Concito om energisparemål: Ambitionerne er alt for lave

DEBAT: Regeringen italesætter energibesparelser som et vigtigt element i fremtidens energipolitik, men energiudspillet skærer reelt i midlerne. En målsætning om bare at leve op til EU-forpligtelserne er slet ikke nok, skriver Christian Ibsen.

Af Christian Ibsen
Direktør i Concito

Regeringens udspil til energiaftale og de mange politiske udmeldinger fra mange partier, som fulgte i kølvandet, er en tiltrængt genoplivning af en vision om grønt lederskab, hvor et stærkt grønt Danmark går hånd i hånd med konkrete mål og initiativer.

Derfor var der også gode takter i regeringens budskaber på pressemødet. Det drejede sig blandt andet om at:

  1. Skabe en ambitiøs bred energiaftale
  2. Fastholde en dansk grøn førerposition i de kommende år, og
  3. Se den grønne omstilling af det danske energisystem i et lys, hvor grønne energiambitioner går hånd i hånd med vækst og arbejdspladser.

Men der er brug for mere!

Effekt frem for alt
Pejlemærkerne for den fremtidige energipolitik bør tage udgangspunkt i, hvad der giver størst klimamæssig effekt.

Derfor er der også behov for at sætte mål, der samlet sikrer, at energisystemet bringes i den klimamæssigt rigtige retning.

Frem for kun at styre efter én parameter, som er tilfældet med regeringens mål for vedvarende energi, bør energipolitikken styres klogere ved at sætte tre mål op, der giver en samlet retning og støtter op om de rigtige strukturelle valg set i et 2050-klimaperspektiv.

Frem for et enkelt reduktionstal i 2030 – i regeringens tilfælde 50 procent vedvarende energi – bør der vedtages mål for energieffektivisering og elektrificering af transport og varme.

Og lad os endelig få målene udtrykt ved ambitiøse intervaller, der både giver et klart ambitionsniveau, men også åbner en fleksibilitet i forhold til at bringe fremtidige teknologier i spil og giver mulighed for at revurdere niveauet i lyset af udfordringen og teknologiudviklingen.

Regeringen skærer i midlerne
I udspillet italesætter regeringen energibesparelser som et vigtigt element i fremtidens energipolitik.

Men faktum er, at midlerne til indsatsen skæres kraftigt i regeringens udspil og målrettes til industrien. Det er absolut også en vigtig indsats, men den bør kombineres med en tilsvarende indsats og pulje til energibesparelser af bygninger.

Energiforbruget i vores bygninger er markant, og energibesparelser er derfor vigtige, også i forhold til det fremtidige samlede energisystem med varmepumper i blandt andet byerne.

Energibesparelser globalt er desuden den vigtigste teknologi i alle scenarier for den globale grønne omstilling, og Danmark kan derfor bidrage væsentligt til den globale indsats ved fortsat at være førende inden for energieffektive løsninger, der kan bringes i spil i verden omkring os.

Konkret bør der fastlægges ambitiøse mål for energieffektivisering i industri og bygninger, fulgt op af konkrete puljer.

Her rækker en målsætning om bare at leve op til EU-forpligtelserne på samlet 1,5 procent om året ikke – vi må i Danmark have højere ambitioner end bare at følge med de andre.

Ambitionerne er for lave
På mange punkter lægger regeringen de rette spor ud til de næste skridt i den grønne omstilling, men ambitionerne er simpelthen for lave.

Der er meget på spil; klimaudfordringen alene kræver, at hastigheden i omstillingen kommer op i et helt andet gear, og desuden er Danmarks grønne førerposition i disse år truet, da landene omkring for alvor har skruet op for ambitionerne.

Dermed er også både klima og grønne arbejdspladser i hele Danmark på spil – og det gælder absolut også for energibesparelses- og energieffektiviseringsindsatsen.

Forrige artikel Dansk Energi: EU's nye budget bør prioritere grøn energiinfrastruktur Dansk Energi: EU's nye budget bør prioritere grøn energiinfrastruktur Næste artikel Verdens Skove: Manglende udfasning af biomasse giver ikke grøn førertrøje Verdens Skove: Manglende udfasning af biomasse giver ikke grøn førertrøje
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.