Debat

Internationalt perspektiv - og mangel på samme

DEBAT: Nedskæring i Eksportrådet er katastrofalt, hvis danske virksomheder skal udnytte eksportens enorme potentialer til at udbrede grønne energiløsninger, skriver administrerende direktør i Danfoss Niels Bjørn Christiansen.
Foto: Danfoss.com
David Vestergaard Eriksen

Universitetspraktikant fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Researcher på Altinget | Christiansborg, Altinget | Arbejdsmarked samt Altinget | By & Bolig.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Bjørn Christiansen
Administrerende direktør i Danfoss

I mine seneste klummer har jeg påpeget det enorme potentiale, Danmark besidder inden for energieffektivitet. Kloden rundt skaber den grønne omstilling behov for energieffektive løsninger. De løsninger, vi her i Danmark har nogle af verdens allerdygtigste og mest innovative leverandører af.

Skal dette potentiale folde sig ud i fuldt flor, er der imidlertid en betydelig hurdle, som må håndteres: Der er ganske enkelt alt for få danske virksomheder, der er internationaliserede.

Produktivitetskommissionen har påpeget problemet i, at få danske virksomheder er internationaliserede. Al erfaring viser nemlig, at netop internationalisering er en af de vigtigste drivkræfter for vækst i produktiviteten. Her har Danmark et uudnyttet potentiale, vi bør fokusere på at få løst.

Fakta
Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Forkert at skære i eksportrådet
For at give et indtryk af potentialets omfang, er det værd at nævne, at virksomheder, som eksporterer og agerer internationalt, har en langt bedre produktivitet end andre virksomheder. Det gælder især industrivirksomheder, hvor produktiviteten kan være helt op til 50 procent større end hos virksomheder, der ikke er internationaliserede. Dertil kommer naturligvis en betydelig spill over-effekt fra de internationalt orienterede virksomheder til gavn for samfundsøkonomien generelt.

Med dette store potentiale i forhold til dansk eksport er det meget uheldigt at gennemføre nedskæring af Eksportrådet. Store etablerede spillere som Danfoss, der har været internationalt funderet i mange årtier, skal nok klare sig globalt. Men andelen af små og mellemstore virksomheder er meget høj i Danmark, og der er derfor særligt brug for, at vi er ekstra opmærksomme på disse. Der er tale om virksomheder, der har brug for at få en hånd, hvis de for alvor skal ud over den internationale rampe. Og det skal vi naturligvis.

Det, der bestemt ikke skal til, er nedskæring af Eksportrådet, der særligt for de mindre virksomheder er en afgørende hjælp.

Niels B. Christiansen
Administrerende direktør i Danfoss

Som allerede nævnt har Danmark en meget unik og potentielt meget lukrativ position i forhold til den grønne omstilling. I 2012 eksporterede vi samlet for 32,5 milliarder kroner grøn energiteknologi. Men væksten er stagnerende, fordi andre lande også satser og er ved at indhente os. Derfor skal vi ikke lade stå til, men satse målrettet på at bevare førertrøjen. Skal det ske, kræver det konkrete initiativer fra politisk side.

Mere eksportrådgivning
Et godt eksempel på et konkret initiativ, der er grund til at glæde sig over, er initiativet "Eksport af den danske energimodel", som Klimaministeren og Energistyrelsen har iværksat, og som er en udløber af vækstteamets arbejde. Initiativet går ud på, at lokale folk på udvalgte markeder samarbejder med de pågældende landes myndigheder om at sikre effektive bygningsreglementer, energiinfrastruktur, regulering af energisektoren osv. Alt sammen med inspiration fra Danmark. Dette initiativ vil alt andet lige stille danske virksomheder stærkt i de efterfølgende ordrerunder, der potentielt kan komme.

Det er den slags konkrete initiativer, der skal til, hvis vi skal træde internationaliseringen igennem og udnytte vores unikke position her i Danmark. Det, der bestemt ikke skal til, er nedskæring af Eksportrådet, der særligt for de mindre virksomheder er en afgørende hjælp for at udfolde potentialet. Et stærkt og servicemindet Eksportråd er en afgørende nøgle til at få international succes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Bjørn Christiansen

Adm. direktør, Lego Koncernen, fhv. næstformand, DI's forretningsudvalg, fhv. koncernchef, adm. direktør, Danfoss
cand.polyt. (DTU 1991), MBA (INSEAD 1993)

0:000:00