
Vil du stå i spidsen for kommunikation, branding og elevrekruttering på en af Danmarks største erhvervsskoler?
TEC søger en kollega, der kan styrke, videreudvikle og sætte retning på et velfungerende kommunikationsområde, som spænder fra branding og elevrekruttering til intern kommunikation, presse og digitale platforme. Stillingen giver mulighed for at præge TEC's samlede fortælling og bidrage til den fortsatte faglige og strategiske udvikling af en ambitiøs uddannelsesinstitution med et stærkt samfundsansvar – herunder rollen som national klimaerhvervsskole inden for grøn transport.
Som kommunikationschef på TEC får du en central ledelsesrolle med overordnet ansvar for et kommunikationsområde med dokumenterede resultater og stor strategisk betydning. Du bliver leder for en fagligt stærk afdeling og indgår i TEC's chefgruppe, hvor du i samspil med direktionen bidrager til den samlede strategiske udvikling. Opgaven er blandt andet at samle og videreudvikle kommunikationsindsatserne og at sikre effekt og sammenhæng på tværs af organisationen. Altid med eleverne som klart omdrejningspunkt.
Vi søger en dygtig personaleleder med solid erfaring inden for strategisk kommunikation. Du trives i en kompleks organisation, arbejder databaseret og formår at omsætte strategi til konkrete indsatser og resultater. Samtidig skal du have stærke relationelle kompetencer, en involverende ledelsesstil og mod til at prioritere skarpt.
Du får en varieret dagligdag i et ambitiøst og uformelt miljø med stort fokus på udvikling og gode muligheder for selv at præge området.
Du kan læse mere om jobbet og de konkrete krav og forventninger i job- og personprofilen (pdf).
Ansøgningsfristen er den 10. maj 2026. Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.








