Lilleholt i samråd om energispareordning igen
SAMRÅD: Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, savner stadig svar på, hvad energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil stille op med at løse problemerne med snyd med energispareordningen. Derfor har han indkaldt ministeren i samråd torsdag.
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørI februar var energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i samråd om den udskældte energispareordning på grund af mistanke om snyd og svindel med midlerne.
Torsdag skal han til den igen. Socialdemokratiets energi- og klimaordfører, Jens Joel, mener nemlig ikke, at der bliver gjort nok for at lukke hullerne i ordningen. Han beder nu derfor ministeren i et samråd redegøre for, hvad han har gjort for at løse problemerne eller for at forhindre, at problemerne voksede sig større.
DR har i år blandt andet afdækket konkret snyd med indberetning af energibesparelser i forbindelse med hulmursisolering. Det førte til, at ministeren i marts suspenderede energispareordningen for hulmursisolering i tre måneder. Men Jens Joel frygter, at der kan være flere områder, hvor der også svindles.
“Jeg er ret sikker på, at der vil være flere steder end hulmursisoleringen, der er ramt, men det er jo det, vi skal have klarhed over til samrådet,” siger Jens Joel.
I begyndelsen af april meddelte Lars Chr. Lilleholt, at ministeriet tilfører 115 ekstra millioner over en femårig periode til kontrol af energispareordningen.
Jens Joel bifalder, at der sættes ekstra penge af til kontrol, men han bemærker også, at udmeldingen om de ekstra kontrolmillioner først kom, efter torsdagens samråd var blevet indkaldt.
“Det var en del af motivationen for at indkalde i samråd dengang, at vi ikke syntes, ministeren gjorde nok. Men det er stadig relevant at diskutere nu, fordi vi vil gerne høre fra ministeren, hvad pengene skal bruges til, og om det er nok,” siger han.
Kritikken af energispareordningen førte i sommeren 2016 til, at Rigsrevisionen gik ind i sagen. Redegørelsen fra Rigsrevisionen ventes at ligge færdig efter sommerferien.
Historien opridset
Siden energispareaftalen fra 2006 har el-, gas-, varme- og olieselskaberne indgået frivillige aftaler med energi-, forsynings- og klimaministeren, som skal medvirke til at realisere energibesparelser hos slutbrugere af energi.
Det sker ved, at forbrugere og virksomheder under den såkaldte energispareordning eksempelvis kan få tilskud til tiltag, der reducerer deres energiforbrug, såsom isolering af et hus.
Energiselskaberne har omkostninger forbundet med energispareindsatsen, men får dem dækket over slutbrugernes energiregninger.
I 2015 kostede ordningen omkring 1,6 milliarder kroner. Beløbet er baseret på tilskud til over 100.000 energispareprojekter.
Dansk Energi og De Frie Energiselskaber har blandt andet kritiseret energispareordningen for at være for dyr og for åben over for svindel.
Energistyrelsen udfører årligt en stikprøvekontrol af energispareindsatsen. Den seneste fra december 2015 viste fejl i 37 procent af 150 undersøgte tilskudsprojekter fra 2014.
Rigsrevisionen kigger pt. på energispareordningen, men forventes først at være færdig efter sommerferien.
Energispareaftalen er ændret i november 2009, november 2012 og senest i december 2016. Med den seneste aftale forpligter energiselskaberne sig til et årligt energisparemål på 10,1 PJ i perioden 2016-2020. I energispareaftalen fra 2012 lød forpligtelsen på 12,2 PJ.
Kilder: Altinget, Rigsrevisionen, Ingeniøren, DR og Energistyrelsen.
