Man kan tælle de virksomheder, der er vokset til at beskæftige over 1.000 medarbejdere i Danmark på én hånd, lyder det fra Vækstfondens bestyrelsesformand, Tue Mantoni. Sammen med regeringen, landets uddannelsesinstitutioner og Folketinget vil han finde en løsning, så Danmark kan bygge flere store virksomheder. To fynske robotvirksomheder er eksempler på, hvordan det kan gøres, mener han.