Brancheorganisation løfter pegefingeren efter sommer med blotlagte fejlinvesteringer

Man skulle tro, at Dansk Fjernvarme efter juni måneds nyhed om, at regeringen måtte gå baglæns på et centralt ønske om at tillade overskudsdeling i fjernvarmesektoren ville være i stand til at nyde sommeren.

Men frem for at blomstre apatisk langs de sydvendte kyster har brancheforeningens sekretariat brugt tiden på at udtænke nye skrækscenarier.

Kort horisont giver højere priser
I Grøn Energis dugfriske analyse “Investeringshorisontens indflydelse på fjernvarmesektoren” regner brancheorganisationens tænketank på konsekvenserne af en mulig kommercialisering af fjernvarmesektoren.

Efterårets ministerielle forsyningsstrategi spår, at sektoren ved at blive underlagt indtægtsrammeregulering kan effektiviseres for godt 2,3 milliarder kroner i 2025.

Med en indtægtsramme, der virker som en garanteret mindstepris , gør man det muligt at tjene et overskud. Og det kan naturligvis enten bruges til at nedsætte tarifferne og gøre det billigere for forbrugerne, men kan også bruges til at tænke i nye investeringer eller til helt andre formål.

Kim Mortensen
Direktør, Dansk Fjernvarme

Men skal bemeldte penge findes, kræver det, at selskaberne tænker anderledes kortsigtet end i dag, anfører Grøn Energi. Og det medfører en lang række negative konsekvenser, forklarer analytiker Christian Holmstedt Hansen.

“Bekymringen er, at man forlader hvile i sig selv-regulering og går over til, at man ser på afkast og en anden investeringshorisont end i dag. Hvile i sig selv gør, at man kan tænke investeringerne mere langsigtet, fordi der ikke er brug for så meget afkast. Man kan lave kapitaltunge investeringer, som på sigt giver lavere varmepriser. Og ikke billige anlæg, som i sidste ende giver højere regninger til forbrugerne,” siger han.

Negative konsekvenser
Fjernvarmens investeringer er i dag kendetegnet ved en horisont på 20-30 år. Men konkurrenceudsættes sektoren, åbnes der for en anden type ejerskab med profitinteresser, som typisk har en kortere investeringshorisont og et ønske om afkast. Og det kan få en række negative følger, skriver rapporten:

Rapporten beskriver, at analysen er blevet til ved at taste de respektive tidshorisonter ind i den såkaldte Balmorel-model. Og at der således er tale om et teoretisk regnestykke og ikke empiriske iagttagelser fra enten tilsvarende danske sektorer eller udlandet.

“Beregningerne er lavet ved hjælp af modeller. Man indsætter en tidshorisont i modellen, og så investerer den efter, hvad der er økonomisk billigst. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan det konkret er foregået i eksempelvis elsektoren,” forklarer Christian Holmstedt Hansen.