Er de godt i gang med finansloven, og hvornår bliver det elbilernes og Arnes tur? Få status på regeringens politiske forhandlinger

OVERBLIK: Statsminister Mette Frederiksen (S) har travlt, hvis hun vil åbne Folketinget med en aftale om tidlig pension. Partier og aktører venter i spænding på klimaprogram, og der er lagt op til politiske slagsmål om finansloven. Få et overblik over centrale forhandlinger.  

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Karl Emil Frost

Der er lagt op til et hæsblæsende efterår i dansk politik.

Regeringen og Folketingets partier er nemlig allerede begyndt at forhandle om en række af de emner, som har trukket allermest opmærksomhed på Christiansborg og i befolkningen i løbet af det seneste år. 

Altingets fagredaktører tager temperaturen på de centrale politiske spørgsmål. 

Klimaforhandlinger
Der er stadig en række løse ender angående næste fase af klimaforhandlingerne. Men sikkert er det, at der i de næste forhandlingsrunder vil blive taget hul på udledningerne fra transportsektoren og landbruget, som er den grønne omstillings smertensbørn.

Først skal klimaminister Dan Jørgensen (S) i løbet af den kommende uge fremlægge det årlige klimaprogram. Og her er det store spørgsmål, om ministeren kommer til at løfte noget af sløret for regeringens langsigtede klimaplaner.

Det er nemlig første gang, klimaprogrammet laves, og derfor er der usikkerhed om, hvor konkret det egentlig bliver.

Det fortæller redaktør for Altinget Energi & Klima Morten Øyen.

Morten Øyen Jensen”Klimaprogammet skal give en status på klimaindsatsen og pege frem mod klimamålet i 2030. Men vi står jo overfor et efterår, hvor der skal være klimaforhandlinger om transport, landbrug og grøn skattereform. Så det bliver spændende, om regeringen mon løfter noget af sløret for, hvad der så konkret er i vente? Med klimaprogrammet skal regeringen også forholde sig til Klimarådets anbefalinger – og de er jo blandt andet kommet med anbefalinger til et klimamål i 2025 og en CO2-skat. Det bliver interessant, hvordan Dan Jørgensen forholder sig til dem. Og sidst, så skal regeringen med klimaprogrammet også for første gang forsøge at komme med en global klimastrategi. Det er også en helt ny øvelse, og der er i hvert fald både ngo’er og støttepartier, som holder skarpt øje med, hvad regeringen spiller ud med her,” siger Morten Øyen.

”Man skal nok forvente, at støttepartierne vil bruge klimaprogrammet til at sige: ’Se her, nu sort på hvidt - regeringen gør ikke nok’. Så de vil kunne bruge klimaprogrammet til at lægge ekstra pres på regeringen forud for klimaforhandlingerne om transport, landbrug og en grøn skattereform i efteråret.”

Den såkaldte elbilkommission kom for nylig med sit bud på, hvordan man skaffer flere elbiler på vejene. Her blev det tydeligt, at det hurtigt kan blive en dyr affære for statskassen, hvis det skal ske på rekordtid.

”Derfor er det helt store spørgsmål for de her forhandlinger også, om politikerne kommer til at slække på nogle af ambitionerne, eller om de faktisk tør tage et opgør med det system og den måde, bilerne i dag skal være med til at finansiere velfærdsstaten.”

Tidlig Pension
Regeringen præsenterede i august sit længe ventede udspil til en ny ret til tidlig pension for nedslidte. Ambitionen er at have en aftale i hus før Folketingets åbning i starten af oktober, fordi en Arne-aftale, set med regeringens briller, vil være et nødvendigt skjold mod den kritik, som vil rejse sig, når partierne bag velfærdsforliget til efteråret skal stemme om at hæve pensionsalderen til 69 år i 2035.

Så regeringen har travlt, vurderer redaktør for Altinget Arbejdsmarked Søren Elkrog Friis.

Søren Elkrog Friis"Indtil videre har regeringen gennemført tre runder af bilaterale møder med partierne for at få slebet kanter og afstemt forventninger, og den har først nu indledt rundbordsforhandlinger med de relevante partier. Det er ikke umuligt, men tiden er knap, og der skal ikke opstå mange komplikationer i forhandlingerne, før Mette Frederiksen kommer til at gå på talerstolen uden en Arne-aftale," siger han.

Både venstrefløjspartierne og Dansk Folkeparti - som med al sandsynlighed udgør nøglen til et politisk flertal - presser på for at få nedsat det såkaldte ancinnitetskrav, så flere end blot faglærte og ufaglærte kan få adgang til tidlig pension.

"Det er dyrt, så det springende punkt i forhandlingerne bliver, om man kan finde et kompromis, hvor man sænker barren lidt - eller lemper på de eksisterende ordninger for seniorpension eller førtidspension, uden at økonomien løber løbsk," siger Søren Elkrog Friis

Minimumsnormeringer og barnets lov
Tirsdag morgen begyndte de politiske forhandlinger om en endelig model for de minimumsnormeringer, der blev aftalt på sidste års finanslov. Det står dog allerede klart, at selve opgørelsen bliver det helt centrale stridspunkt i forhandlingslokalet.

Det fortæller redaktør for Altinget Børn Simon Lessel.

Simon Lessel"Det helt store spørgsmål bliver, om der skal være én voksen per tre børn i vuggestuerne og én voksen per seks børn i børnehaven i den enkelte institution, eller om det i stedet skal være et gennemsnit for kommunen. SF og Enhedslisten ønsker en opgørelse på institutionsniveau, mens Radikale frygter, at den model bliver for dyr i administrative udgifter og dermed kommer til at mindske antallet af kroner, der kan bruges på at ansætte flere voksne,” siger Simon Lessel. 

Forhandlingerne om satspuljens afløser – den såkaldte barnets lov – forventes at gå i gang inden længe. Loven skal sætte rammerne om fordelingen af millioner af kroner til forskellige sociale projekter.

De politiske slagsmål kommer ifølge Simon Lessel til at kredse om et særligt ét spørgsmål: Hvordan skal pengene bruges, og hvem skal egentlig være med til at bestemme det?

”Det er dén problemstilling, der endnu en gang ser ud til at blive rejst i forhandlingslokalet. For problemstillingen har endnu en gang potentiale til at resultere i et brud med den tradition for brede forlig, der tidligere har hersket på området.”

Finanslov
Regeringens skal inden længe forsøge at lande en finanslovsaftale, som forventes at blive indgået med støttepartierne.

Men Radikale er utilfredse med, at regeringen i sit udspil har sat penge af til egne prioriteter, nemlig Arnes pension og politireformen, mens den konkrete klimapolitik skal forhandles igennem løbende. Og generelt er det da også klimaspørgsmål, som forventes at sætte en kile mellem regeringen og støttepartierne i forhandlingslokalet, fortæller Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Erik Holstein”Parterne kommer til at slås om klimadelen. Støttepartierne mener, regeringen er fodslæbende, og at regeringens udgangspunkt er utilstrækkeligt. Spørgsmålet er derfor, hvor langt regeringen kommer til at bevæge sig her. Her bliver regeringen nødt til at vise fleksibilitet, for klima er det kit, der binder regeringen sammen med støttepartierne,” siger Erik Holstein. 

Politireform
Samtlige partier i Folketinget har siden august forhandlet om en politireform.

Ifølge Altingets oplysninger mødes partierne cirka en gang om ugen, men er stadig langt fra at kunne indgå en aftale. Der hersker grundlæggende uenighed om finansieringen, ligesom antallet af betjente og nærstationer også er afgørende stridspunkter og sænker tempoet markant.

Reformer af politiet bliver traditionelt vedtaget bredt i Folketinget, og man skal mange år tilbage for at finde eksempler på aftaler, som ikke samler Venstre og Socialdemokratiet.

Men meget tyder på, at regeringens udspil skal justeres på flere områder for at få Folketingets andet største parti med denne gang. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00