Om  
Rolf Kjærgaard
Christian Motzfeldt

Statens milliardfond finder ny direktør

Rolf Kjærgaard overtager den ledige post efter Christian Motzfeldt som direktør for Vækstfonden. 

Claudia Steenhard

Rolf Kjærgaard skal fremover administrere statens finansieringsfond Vækstfonden. Det skriver Vækstfonden på deres twitter. 

Rolf Kjærgaard er dog et kendt ansigt i fonden, hvor han har været ansat i de sidste 17 år. Vækstfonden oplyser i en pressemeddelelse, at den nye direktør tiltræder 2. juli 2019.

"Rolf har gennem sit hidtidige virke i Vækstfonden i den grad bevist, at han kan skabe samfundsmæssige resultater og skabe aktivitet. Rolf har en stærk og troværdig lederprofil, både inden for og uden for Vækstfonden," udtaler formand for Vækstfonden, Claus Gregersen og fortsætter:

"I bestyrelsen har vi lagt vægt på, at Rolf har en bevist visionær evne og dermed kapaciteten til at videreudvikle Vækstfonden."

Christian Motzfeldt offentliggjorde sin fratrædelse som direktør i februar 2019. Bestyrelsen har efterfølgende ønsket at gennemføre en grundig rekrutteringsproces, der altså har ledt frem til Rolf Kjærsgaard. 

Den nye direktør ser frem til at videreudvikle den virksomhed, han har beskæftiget sig med igennem snart to årtier. 

"Sammen med fondens øvrige ledelse og dygtige medarbejdere vil ambitionen også fremover være at etablere stærke partnerskaber med andre, der kan være med til at skabe et sammenhængende økosystem for risikovillig kapital i Danmark, som gør det muligt for både nye og mere modne virksomheder at udløse deres fulde vækstpotentiale," udtaler Rols Kjærgaard. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rolf Kjærgaard

Fhv. adm. direktør, Vækstfonden, bestyrelsesleder, Invest for Impact Denmmark, bestyrelsesmedlem, Copenhagen Fintech, strategisk rådgiver, Jolt Capital, Antler, North Ventures, ambassadør, Fonden for Entreprenørskab
cand.polit. (Københavns Uni. 1996), Graduate Studies (University of California, Berkeley 1994)

Christian Motzfeldt

Bestyrelsesformand, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Better Energy, Heartcore Capital, Triangle Energy Alliance, Ebbefos Holding
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1986)

0:000:00