheder med mineralogiske processer- som eksempelvis cementindustrien - vil energiafgiften udgøre seks kroner per gigajoule, men vil først blive indfaset fra 2025.

Læs hele regeringens udspil her. 

 

 

Forrige artikel Se pressemødet om grøn skattereform: Vi tror på, at virksomhederne vil vælge at omstille sig Se pressemødet om grøn skattereform: Vi tror på, at virksomhederne vil vælge at omstille sig Næste artikel Regeringen udpeger medlemmer af pensionskommission Regeringen udpeger medlemmer af pensionskommission
Kritik af statsstøttet tænketank breder sig til Christiansborg

Kritik af statsstøttet tænketank breder sig til Christiansborg

KRITIK: Uroen i geledderne hos Atlantsammenslutningen vokser. Dansk Folkepartis Peter Skaarup vil have udenrigsministeren og forsvarsministeren på banen i sagen om regnskabsrodet i tænketanken, der hvert år modtager mere end en million kroner i offentlig støtte.